Ny præst i frimenigheden Broen

Den 1. september blev Simon Nielsen ordineret til præst i Frimenigheden Broen i Vejle.
Simon Nielsen er tidligere ungdomskonsulent i Indre Mission. Han blev ordineret til præst af Børge Haahr Andersen, der er pastoral vejleder i Evangelisk Luthersk Netværk, skriver Indre Missions Tidende.
Der var omkring 300 mennesker til ordinationen i missionshuset i Vejle, hvor frimenigheden holder til. Det hele blev fulgt op af en festlig gudstjeneste og samvær.
Forude venter der Simon Nielsen en stilling på halv tid i frimenigheden, der tæller cirka 60 medlemmer. Indtil ansættelsen af Simon Nielsen havde frimenigheden klaret sig med frivillige kræfter.
Jakob