Det umuliges Gud
Lige nu er jeg i Mozambique på en base oprettet af Heidi Baker. Hun er på niveau med Moder Teresa.
Udover at tage sig af tusindvis af hjemløse, forældreløse, misbrugte børn, har hun været redskab til en stor vækkelse i Mozambique, hvor der nu er over 10.000 kirker i hendes fællesskab. Vækkelsen spreder sig hastigt på grund af de tegn og undere, der sker.
Engang hørte Heidi fra Gud, at hun skulle gå ind i et telt, hvor 40 kolera-smittede var isoleret for at dø. Hun skulle trøste dem ansigt til ansigt, kind mod kind. Den sikre måde at blive smittet på. Men hun adlød Guds stemme, tog cola og kiks med og gik forbi vagterne, som bare sagde: Hej Mama!
Lægen var rasende og forudsagde råbende hendes snarlige død. Men Heidi profeterede: ”Ikke blot vil jeg leve, men alle de syge vil forlade teltet raske.” Dagen efter forlod 1/3 teltet raske, derefter 1/3 mere. Da den sidste patient forlod dødsteltet råbte den ateistiske, kommunistiske læge: ”Din Gud er almægtig! Og jeg vil arbejde på din klinik.” Og det har hun gjort nu i mange år.
Jo mere, jeg læste og hørte om Mama Aida, som de kalder hende, des mere følte jeg mig som bunden af fjerde kristne division. Uden den overgivelse og hengivelse, som får Guds rige til at blomstre.
Derfor var det med ærefrygt, at jeg skulle møde denne helgen på en strand, hvor hun fejrede sin mands fødselsdag. (For hun er heller ikke nonne, men mor til to.) Men hvis man havde forestillet sig, at der ankom en ophøjet stoisk skikkelse, så tog man fejl. Hujende løb hun ned til stranden, mens hun omfavnede en masse børn, før hun badede i bølgerne fuldt påklædt, og hver enkelt fik et (vådt) knus og venlige, opmuntrende ord.
Så blev farmand fejret med fødselsdagskage, og hun klappede sammen med børnene 66 gange for de år, han fyldte. Selv er hun 12 år yngre.
Næste gang, jeg mødte hende, holdt hun en blændende prædiken. Næppe fordi hun tog en doktorgrad fra det anerkendte London University – som den første kvinde nogensinde på Kings College – om tungetale som bønnesprog – men fordi hun tilbringer timer i lovsang og bøn, ofte liggende på knæ eller fladt på sit ansigt.
Når et menneske når dertil, kan Gud gøre det umulige.
