Kan kristenlivet være uden forfølgelse?

Jesus sagde: ”Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer.” Hvis vi ikke bliver forfulgt i Vesten, er det så muligt, at vi bliver forført?

Det fortælles, at den kendte kristne, Broder Andreas (”Guds smugler”), for nogle år siden var sammen med en række kristne ledere. Alle var de repræsentanter for store kristne kirker i Vesten.

Glædesstrålende fortalte de om, hvordan de hver især oplevede fantastiske ting: Kirkevækst, praktisering af nådegaverne, ungdomsarbejde, seniorarbejde osv. osv. Alt sammen meget godt og glædeligt. Da de alle havde fortalt om deres arbejde, sagde Broder Andreas: ”Det lyder alt sammen godt, men der er desværre én ting, I mangler.” Alle gennemgik alle de deres mange aktiviteter, men kunne ikke lige se, hvad det var, de alle manglede. ”Det I mangler, hvis I skal ligne de første kristne, er forfølgelse,” sagde han.
Ikke sådan at forstå, at forfølgelse i sig selv er en god ting. Men forfølgelsen er et tegn på, at man som kristen ikke længere tilhører Satan, men Jesus. Alle kristne vil blive forfulgt, siger Jesus: ”Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer.” (Joh. 15,20). Og Paulus: ”Forfulgt bliver alle, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus.” (2. Tim. 3,12).
Men hvis kristne her i Danmark stort set aldrig bliver udsat for nogen som helst form for modstand og forfølgelse, hvad skyldes det så?

”I bliver forført!”

For nogle år siden blev den kendte kinesiske pastor, Samuel Lam, stillet spørgsmålet: ”Hvad er egentlig forskellen mellem os kristne, som bor i Vesten, og så I kristne, som bor i fx Kina?”
Samuel Lam, som nu er sidst i firserne, har selv siddet i fængsel og i arbejdslejr under umenneskelige forhold over tyve år af sit liv – alene pga. sin tro på Jesus. I sit hjem har han, med fare for sig selv, en mindre kinesisk menighed på anslået 5-10.000. Da han blev stillet ovennævnte spørgsmål svarede han:
”Forskellen er, at vi bliver forfulgt, mens I bliver forført.”

Bliver vi virkelig forført?

At blive forført betyder jo, at man bliver narret og bedraget – men uden at man lægger mærke til det. Ligesom hvis man i god tro åbner en e-mail og tror, alt er i skønneste orden, men først senere opdager, at e-mailen indeholder en ondsindet virus. Og Guds Ord siger, at forførelse og bedrag netop er den strategi, Satan bruger over for os kristne: Han er ”en løgner” (Joh. 8,44) og giver sig ud for at være ”lysets engel” (2. Kor. 11,14). Og han ”forfører hele verden” (Åb. 12,9) ved ”uretfærdighedens bedrag”, ”så de tror på løgnen” (2. Tess. 2,10 og 11).
Men bliver vi kristne her i Vesten, i Danmark, virkelig forført? Og i så fald: Hvordan?

Større fare end forfølgelsen

I lignelsen om sædemanden (Matt. 13) nævner Jesus de fire forskellige måder, hvorpå Guds ord bliver modtaget: Nogle tager imod det til frelse (v. 23). Andre holder ikke fast ved det, fordi Satan straks hindrer en i at tage imod det (v. 19). Resten falder fra – enten pga. forfølgelse (v. 21) eller pga. forførelse. Men hvordan sker denne forførelse? ”Denne verdens bekymring og rigdommens blændværk kvæler ordet,” siger Jesus. Aldrig har vi i Vesten haft større overflod end i de sidste halvtreds år. Alligevel bekymrer vi os dag og nat om vores økonomiske tryghed og komfort. Men det er blændværk og bedrag, siger Jesus. Materialismen bedrager, og han er den eneste, der er værd at stole på.
Når man taler med kristne, som personligt lever under forfølgelse, peger de netop ofte på, at de kristne i Vesten er forført og bedraget af materialismen, som Jesus også kalder ”Mammon” (Luk. 16,13). Samuel Lam sagde engang: ”Der er noget, vi frygter mere end forfølgelsen og det hemmelige politi: Materialismen.”

Hvordan forføres vi af Mammon?

Mange danske kristne vil sikkert afvise, at de bliver forført af materialismen, af Mammon: De har ikke specielt mange penge og drømmer ikke om rigdom. De har måske oveni købet overtræk på kontoen. Men om du tjener Mammon eller Gud er ikke primært et spørgsmål om, hvor mange penge du har, men om hvem du stoler på, og hvem du lever dit liv for. Mange af de kristne, som hver dag lever under forfølgelse, lever og ånder for Jesus. Alt, hvad de tjener, tjener de for at tjene Gud. De ved, at de i alle ting er fuldkommen afhængige af Gud. Og de er villige til at miste alt for ham.

Vi tier, hvor vi burde tale

Mammon har så stor magt over mange af os danske kristne, at vi tier med evangeliet. Vi skammer os let over det kristne budskab, fordi vi er bange for reaktionen hos den ”moderne dansker”. Måske er undskyldningen, at evangelisation ”ikke virker” i et moderne samfund som det danske. Men den virkelige årsag er ofte menneskefrygt – frygt for, hvilke materielle og menneskelige konsekvenser det kan få for os, hvis vi fortæller andre mennesker sandheden: At de er syndere over for Gud, som fortjener evig fortabelse, og at Jesus er den eneste vej til tilgivelse og frelse.
Da jeg talte med nogle kinesiske kristne, spurgte jeg dem om, hvad de forkyndte, om de nedtonede de mere upopulære sider af det kristne budskab. ”Nej, slet ikke,” svarede de. ”Vi forkynder både om menneskers synd og Guds tilgivelse, om Guds dom og frelsen i Jesus. Vi siger det lige ud, som det er.” Det er jo også derfor, de bliver forfulgt – ligesom Jesus og de første kristne, der valgte sandheden frem for løgnen.
Vi risikerer endnu så lidt her i Danmark – alligevel tier mange kristne, eller de nedtoner de mere upopulære sider af Jesu budskab. Millioner af kristne i andre lande risikerer at blive overfaldet, voldtaget, tortureret, slået ihjel, få kidnappet deres børn osv. Alligevel tier de ikke. De kan ikke lade være med at tale om Jesus, selvom de iflg. vores begreber havde al mulig grund til at tie om Jesus.

Vidner om Jesus trods overfald og fængsel

Måske tænker du, at det bare er alt for svært at sige det, som det er. Men tænk så på, hvor svært det er for de millioner af kristne, som hver dag forfølges, men alligevel taler om Jesus.
En af mine gode venner besøgte et asiatisk land og tilbragte en aften sammen med omkring 30 indfødte kristne. Af disse kristne var der ikke én, som ikke var blevet overfaldet, fordi de havde fortalt om Jesus. Der var heller ikke én, som ikke havde siddet i fængsel, fordi de havde fortalt om Jesus. Alligevel var der ikke en eneste af dem, som ikke fortsætter med at gå fra hus til hus for at fortælle om Jesus og tilbyde bøn for syge. ”Og der er så mange, som bliver kristne der,” fortalte min ven.
Bliver du forført?
Har Samuel Lam ret: Bliver vi kristne i Vesten virkelig forført? Bliver du forført?
Stil dig selv dette spørgsmål: ”Er jeg villig til at forkynde evangeliet over for mine ikke-kristne naboer og venner – selvom det vil medføre, at de bliver sure på mig, vender mig ryggen, og jeg måske vil miste min popularitet, penge, min pension, min SU eller mit arbejde og min karriere?” Hvem vil du helst være venner med: Jesus eller de mennesker, du omgås? Betyder det så meget for dig, at Jesus døde og opstod for dig, at du ikke kan lade være med at fortælle om ham? Eller tjener du måske i stedet Mammon?
Bliver du forfulgt eller forført?

Dette er Klaus Dahls anden kronik om emnet ”Forfulgt eller forført”. Første kronik blev bragt i Udfordringen uge 10/2013.

Obs! Kronikker og læserbreve er udtryk for forfatterens egen holdning og udtrykker ikke nødvendigvis Udfordringens holdning.