Gudsinspireret hiphop

s22_Beautiful-Eulogy-Instruments-Of-MercyBundærligt må jeg starte ud med at indrømme, at hiphop-genren aldrig har været min slags musik. Ganske enkelt lytter jeg aldrig til det, da det i min verden har været lig med fyre i for stort tøj med guldkæder, bling-bling og deres velkendte håndtegn og rapmusik. Derfor gik jeg ind til anmeldelsen af ’Instruments of Mercy’ med lidt skepsis.

Skepsissen skulle dog hurtigt se sig overvundet af en gennemslagskraftig musikproduktion, som fanger lytteren ved albummets første guitarklang, der suppleres med beroligende baggrundsregn. Tempoet er sat helt ned, og man føres hurtigt ind i et univers, hvor hvert musikalsk indfald er udvalgt med nøje perfektion. Først et minut inde i første nummer giver ’Beautiful Eugoly’-trioen sig til kende i et flerstemmigt kor, der giver associationer til indie-genren. ’Instruments of Mercy’ viser sig altså hurtigt at være en anderledes form for hiphop-plade.
Jo længere man dykker ned i trioens musikunivers, kommer den velkendte hiphop til udtryk med rimende rap-poesi og dybe basbeats, som netop kendetegner den almindelige hiphop-genre. Dette album skiller sig dog ud fra mængden gennem helt unikke elementer i form af atypiske instrumentvalg og gudsinspireret lyrik.
Sidstnævnte er i særdelshed grunden til, at albummet stikker ud fra den resterende mainstream-hiphop. Budskabet står stærkt og gennemsyrer samtlige af pladens numre. ”The Size of Sin” fortæller, hvorfor vi har brug for Guds nåde, ”You Can Save Me” forklarer, hvor nådefuld Han virkelig er, mens ”Blessed of the Merciful” beskriver, hvordan vi er velsignet af den nådefulde frelser.
Temaalbummets røde tråds sløjfe bliver for alvor bundet sammen på titelnummeret, som forener musik og trosliv med fraser som: ”With your hands//play your song//use my life//I’m your instrument”
Jeg startede anmeldelsen ud med at skrive, at jeg aldrig lytter til hiphop. Det gør jeg nu.
Josefine Høgenhaug Aaen