Venstre sidebanner eksempel

Marta er PA for Heidi Baker

Marta i City of Joy i Mozambique. Hun kommer også med på nogle af Heidis rejser, som for nylig til Norge og Holland.
Marta i City of Joy i Mozambique. Hun kommer også med på nogle af Heidis rejser, som for nylig til Norge og Holland.

Svensk pige har spændende job som personlig assistent for den verdenskendte Mama Heidi.

– Det er et stort privilegium at arbejde med Heidi. Hver dag får hun flere idéer end mange andre får på et helt år, fortæller Marta.

Marta Söderberg er en 27-årig svensk pige fra den lille by Örnsköldsvik 5-6 timers kørsel nord for Stockholm. Men lige nu lyser hendes lange blonde hår op i det rødbrune Mozambique i det sydøstlige Afrika. Her bor hun blandt hundredvis af forældreløse børn i City of Joy – en base oprettet af den amerikanske missionær Heidi Baker i Pemba i provinsen Cabo Delgado i Mozambique.

Afrikas Moder Teresa

Heidi Baker – eller Mama Aida, som hun kaldes af børnene – er en levende legende. En kvinde, der ligner Moder Teresa, fordi hun ofrer sig fuldstændig i sin passion for at hjælpe forældreløse, fattige og misbrugte børn. Men hun er ikke katolik eller nonne, men gift med Rolland og mor til to børn, foruden de mere end tusind, hun har taget sig af.
Heidi og Rolland har begge en ph.d. og er meget optaget af at give deres børn en uddannelse. Derfor arbejder de også nu på at oprette et universitet.
Heidi er en karismatisk kristen, som prædiker klassisk kristendom – fulgt af mange tegn og undere – ligesom i den første kristne kirke.
Flere gange har hun været døden nær. Men efter et liv med selvopofrende kærlighed og masser af mod kan hun nu se frugten af alt det hårde og farlige arbejde.
Udover alle de børn, der bliver hjulpet, er der opstået over 10.000 kirker i Mozambique, som er tilknyttet hendes Arco-Iris (regnbue) fællesskab. Og i de to nordlige muslimske provinser er der nu så mange kristne, at myndighederne anser provinserne for kristne.

Spændende hver dag

s22_store_marta og heidi– Hver dag bliver vi konfronteret med de enorme behov. Jeg kan ikke gå 100 meter fra mit hus uden at møde mange behov for hjælp. Men hver dag oplever vi også den overvældende nåde, når Heidi siger ja til det umulige, fortæller Marta.
Det er nemlig typisk for Heidi, at hun tør tro Gud – også for det umulige.
– Nogle tror måske, at vi kun ligger og “soaker” i bøn. Men vi arbejder hårdt. Og ofte i mange timer, siger Marta.
– Hvordan er Heidi at arbejde for?
– Hun er meget positiv og visionær. Meget kærlig og eftertænksom i de små ting. Husker selv at skrive et opmuntrende kort til oversætteren osv. Men som Heidi selv siger “Love has teeth”. Kærlighed har også tænder. Hun er meget beslutsom, når der er noget, hun vil. Hun giver ikke op.

Kaldet i en drøm

Når Marta Söderberg er havnet her i det tidligere så krigshærgede land, skyldes det, at hun havde en drøm i 2006. Hun havde været udvekslingsstudent i Brazilien og var blevet involveret i hjælpearbejde blandt børn.
– Jeg ville gerne tilbage til Brazilien, når jeg havde taget min bachelor i Global Politik på Universitetet i Sverige. Men en nat havde jeg en ganske kort drøm, som gjorde et stort indtryk på mig. I drømmen blev der sagt: Du står på venteliste til Mozambique.
Og på en eller anden måde vidste jeg bare, at Mozambique skulle være en del af min fremtid, fortæller Marta.
Hun havde kendt til Heidi Bakers arbejde, siden hun var 16 år, så hun var heller ikke i tvivl om, at det var Heidis arbejde, hun skulle ned til.
– Jeg tog først herned i tre måneder i 2009 og var med i en del udadvendt arbejde.
I 2012, da jeg havde gjort min bachelor færdig, kom jeg herned igen for at være Heidis personlige assistent. Jeg har bundet mig for to år, men jeg regner ikke med, at det stopper der.

Oplevede hellig vind som 15-årig

– Jeg er vokset op i et kristent hjem. Mine forældre har været missionærer i Tanzania, udsendt af Evangeliske Fosterlands Stiftelsen (EFS). Jeg var selv for lille til at kunne huske det, men Afrika var altid noget, vi talte om. Jeg har to søstre og en bror, fortæller Marta, som er nr. 2 i søskendeflokken.
– Jeg troede altid på Gud og gjorde aldrig oprør. Men jeg havde en længsel efter mere af Gud. Og jeg tog hvert år til stævner i EFS, hvor Helligånden var stærkt til stede.
En nat mærkede jeg ligesom en vind i soveværelset, så sengen næsten rystede. Jeg oplevede ligesom en flydende kærlighed omgive mig, og jeg følte en ufattelig glæde.
Efter denne overnaturlige oplevelse fik Marta en massiv sult efter mere af Gud. Hun oplevede flere gange indre syn fx af fattige børn, der sad under et træ. Og børn, der blev solgt for en cola.
– Det var aldrig et spørgsmål for mig, om jeg skulle arbejde med børn eller ej. Det vidste jeg.
Men Gud forberedte mig. Jeg fik en indre absolut oplevelse af, at Gud kaldte mig til at rejse til Toronto og deltage i The Fathers Heart skolen.
Indtil da havde jeg været meget optaget af, at jeg skulle gøre en masse i tjeneste for Gud. Men i Toronto lærte Gud mig en masse om sin kærlighed og nåde. Jeg græd de første tre uger og oplevede en indre helbredelse, som jeg havde brug for til den tjeneste, jeg i dag står i.
Jeg havde troet, at jeg skulle tilbage til Sydamerika – og måske ender jeg dér en dag, slutter Marta med et af sine store smil.