Hyldest til Frankrig for dets opposition til Irans atomprogram

Den franske udenrigsminister Laurent Fabius’ afvisende holdning til en “deal” med Iran om dets atomprogram er blevet hyldet af  Israel og af nogle amerikanske politikere, heriblandt den republikanske senator John McCain, der på sin “Twitter” skriver “Vive la France”.

 

Iranske politikere betegner det imidlertid som fransk støtte til “zioniststyret”, d.v.s. Israel.

Som den eneste af de seks verdensmagter – de øvrige er USA, Kina, Rusland, England og Tyskland – blokerede Frankrig under forhandlingerne med Iran i Geneve en aftale mellem disse lande og Iran om Teherans atomproram.

 

Den franske holdning medførte, at  der ikke blev nogen  tilnærmelse mellem forhandlings-grupperne om en ordning.

 

MacCain siger, at Frankrig havde mod til at forhindre en dårlig atomaftale  med Iran, mens en fransk-jødisk politiker ved navn Meyer Habib ringede til Laurent under forhandlingerne og advarede ham om, at statsminister Benjamin Netanyahu “formentlig ville beordre et angreb mod Irans atomanlæg, hvis vestmagterne ikke skærpede betingelser for at lempe på sanktionerne over for Iran”.

 

– Hvis I ikke skærper jeres stilling om sanktioner, vil Netanyahu beordre et angreb mod iranske atomanlæg, sagde Habib til Laurent. I må gøre dette for at forhindre krig”.

 

– Gudskelov til Frankrig for dette, siger den høgeagtige amerikanske senator Lindsey Graham til en amerikansk TV-station. Frankrig er ved at blive en god leder i Mellemøsten. Jeg frygter, at vi er ved skabe en Nordkorea-lignende situation i Mellemøsten, hvor vi forhandler med Iran og pludselig vågner op og ser, at der er et atom-Iran.

 

“Zioniststyrets vilje”

To fremtrædende iranske politikere angriber Fabius for at støtte Israel.

 

Hossein Naqavi Hosseuni, talsmad for det iranske parlaments udenrigskomite, siger:

– Den franske repræsentants opførsel viser, at Frankrig prøver at afpresse Iran. Mens det franske folk ønsker bedre forbindelser mellem Teheran og Paris, foretrækker den franske regering desværre zioniststyrets vilje.

 

En anden iransk politiker ved navn Esmaeel Kosari beklager, at “Fabius’ kommentarer udtrykker det zionistiske styres stilling, hvilket får os til se pessimistisk på forhandlingerne.

 

Israels forhold til Frankrig

Israels forhod til Frankrig har undergået op- og nedture. For få uger opstod der en diplomatisk storm, da knessetformand Yuli Edelstein besluttede at boycotte den franske præsient Francois Hollandes forestående besøg, efter at denne havde besluttet ikke at tale til israelske politikere, men blot til studenter.

 

Hollande har siden ændret sine planer og menes at ville bringe franske journalister og politikere med sig til knesset, hvor han vil tale.

 

Hollande ventes til Israel i slutningen af denne måned på et tre-dages statsbesøg.