Dyster roman om afgudsdyrkeren Manasse

s15_nvAustin4Men der er også plads til håbet i 4. bind af Lynn Austins romanserie ”Konge Krønikerne”.

De to hovedpersoner Josva og Manasse i Lynn Austins nye roman på dansk Fædrenes tro vokser op som venner, men bliver som voksne hinandens fjender, der hver for sig kun har et ønske: at få den anden dræbt.

I Bibelen omtales Manasse som en af de konger, der gjorde, ”hvad der var ondt i Herrens øjne” – i modsætning til sin far Hizkija, der gjorde, hvad der var ret.
Lynn Austin indleder sin roman med at gengive hændelsesforløb, som ud fra hendes forestilling kunne være en forklaring på, at en god konges søn bliver en ond konge. Først skaber Hizkijas forholdsvis tidlige død vrede mod Gud hos Manasse; han kan ikke forstå, at Gud ikke lader Hizkija blive gammel, når han nu har været en god konge, der har gjort, ”hvad der var ret i Herrens øjne”. Dernæst bliver Manasse ligeglad med Tora-undervisningen; hvad skal han med indsigt i Guds lov, når Gud tilsyneladende er ligeglad med, at man forsøger at leve efter den? Dermed er jordbunden beredt for den afgørende grund, der i Manasses tilfælde er inkarneret i præsten Zera: en afgudsdyrker, der forstår at argumentere ud fra Toraen på en måde, så Manasse bliver overbevist om, at Zeras vranglære er ret lære – Zera formår også at skabe så meget mistillid til alle andre, at den dominerende følelse hos Manasse bliver frygt, som han kun kan stille noget op med ved at eliminere alle dem, der i hans indbildning er blevet hans fjender.
Det er et lærestykke i, hvordan man kan komme på afveje: først manglende opgør og forligelse med Gud, dernæst manglende bibelkundskab og endelig, at man giver så meget rum for vranglære og mistillid, at de får mulighed for at sprede sig som en gift i ens sind.
Personen Zera i Fædrenes tro er en skræmmende skikkelse, fordi han i den grad kan få noget, der er løgn, til at ligne sandhed. Afsnittene med Zera er noget af det stærkeste, Austin har digtet.
Der hersker mørke i og omkring Manasse, og det gør der pga. Manasses forsøg på at udrydde Josva og hans familie også i og omkring helten Josva – indtil han læser nogle af Esajas’ profetier. Mødet med Guds ord gennem profetens mund bliver et vendepunkt for Josva, som fra da af bliver den, håbet om en ny og bedre fremtid bliver knyttet til, og han kaster sig ind i kampen med livet som indsats for at redde den sande gudsdyrkelse, ”fædrenes tro”.
Undervejs bliver der givet (lidt) plads til, hvad der er et uundværligt element i de fleste romaner, kærligheden, men det er en kærlighed, der har meget svære vækstbetingelser.
Fædrenes tro er ikke stor digtekunst, men en meget spændende fortalt bibelhistorisk roman. Lynn Austin forstår at skrue sin historie sammen, så man kun modvilligt lægger bogen fra sig, og man bærer så over med, at hun på bedste amerikanske vis forfalder til store ord og armbevægelser.
Historien slutter med, at en rasende Manasse bliver klar over, at det er lykkedes Josva at flygte med alt, hvad der synes nødvendigt for, at det projekt, Gud har pålagt ham, skal lykkes. Dermed er der lagt op til det afsluttende bind 5, der udkommer til efteråret. Det glæder jeg mig til at læse!

Lynn Austin:
Fædrenes tro
363 sider • 299,95 kr. • Lohse