Det er gratis, men det har sin pris

Hvad mener Jesus, når han kræver, at hans disciple skal ’hade’ deres nærmeste?

Bolden ligger lige til højrefoden. Det eneste, han behøver at gøre, er at sætte indersiden til! Folk strømmer til. De er nysgerrige og åbne. Nogle imødekommende oneliners og et mirakel eller to – og han har dem i sin hule hånd!

Jesus slår til lyd med hånden – og hvad siger han så? ”Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel. Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel”…??!

Enten-eller

Jesus lever ligesom ikke op til vores forventning om den store altfavnende smiley. Det gør han faktisk sjældent.
I evangelierne gør Jesus konstant op med al form for religiøsitet, der vil gøre troen til en hobby, en mening, en oplevelse, en lykkeamulet, en særlig fin moral eller mangel på samme. Han reagerer indædt mod ethvert forsøg på at tæmme evangeliet og omvende det til almindelig velfriseret religiøsitet.
Masserne kom ikke for at følge Jesus og lade ham forandre deres liv. De ville gerne begejstres og underholdes, men det måtte ikke koste noget. Derfor sætter Jesus dem overfor et enten-eller.
Nu lyder ordet ”hade” nok voldsommere på dansk end på aramæisk. Jesus ophæver ikke næstekærlighedsbuddet. Selv fjenden skal vi jo elske! Der er ingen, vi skal ”hade” i dansk forstand. Heller ikke os selv.
Pointen formulerer Jesus selv med andre ord i Matthæusevangeliet: ”Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd”.

Hvem kan kræve alt?

Men budskabet er nu stadig rystende nok. For hvem har ret til at afkræve mig en troskab, der er større, end den, som forældre skylder børn og omvendt?
Ja, det har kun Gud selv. Jesus får sagt, at han ikke blot er en profet, der kommer med en ny populær religion, som man kan lade sig inspirere af. Han kommer som den levende Gud selv. Den Gud, der er kærlighed og som elsker os med en lidenskab, som kræver alt eller intet.
Jesu krav om efterfølgelse handler m.a.o. ikke om høje idealer for de stærke i troen. Ligesom evangeliet modsat ikke handler om at stille syv og fem lige – og synde lystigt videre. Begge dele handler om en livsforvandlende relation til den Gud, der elsker os ganske konkret.
For Gud selv havde kærligheden et enten-eller. Han satte alt på ét bræt. Korsets. Han døde for os til syndernes forladelse, for at elske os ud af vores fjendskab og afgudsdyrkelse.
Det er sikkert ikke tilfældigt, at Lukas har placeret disse ord af Jesus netop her i sit evangelium, for umiddelbart før har han fortalt lignelsen om det store festmåltid.
De indbudte havde alle mulige undskyldninger: én havde lige købt en mark, én havde lige købt fem par okser, én havde lige giftet sig. I stedet gik indbydelsen ud til gader og stræder – til fattige, vanføre, blinde og lamme.

Gratis – med en pris

Der er to pointer i denne lignelse: at indbydelsen til Guds rige går ud til alle mennesker – også dem, vi umiddelbart ville dømme som ”uværdige”. Det er gratis at komme med i Guds rige!
Men samtidig: Det har en pris! Du må (i hvert fald åndeligt set) forlade de ting, du hænger ved i denne verden! De må prioriteres lavere end det at følge Jesus! Ellers kommer du slet ikke af sted til festen!
Jesus ryster os. Ikke for at smække døren i hovedet på os. Men for at vi skal få øje på den rigtige dør ind til Guds rige. For den snævre port er virkelig snæver. Du kan ikke tage dine gamle afguder med dig. Du kan ikke tage dine skødesynder med dig. Du kan ikke tage alle dine gode gerninger med dig, heller. Du må give slip på denne verdens fred for at få Guds. Guds rige er gratis – men det har en pris.

Søndagens tekst: Luk. 14:25-35

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk

Om at være discipel af Jesus
25 Store menneskemængder fulgte Jesus, og han vendte sig til dem og sagde:
26 »Enhver, som vil være min discipel, skal sætte mig højere end sin far og mor, sin ægtefælle og sine børn, sine brødre og søstre – ja, højere end sit eget liv.
27 De, der ikke er villige til at give afkald på deres eget liv og følge mig fuldt ud, kan ikke være mine disciple.
28 Har I beregnet omkostningerne? Hvis nogen tænker på at starte et byggeri, sætter de sig så ikke først hen og regner ud, om de har penge nok til at gøre det færdigt?
29 For hvis de lægger grunden uden at kunne bygge færdig, så vil alle, som ser det, gøre nar af dem og sige:
30 ‘Se! De begyndte at bygge, men kunne ikke gøre det færdigt.’ 31 Eller hvilken konge tør kaste sig ud i en krig uden først at have drøftet med sine rådgivere, om han med sine 10.000 mand er stærk nok til at slå de fjendtlige styrker på 20.000 mand? 32 Og hvis han indser, at det ikke kan lade sig gøre, sender han folk ud for at forhandle om fredsbetingelser, mens fjenden endnu er langt borte.
33 På samme måde,« sluttede Jesus, »kan I ikke være mine disciple, hvis I ikke er villige til at betale, hvad det koster, om det så er alt, hvad I ejer og har.
34 Salt er godt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad kan man da salte det med? 35 Det kan ikke bruges som gødning, og det ville ødelægge jorden. Man smider det væk, fordi det er værdiløst. Lad dem høre, som har øre!«