De bedste film (1): Undervejs mod et fremtidigt kongerige?
Det amerikanske tidsskrift Christianity Today har i en årrække offentliggjort en top 10 over de bedste film, der har haft premiere i løbet af året.
I de senere år har man delt denne liste op i to: en for film, som filmkritikerne opfatter som årets bedste, og en for film, der betegnes som de mest forløsende. De seneste lister er fra 2012, og den mest forløsende var da forståeligt nok spillefilmudgaven af musicalen Les Misérables.
Flere af de film, der topper de to lister har været anmeldt her: Les Misérables (uge 14/13), Lincoln (uge 10/13), Drengen med cyklen (uge 21/13), Life of Pi (uge 10/13) og Argo (uge 14/13). Kun en enkelt af de film, der er med i top 5 på begge lister, har ikke været omtalt, og den kan meget passende så få den opmærksomhed, den (måske) fortjener, ved at blive den første af en række film under fællesoverskriften ”De bedste film”.
En spøjs film
Moonrise Kingdom er den spøjse titel på den spøjse film, der er skrevet og instrueret af Wes Anderson (her i landet nok bedst kendt for The Royal Tenenbaums og den dvd-aktuelle The Grand Budapest Hotel).
Selv om de temaer, filmen behandler, er alvorlige nok, er det umuligt at se filmen som andet end en komedie; den er let og lys i tonen, selv når der sker alvorlige og dramatiske ting, og stilen i den fik mig undervejs endda til at tænke på 30’rnes klassiske farcer.
Filmen handler om to ”forsømte” 12-årige, Sam og Suzy, der begge føler sig som uønskede problembørn og derfor vælger at flygte sammen – til det ”måneopgangens kongerige”, som de drømmer om at skabe sammen. Sam er en veluddanet spejder, og det er en væsentlig grund til, at de klarer sig godt et par dage, men der bliver sat en storstilet eftersøgning i gang, og de bliver fundet – i hinandens favn, for de er blevet forelskede … Efter et nyt flugtforsøg ender de i en spejderlejr, hvor de fortæller Cousin Ben, en af lederne, om deres situation, og han tilbyder at vie dem.
Hele ”vielses”-scenen er typisk for filmen. Langt på vej er det børnene, der opfører sig mest ”voksent”, mens de voksne i mange situationer opfører sig, som om de har mistet grebet om at være voksne – som om det bare er noget, de ”leger” (Cousin Ben), eller som om de mener, at det at være voksen først og fremmest går ud på at skælde børn ud og udstede forbud og påbud over for dem (Suzys forældre).
Alvorlige spørgsmål behandlet med humor
Mange store spørgsmål bliver taget op i filmen på den underfundige måde, som er så karakteristisk for den måde, filmen er lavet på: Skyld og ansvar og tilgivelse, det at kende og elske hinanden og have et oprigtigt ønske om at være et bedre menneske og endelig, hvordan det er at være familie og leve i en familie, og hvad det vil sige at være venner. Filmen udstiller overdrevent vores liv som et rollespil og vores mere eller mindre heldige forsøg på at træde ud af dem.
Af begrundelsen for, at Moonrise Kingdom er en af de mest forløsende film i 2012, fremgår det, at der under en storm mod slutningen af filmen sker en ”forvandling” med mange af de centrale personer, da de søger tilflugt i en kirke – de bliver ikke bare reddet fra uvejret, men får ændret indstilling til og retning i livet. Det skulle så betyde, at (også)de har taget et skridt mod et andet ”kongerige”.
Læs herom på: http://www.christianitytoday.com/ct/2012/mayweb-only/moonrisekingdom.html – hvor der i øvrigt er en sammenligning af Moonrise Kingdom med Bibelens beretning om Noa!
Moonrise Kingdom (DVD)
94 min.
