Fra køkkenfabrikant til menneskeven

Niels Peder Johannesen fylder 75 år.

Niels Peder Johannesen havde aldrig drømt om, at han skulle blive prædikant og sjælesørger, da han for 25 år siden drev en køkkenfabrik i Mariager.

Den 5. november kan Niels Peder Johannesen fejre sine 75 år sammen med Edith, som har en del af æren for den ændring, der er sket i deres liv.
I vinteren 1975 kom Edith ind i en otte år lang depression:
– Det kom som et lyn fra en klar himmel. Som om jeg blev løbet ned bagfra, husker hun.
Sygdommen var så alvorlig, at hun måtte indlægges flere gange og stoppe som lærer.
Det var en svær tid – også for Niels Peder, som imidlertid holdt trofast ud med sin kone.
Da den psykiatriske hjælp ikke hjalp, gik Edith en nat ud på græsplænen og kaldte på Gud, som hun tidligere havde afvist. Straks oplevde hun et kærligt nærvær – og blev i løbet af den kommende tid rask.

Havde fået en gave

Hun søgte nu kontakt med andre kristne i Randers, og Niels Peder fulgte med, fordi han kunne se den store ændring i Ediths tilstand. Han oplevde også selv, hvordan de havde fået en gave.
– Uden at vi selv gjorde noget for det, begyndte vi at kunne se menneskers problemer, selv om andre åbenbart ikke kunne. Senere forstod vi, at det er det, man kalder kundskabsord, har de tidligere fortalt.
– Når vi bad for mennesker, var der ind imellem en voldsom reaktion. Folk faldt om, skreg eller kastede op. Vi blev forskrækkede og forstod, at de åndelige kræfter var stærke, og vi ønskede at komme på bibelskole, så vi kunne lære mere og få et bagland, som kunne vejlede os.

Lærere på højskole

Parret følte sig ledt til Kolding International Højskole, hvor de først var studerende og derefter blev ansat i en deltids lærerstilling fra 1992 til 2003.
Efterhånden tog de også ud og underviste og prædikede. Ofte stod de begge på talerstolen og supplerede hinanden.
Niels Peder sagde ofte:
– Vi kan slet ingenting selv, men Helligånden kan åbenbart bruge os til noget.

Kraftværket

Nogle venner hjalp med at oprette en støtteforening, ”Kraftværket”, og de var bl.a. også på Grønland, Island og Færøerne.
Især på Grønland oplevede de, at mange mennesker blev hjulpet gennem deres tjeneste. Og da de kort før havde udgivet deres bog: ”Fri af fortiden – håb for fremtiden”, blev bogen også udgivet på grønlandsk. (Deres to bøger kan stadig købes på Udfordringens forlag.)

Under angreb

Men de mærkede også, at de var ude i frontlinjen, når de satte plagede mennesker fri for åndelige og psykiske bindinger. Ofte følte de sig angrebet på forskellige mærkelige måder.
Edith blev gennem længere tid fejlbehandlet for sit blodtryk og havde det elendigt, indtil hun tilfældigt kom til en anden læge, som straks standsede den skadelige behandling.
For fire et halvt år siden blev Niels Peder selv syg – af to slags kræft – og en brækket hofte.
Også han blev på et tidspunkt fejlbehandlet med medicin, da han var indlagt for sin brækkede hofte, og han havde nær ikke overlevet. Først da behandingen blev radikalt ændret, kom der et vendepunkt – det skete efter intensiv bøn i menigheden.
Efter en kraftig kemobehandling for lymfekræft måtte han også i gang med strålebehandling for prostatakræft. Det var altsammen hårdt ved Niels Peders helbred, og hans ben blev skadet, så han i dag må gå med stok.

Igang igen

Men trods alt er han tre år efter behandlingen endelig ved at komme sig så meget, at de kan genoptage deres tjeneste på lavt blus. Og mange ting er under den svære tid kommet til at stå mere klart for dem.
Ægteparret har to sønner. Den ældste, Jesper, er gift med Julie på Grønland og arbejder som entreprenør med bl.a. den nye havn i Nuuk. De har to børn.
Den yngste søn, Torben, er gift med Mette og bor i Aarhus. De har tre børn. Så i alt kan Edith og Niels Peder glæde sig over fem børnebørn.