Ny kirkelig satireside

Kristian Bøcker
Kristian Bøcker

Det er godt at punktere selvhøjtideligheden i det danske kirkeliv, så længe satiren ikke bliver ondsindet, mener grundlæggeren Kristian Bøcker, der er sognepræst i Jelling.

Der gøres grin med hele det kirkelige landskab på en ny hjemmeside. Manden bag er selv sognepræst og mener, der er rigeligt råmateriale fra den virkelige kirkelige verden.

Egentlig var det mest en vittighed, da sognepræst i Jelling, Kristian Bøcker, i januar oprettede en facebook-side med satire om det kirkelige landskab. Men siden har nu mere end 1400 følgere, og for nylig fik satiren med titlen ”Hyrdebrevet Søndag Morgen” så sin egen hjemmeside.
Kristian Bøcker skriver selv indlæggene i dagens små pauser og mener, der findes ”meget godt råmateriale” i det kirkelige landskab herhjemme.
Med inspiration fra virkeligheden har han derfor opdigtet flere fiktive karakterer og skæve kirke-historier.
Eksempelvis kan man møde surpræsten Ejnar Knast, der er præst i Brokkelev-Nederen-Surmose-Tristed, og som mener, at få kirkegængere viser, hvordan evangeliet altid er blevet forkyndt rent og purt – fordi ingen kan lide at høre det!
Der er friskpræsten Heidi Mums, der er noget moderne og ikke er bange for at afprøve nye og alternative tiltag. Og så kan læsere også møde Myrna Mågensen, en mangeårig suppleant til menighedsrådet i Den tilsandede Kirke, som altid er rygende uenig med de fleste.

Vigtigt med selvironi
Satiren er åbenlys på hjemmesiden www.hyrdebrevetsoendagmorgen.dk. Manden bag er sognepræst Kristian Bøcker.
Satiren er åbenlys på hjemmesiden www.hyrdebrevetsoendagmorgen.dk. Manden bag er sognepræst Kristian Bøcker.

Selvironien er tyk, og ifølge Kristian Bøcker, der selv er grundtvigianer, er humor en god måde at punktere den (selv)højtidelighed, som han mener, der ofte er i kirkelige kredse.
– Det kirkelige landskab er jo en højtidelig verden, som lægger sig tæt op ad det komiske. Derfor skal det heller ikke vippes meget, før det bliver sjovt. Samtidig er humor jo en god og konstruktiv form for kritik, siger Kristian Bøcker og uddyber:
– De kirkelige debatter er jo altid meget lidenskabelige, men indimellem er det også godt, at vi griner lidt ad os selv og kommer ned på jorden igen.
Satiren skal dog ikke være ondsindet, påpeger han.
– For satire uden kærlighed til sagen bliver rå, og det er jo ikke meningen.
Desuden gør han en dyd ud af at fordele den lige rundhåndet ud over alle kirkelige grupperinger.
– Forudsætningen er, at jeg selv har et forhold til sagen og holder af den skøre og skæve verden, som det kirkelige landskab i Danmark jo også er.