Ny klumme-skribent i Udfordringen
Hvor du normalt kan læse lederen, kan du denne gang læse den første klumme af Iben Thranholm.
Iben Thranholm er en af vor tids profeter. Hun er ikke bange for at ”tale Rom midt imod”. Men idag er det ikke Rom (Paven og den katolske kirke), der er behov for at tale imod, men derimod den ”politisk-korrekte” gudløshed i de vestlige lande.
Iben Tranholm vender tilbage hver uge. Fortæl det til andre.
Fra næste uge kommer Torben Søndergaard også ind som fast klumme-skribent. Han er en moderne kirke-reformator – og en spændende gade-evangelist. Han oplever de mest mirakuløse ting i sin tjeneste. Følg med i hans spændende tjeneste.
Vi er måske ikke enige i alt, hvad de skriver, men vi har brug for fornyelse i kirken. Og måske også i det personlige kristenliv? Så vi lader os udfordre i Udfordringen! Fortæl det til andre!