Julegaver til de uopdragne

Har du også en julesang på hjernen? Jeg gætter på, at de fleste af jer, der læser med, enten går og nynner på en smuk julesalme, eller føler jer tvangsindlagte til ”Last Christmas” på indersiden af hjerneskallen.

Som småbørnsmor er årets sang en helt anden. ”Nu er det jul” med Kaj og Andrea. Jeg ved ikke, om I kan forestille jer en julesang med Andreas enerverende skrattende stemme og Kajs dybe småfalske respons. Men sådan er den her.
Samtidig er den komplet uimodståelig. Sangteksten handler om alt det hyggelige ved julen – det synger Andrea om – mens Kaj får det HELE til at handle om gaverne. Ja, og det er altså ikke til at stå for i dette tilfælde.
I sidste uge gik en historie viralt om en amerikansk mor, som ikke ville give sine børn julegaver i år. Hun mente, at de var for krævende og disrespektfulde, og at det ville lære dem en vigtig lektie at give til andre i stedet. Om end de fleste kunne blive enige om, at der findes mange utaknemmelige børn, havde de færreste forståelse for den slags ekstremer. Tusindvis af mennesker skældte hende ud for at lade børnene lide under konsekvenserne af den opdragelse, som hun selv stod bag.
Jeg kunne ikke lade være med at tænke på den allerførste jul. Tænk hvis Gud havde sagt: ”Menneskerne er godt nok krævende, utaknemmelige og har ingen respekt for mig. De har ikke fortjent den ultimative gave. Så kan de lære det!”
Men tak og lov var det ikke det, som skete. Nej, Gud kiggede på menneskeheden og sagde: ”De er utaknemmelige, vantro og generelt uopdragne, men jeg elsker dem. Derfor giver jeg dem den ultimative gave. Det er deres eneste håb at modtage den gave, min søn født ind i menneskeheden, med alt hvad den indebærer – og lade det forvandle dem.”
Så måske skulle den kære amerikanske mor og vi andre huske på, at vi faktisk giver vores børn og hinanden gaver for at mindes den ufortjente ultimative gave – inden vi skræmmer med historier om, at det kun er velopdragne børn, som får julegaver!