Christiansfeld for ever

Sidste år kørte min mand og jeg mod syd på en lille ”get-a-way-tur” ud i det danske sommerland med kurs mod Rømø.
Da vi nåede Kolding, sagde jeg til min mand: ”Ved du, at Udfordringen ligger i Christiansfeld?” Han svarede: ”Ved du at mindestenen fra Genforeningen i 1920 ligger nord for? Du ved Kong Chr. Og den hvide hest og alt det der.” Vi drejede fra motorvejen.
Hvad vidste vi ellers lige om byen? Honningkager, Herrnhuterne og den 10 takkede julestjerne. Bum!
Vi startede med at beundre bymidten og de lige gader, med den berømte brønd på byens torv. Vi talte med de venlige ekspedienter i butikkerne, og jeg fik min 10-takkede papirsstjerne fra Herrnhuterne i Tyskland (min mand havde i december en laaaanng, stikkende fornøjelse af at samle stjernen.)
Vi gik på cafe og spiste søde, søde honningkager. Vi slentrede henad gaden, og min mand undersøgte, hvor jernbanen mon gik igennem byen i gamle dage. På p-pladsen gik en lyshåret mand rundt og talte i telefon. Han kom hen mod os og sagde, at han ikke kunne undgå at høre, at vi talte om den gamle jernbane. Jeg lyste op i et smil. Det var jo monsieur redaktør Henri Nissen, også ”udflyvende missionær” til det franske Afrika!
Minsandten om ikke Udfordringens hus var den gamle jernbanestation! Vi blev inviteret indenfor i avisens hjerte, selv om den gode redaktør havde susende travlt. Vi fulgte tøvende med, da vi ikke ville være til ulejlighed. En håndfuld mennesker smilte pænt til os. Vi blev vist rundt af Henri i et meget funktionelt og aktivt hus med mange projekter og opgaver. Der var godt gang i butikken.
Redaktøren og hans stab arbejder med en vigtig vision om at give folk et bredt indblik i, hvad der rører sig i et dynamisk kristenliv, i Kristus, sandheden tro og i kærlighed, i og uden for Danmark. Respekt!
Da besøget var forbi, havde jeg favnen fuld af aviser til uddeling i nærmiljøet. Vi takkede hjerteligt farvel. Med bilen fuld af Udfordringen, nyindkøbt ”Herrnhuter rugbrød” i rå mængder og honningkager fra byens forskellige bagere, som hævdede, de alle havde den rigtige opskrift fra gamle dage, kørte vi glade og taknemmelige videre ud i sommerlandet.