Udgiver ny cd efter livskrise
Rune Herholdts nye cd, Amazone, har release den 7. november på Aros Kunstmuseum i Aarhus.
– Min største gave i livet kom igennem den værste tid! Jeg var tæt på at give op, men så kom håbet og troen og til sidst kærligheden.
Flere af sangene blev skrevet midt i en livskrise, hvor jeg med hånden på hjertet kan sige, at Gud var den, der gav mig mod, håb, energi og noget at tro på!
Ordene fra Jeremias’ bog 29.11 blev meget virkelige for mig i den tid! ”Jeg ved hvilke planer jeg har for jer, siger Herren. Planer om lykke, ikke om ulykke. Planer om at give jer en fremtid og et håb!” forklarer Rune Herholdt.
På cd’en medvirker Jens Jefsen (Kontrabas), Hans Esbjerg (Klaver) og Jesper Bo Knudsen (Trommer).
Rune Herholdt oplever netop nu stor tilstrømning af nye gospelsangere. Han holder mange gospel workshops, og kan hvert år dele evangeliet med 6-7.000 konfirmander og deres forældre.
– Gud er god og giver håb til håb-løse! slutter musikeren.