De svage superhelte

Da jeg kom ud af biografen, var jeg helt målløs. Jeg havde været vidne til en film, som var mesterligt lavet og havde brilliante skuespillere. Men der var mere i det end dét.

Det er nu en del år siden, at jeg så den anden film i Christopher Nolans Batman-triologi: The Dark Knight. Især Heath Ledgers skuespil som skurken Jokeren var både fascinerende og skræmmende. Det var let for mig at relatere filmens budskab om kampen mellem det gode og det onde til den verden, jeg levede i.

Da filmen udkom i 2008, var der både ting i verden og i mit eget liv, som jeg kæmpede med. Noget af det, der fascinerede mig i filmen, var det faktum, at ondskaben så ud til at vinde. Selvom Batman var en superhelt, så var han egentlig også ret menneskelig og svag.

Med den megen vold og frygt der er i verden i dag, kan jeg godt ønske mig en superhelt som Batman eller Superman, som kan komme og ordne det hele. Og den superhelt jeg har valgt at satse på, hedder Jesus. Og ligesom Batman, så var Jesus faktisk også ret menneskelig og svag. Især da han hang på korset. Da han hang dér, tror jeg hans tilhængere var overbeviste om, at ondskaben havde fået overtaget. Og det havde ondskaben på en måde også.

Men lige dér skete der noget af det mest overraskende i verdenshistorien, for Gud vidste, hvad han havde gang i. Jesus døde i stedet for dig. Det var en utrolig del af planen – selvom han så så svag ud.

Påsken minder mig om, at selv når jeg synes, at mørket har fået for meget magt i verden, så ved jeg, at min superhelt allerede har været der. Han har gjort arbejdet færdigt på korset. Og når jeg holder fast i korset, så kan jeg, som en anden superhelt, kæmpe videre på hans vegne – og på hans måde.