– Jeg ved, du elsker mig!

Samfundsforsker og forfatter Shaunti Feldhahn har undersøgt, hvad der holder lykkelige par sammen. Hun peger på vigtigheden af ikke at lade sig blænde af sårede følelser, når vi bliver såret, men i stedet søge en forklaring på ægtefællens opførsel.

Hvorfor lever nogle ægtepar lykkeligt med hinanden og andre ikke? Shaunti Feldhahn har undersøgt, hvad der holder lykkelige par sammen, og hvad de gør anderledes.

Sandy og David er begge i begyndelsen af fyrrerne; de har været gift i seksten år og har sammen tre skolepligtige drenge. Efter nogle meget travle måneder havde de endelig en lørdag foran sig uden forpligtelser. David lavede en aftale for formiddagen om sport sammen med en af sine bedste venner. Sandy glædede sig til en dejlig eftermiddag og aften sammen med sin mand. De ville gå ud at spise og bagefter se en film. Børnene skulle tilbringe dagen og natten hos Sandys mor. Sandy havde købt noget pænt at tage på for at gøre indtryk på David og havde planlagt aftenen i detaljer.
Lørdagen oprandt, og David lovede at være hjemme i god tid. Klokken 17 sendte han en undskyldende sms, fordi han endnu ikke var kommet hjem. Sandy bed frustrationen i sig og tænkte: Nå ja, vi kan jo altid springe filmen over og kun gå ud at spise. Kort efter klokken seks dukkede han omsider op. ”Jeg tager lige et hurtigt bad, og så tager vi af sted,” sagde han. Men Sandy, som kunne se, hvor udmattet han var, sukkede dybt og sagde: ”Hvorfor lægger du dig ikke lige en halv times tid først?” Lettet gik han ind under bruseren og lagde sig derpå på sengen. Der gik yderligere en time.

Reagér anderledes end forventet

Klokken halv ni kom David ned ad trappen med søvndrukne øjne og en ulden samvittighed. Sandy sad i pyjamas og hyggede sig foran fjernsynet. David blev ikke overrasket, da hun sagde til ham, at det var blevet for sent at gå ud. Han blev heller ikke overrasket over, at der ikke var andet, hun ville. Men én ting overraskede ham til gengæld: Hun var ikke rasende på ham.
”Er … er du ikke rasende?” Han så forskrækket på hende. ”Jamen, det burde du da være!” Men der var sket noget, som havde forvandlet hendes raseri til sindighed. ”Nej,” sagde hun. ”Jeg er skuffet. Virkelig dybt skuffet. Endelig havde vi for en gangs skyld tid til hinanden, uden børnene, og så kunne vi ikke benytte os af det, fordi du ikke kom hjem som lovet. Men – – – – – -. Og jeg ved, at du har nydt tiden sammen med din ven.”
Sidder du nu som læser helt tryllebundet af denne lange tankestreg i Sandys opsang til sin mand? ”Men – – – – – – .” Men hvad? Hvad har fået hende til at tænke i andre baner og skifte holdning? Hvad bevirkede dette skift af følelser over for hendes mand? Hvad fik hende til at reagere sådan på mandens opførsel, som hun med rette havde fundet sårende, at parrets ægteskabelige lykke alligevel forblev uforandret?
Hendes ord lød: ”Men jeg ved, at du elsker mig. Og jeg ved, at du har brug for tid sammen med dine venner.” Så enkelt og dog så vigtigt. Ikke noget med: ”Du er fuldstændig ligeglad med mig!” Men blot: ”Jeg ved, at du elsker mig.”

Følelser kan være bedrageriske

Ligesom Sandy oplever andre lykkelige ægtefæller ind imellem at føle sig sårede – og ofte med rette. Men de nægter at acceptere, at smerten blev påført med vilje. Det gør det lettere at give slip på smerten i stedet for at holde fast ved den.
Hvis du selv den ene gang efter den anden bliver såret af din partner, kan det måske være svært for dig at forstå, at nogen, som i og for sig er ved deres fulde forstand, kan komme til en sådan dum, skør og muligvis farlig accept. Måske sidder du netop og tænker: Hvordan kan du vide, at han ikke havde til hensigt at såre dig med vilje? Se dog lige, hvad han har gjort! Se dog, hvad det betyder for dig!
Selv i de mest perfekte forhold opstår der sådanne situationer. Men lykkelige par har lært at se anderledes på tingene.
Naturligvis findes der desværre mennesker, som virkelig er selvoptagne og kun ude på at såre. Nogle ægteskaber udvikler sig til en ren slagmark. Mange af os har oplevet sådanne ægteskaber; nogle af os lever måske endda i et. Men rent statistisk er sådanne ægteskaber sjældne. I de rundspørger, jeg har lavet blandt ægtepar, er andelen af gifte, for hvem ægtefællen faktisk betyder rigtig meget, sensationelt høj.
Næsten enhver gift mand eller kvinde tager ganske enkelt fejl, når han eller hun tænker: Min ægtefælle er ligeglad med mig. At de derved går glip af så megen lykke, beror på en antagelse, som ganske enkelt ikke er rigtig.
Det forekommer mærkeligt, at det skulle være nødvendigt at opfordre gifte mennesker til at tro på deres partners kærlighed og interesse. Ingen ville vel til syvende og sidst gifte sig med et menneske og samtidig antage, at dette menneske intet følte for vedkommende. Men i en travl hverdag med alle dens krav til begge parter taber man let denne kendsgerning af syne.
Og hvad der kan virke endnu mere forstyrrende, er, at vi ofte begynder at tro det modsatte. Vi begynder at vurdere de hensigter og følelser, som vores partner nærer for os, efter, hvordan vi netop har det. Føler vi os sårede? Så må den anden jo også have haft til hensigt at såre os. Eller i det mindste er han ligeglad med, hvordan vi har det, og hvad vi har brug for.

Tag en bevidst beslutning

Hvor forståelig denne tankegang end er, frarøver den millioner af gifte mennesker deres ægteskabelige lykke. En lykkeligt gift kvinde har udtrykt det således: ”Den vigtigste faktor for et lykkeligt ægteskab er at tro på, at man har giftet sig med et menneske, som har de bedste hensigter. Det er ret utroligt, hvor let denne erkendelse går tabt, hvis man ikke passer på.”
Måske tvivler du som ægtefælle, bevidst eller ubevidst, på, at din mand elsker dig ubetinget til hver en tid. Det bekymrer dig måske, at hans arbejde ser ud til at betyde mere for ham, end du gør, fordi han tilbringer så mange timer der. Eller du går ud fra, at han ikke er tilfreds med dig, fordi han er tiltrukket af pornografi på nettet.
Hvis vi er faldet i den fælde og har glemt, at vi giftede os med et menneske, som kun ville os det godt, hvordan skal det så lykkes os kun at antage det bedste?
Mange par, som siger om sig selv, at de er lykkeligt gift med hinanden, fremfører: ”Vi er nødt til at beslutte os for at tro på det, selv når det føles helt anderledes.” Bliv bevidst om, at vi alle er ufuldkomne mennesker. Derfor vil vi såre hinanden og blive såret af hinanden – ofte uforvarende, ofte af tankeløshed og ofte endda med vilje.

Husk det gode

Sandy beskrev senere den følelse, som fyldte hende, da hun sad alene foran fjernsynet den aften: ”Jeg var rasende over det, som hans beslutning om, hvordan han gerne ville bruge dagen, så tydeligt viste, nemlig at det var vigtigere for ham at koble fra sammen med en kammerat end at være sammen med mig. Men jeg ved, at det ikke passer. Jeg ved, at han elsker mig. En af mine veninder sagde: – Han tager dig for en selvfølge. Men jeg ved, at han viser sin kærlighed til mig på så mange forskellige måder – i store og små ting. Det er vigtigt, at jeg husker det, når jeg føler mig såret. Jeg må huske, at han har et stort hjerte. Så kan jeg glemme mit raseri. Præcis det samme må han gøre, når jeg gør noget, der sårer ham.”
Sandy nægtede at tillægge ham de værste hensigter. Hun gik endnu et – højst nødvendigt – skridt videre: Hun anstrengte sig for at finde en forklaring på hans tilsyneladende ukærlige opførsel.

Og det kan alle gøre. Hvis din mand pludselig ikke længere synes at have lyst til at investere tid i hjem og familie, betyder det ikke nødvendigvis, at arbejdet er vigtigere for ham. Måske vil han bare være sikker på, at han ikke bliver ramt af den næste fyringsrunde.
Hvis din kone tager det nyvaskede vasketøj ud af hånden på dig og begynder forfra på at lægge det sammen, så er det ikke, fordi hun tror, du er for dum til at gøre det rigtigt. Hun har måske bare sit eget system og mærker slet ikke, hvordan hendes handlemåde bliver opfattet af dig.

At finde en barmhjertig forklaring (ikke en undskyldning, men en forklaring) giver en god, positiv dynamik. For når du først er parat til at kigge efter sandheden i stedet for at lade dig blænde af dine sårede følelser, vil du ret ofte konstatere, at det var rigtigt af dig at understrege det positive.
Med et kan du se på din partner med hjertets øjne. Og når det sker den ene gang efter den anden, bliver du til sidst helt overbevist om, at din partner – selv når han (eller hun) gør noget, som sårer, frustrerer, irriterer eller ærgrer dig – er der for dig og vil dit bedste.

Denne tekst er et uddrag af ”Surprising secrets of highly happy marriages” (Hemmeligheden ved lykkelige ægteskaber) af Shaunti Heldhahn.