Sådan opstod Asatroen

Jens Peter Lauge Giversen
Nørager 1 B st. th
6400 Sønderborg

For mange var det sikkert rystende at læse om, at folketingets formand og integrationsministeren har indviet et asatempel. Designeren Jim Lyngvild kender jeg ikke noget til. Om han måske ligesom Pia Kjærsgaard og Inger Støjberg har handlet i nostalgi uden at kende historien bag asatroen.

Vistnok i 2. århundrede e. K. var Romerriget / Jernriget ved at gå i opløsning. For at hindre det forsøgte romerne at få adgang til kul- og jernlejerne i Kaukasus, som i fortiden var grundlaget for hetiternes stormagtsindflydelse langt omkring. Også i Mellemøsten. Aserne i Kaukasus og Sortehavsregionen kæmpede længe imod for at holde romerne borte, men måtte til sidst give op og udvandre nordpå.
De medbragte også deres 12 præster / goder fra Asgorod / Asgård. Langt nordpå grundlagde de en by, der stadig eksisterer: Novgorod / Nygård. Det oprindelige navn har nok været NovAsgorod / Ny Asgård.

Men pludselig valgte de at fortsætte mod vest til Skandinavien, hvor de slog sig ned i Danmark. En by på Fyn blev opkaldt efter Odin: Odense. – Der opdagede Odin, at romerne også var på vej nordpå gennem Frankrig til Ruhrdistriktets kul- og jernlejer i Germanien. Så sendte Odin sine tre ældste sønner til Germanien med en stor værnemagt. – Og én af de 12 goder – præstinden Gefion – blev som hans udenrigsminister sendt på statsbesøg hos svenskekongen, som hun totalt bedårede, så han gav hende et stykke land, som hun snedigt lavede lidt større. Det var Odin glad for. Nu kunne han flytte til Sverige.

Nogle aserofficerer samlede en hær af gøter (Længe før vikingerne drog på langfart) og drog sydpå til Efesus, Lilleasiens vigtigste romerske by, som de totalt ødelagde. En ordentlig øretæve til Rom. Og så blev “lysestagen” i en lang periode flyttet til den næstvigtigste by, Laodikea, Åb. 2:1-7 og 3:14-21.

“Goder” / præster blev i Skandinavien forvekslet med “guder”. Hvilket Odin ikke var ked af, men udnyttede. Aserofficerer og dygtige politikere kunne efter døden avancere til gudestatus. Fx Tor, der var én af de store krigsguder. Men Odin begyndte at avancere til gudestatus allerede, mens han levede. Derfor er det uheldigt med Grundtvigs salme: “Alfader, du hvis navn i Nord skal aldrig gå af minde.” Grundtvig vidste ikke, at Odin var Nordens Alfader.

Én af aserne, krigsguden Tor, har aldrig været i Danmark, skønt hans berømte kamp med Midgårdsormen er placeret midt på den jydske vestkyst: Torsminde. Tor levede 2-3 generationer før Odin. Hans kamp med Midgårdsormen må være sket i Sortehavet.

Pia Kjærsgaard afskyr flygtninge. Og Inger Støjberg er integrationsminister. De to damer har gjort sig totalt til grin ved at ved at hjælpe Jan Lyngvild med at indvie et tempel, hvor man kan tilbede og ofre til for længst afdøde flygtninge.


Artiklen fortsætter efter annoncen: