Korset er med i 9/11 museum

Et stålkors, som blev fundet midt i støv og røg og håbløshed på Ground Zero den 13. september 2001, er blevet en del af udstillingen på The National September 11 Memorial and Museum.
Et stålkors, som blev fundet midt i støv og røg og håbløshed på Ground Zero den 13. september 2001, er blevet en del af udstillingen på The National September 11 Memorial and Museum.

Stålkorset, som blev fundet under ruinerne af World Trade Center, er med i mindemuseet.

Et fem meter højt kors dannet af stålbjælker stod tilbage, efter at tvillingetårnene var sunket i grus den 11. september 2001. Det var en trøst for mange kristne.

Den 11. september 2001 hijackede 19 terrorister fra al-Qaeda fire rutefly i USA. To af dem blev fløjet direkte ind i World Trade Centers tvillingetårne i New York. Næsten 3.000 mennesker blev dræbt ved angrebet, som rystede verden.
To dage efter angrebet, mens redningsfolkene kæmpede sig igennem røg og støv for at finde overlevende på Ground Zero, så de det store kors i ruinerne. For mange blev stålkorset et symbol på, at Gud ikke havde glemt dem. Der var håb midt i fortvivlelsen.

En præst fortæller om familien til en mand, som døde under angrebet. De efterlod personlige genstande ved korset. ”Det var, som om korset tog imod al sorgen og savnet. Jeg har aldrig følt Jesus mere”, siger præsten.

Ateister taber kors-sag

Organisationen American Atheists har kæmpet for, at stålkorset ikke skulle blive en del af mindesmærket for det faldne fra 11. september. De hævdede, at det ville være forfatningsstridigt og diskriminerende mod ikke-kristne.
Retssagen blev indledt i juli 2011. To år senere afgjorde distriktsdommer Deborah Batts at ”det fem meter højre kors, som blev et åndeligt symbol for arbejdere på Ground Zero, er ikke udtryk for en tilslutning til kristendommen.”
Afgørelsen blev hilst velkommen af direktør Joseph Daniels fra The National September 11 Memorial & Museum fra World Trade Center Foundation.
”Det er en vigtig del af 9/11 Memorial Museum’s mission, fastslog Daniels.

- Korset hører med på museet for ofrene fra 11/9, mener direktør Joseph Daniels.
– Korset hører med på museet for ofrene fra 11/9, mener direktør Joseph Daniels.
Korset med i film

Kirkebygningen St. Paul’s Chapel nær Ground Zero overlevede ødelæggelserne og blev et tilflugtssted for overlevende og redningfolk. Her sælger man bl.a. modeller af stålkorset. Nogle redningsarbejdere har også valgt at få lavet en tatovering af korset.
Dokumentarfilmen The Cross and The Towers fra 2006 fortæller historien om korset fra World Trade Center. Den har vundet flere priser, inklusive Audience Choice Award i Palm Beach International Festival og Best Film i Gloria Film Festival.

Også filmen World Trade Center, som anmeldere kalder ”en film fuld af håb”, kom i 2006. Den er instrueret af Oliver Stone og har Nicolas Cage i hovedrollen.
Filmen har et positivt kristent budskab. Der er både kors på væggen i private hjem og om halsen på redningsfolk. Folk beder Fadervor, og en tidligere marinesoldat hører Guds kald og tager til New York, hvor han får en vigtig rolle i at finde de to politimænd, som er filmens hovedpersoner.