Kirken er værn imod politisk tyranni

Af Iben Thranholm Cand. teol., journalist og samfundsdebattør
Af Iben Thranholm
Cand. teol., journalist og samfundsdebattør

Sagde han virkelig det? Det spørgsmål stillede en ung norsk kvinde, da hun var til barnedåb for at stå fadder og hørte præsten prædike i Fjell Kirke på øen Sotra i Norge.

Præsten, Helge Undeland, talte over teksten i Johannesevangeliet, hvor Jesus siger at “I skal elske hinanden som jeg har elsket jer”.
I den forbindelse kom præsten ind på ægteskab mellem to af samme køn og den kristne tro. Han gjorde det klart, at den norske kirke officielt går ind for homoseksuelle vielser, selv om Jesus bekræfter Guds skabelselsorden: ”som mand og kvinde skabte han dem”.
Præsten understregede, at vi bør holde fast i Jesu ord om kærligheden.

Det fik den unge norske kvinde Silja Louise Folnes til at rejse sig op og forlade kirken. Hun lever selv som homoseksuel: “Det var ganske ubehageligt. Jeg tager ikke til dåb for at føle mig dømt, fordi jeg er lesbisk. Jeg var der for mit gudbarn, men jeg blev både chokeret og vred. Jeg forstår ikke, hvordan han skulle sige sådan under dåben”, og fortsætter: “Jeg reagerede stærkt på, at præsten brugte dåben til at formidle sine holdninger, siger hun til Vestnytt.

Præsten har forsvaret sig med, at han ser det som sin pligt at videreføre det, som traditionelt set er kirkens syn på sagen. Også præstens biskop Halvor Nordhaug står fast på, at selv om kirken har ændret praksis omkring ægteskab, har præster lov til at forkynde deres eget syn på ægteskabet.

Sagen rører ved noget meget væsentligt, nemlig præsternes forkyndelsesfrihed i en tid, hvor den tradtionelle kristne tro mere og mere risikerer at opfattet som et angreb på andres levemåde, også kaldet for “hate-crime”, dvs hadforbrydelser. Det er ikke utænkeligt at visse dele af den kristne tro i fremtiden vil blive kriminaliseret. Store dele af kirken i den vestlige verden har allerede givet efter for presset og er i fare for helt at blive opslugt af kræfter, som dybest set er fjendtlige overfor den.

Kirken må ikke at lade sig kue. Den moralske stemme og autoritet, som kirken er udrustet med gennem Guds levende ord, er det eneste, der sikrer samfundet imod totalitære politiske regimer, der vil sætte sig på Gud plads og undertvinge religionsfriheden.