De nordiske kirker hjælper flygtninge

I de nordiske lande må præster og menigheder i disse år forholde sig til den glædelige situation, at asylansøgere fra Mellemøsten ønsker at blive døbt. Men der er også fælles udfordringer.

Den 13.-14. september mødtes ledere fra Norge, Sverige, Finland og Danmark til netværkssamling i Nordic Network on Migration, som er de nordiske kirkers arbejde blandt asylansøgere og flygtninge. Fra Danmark deltog Søren Dalsgaard fra Folkekirkens Asylsamarbejde og Birthe Munck-Fairwood fra Tværkulturelt Center.

De nordiske kirker må nu forholde sig til spørgsmål om dåbsforberedelse, udlændingemyndigheders troværdighedsvurderinger af konvertitter – samt chikane på asylcentre. Menighederne er også på forskellig vis engageret i diakonalt arbejde blandt flygtninge.

I Sverige kan afviste asylansøgere uden børn ikke længere bo på asylcentrene eller modtage ydelser. De kan reelt sendes på gaden uden forsørgelse. I 2015 søgte 166.000 personer asyl i Sverige.

Finland oplevede fra 2014 til 2015 en mangedobling i antal asylansøgere. Mere end 32.000 søgte asyl sidste år. Af disse kom 20.000 fra Irak og 5.000 fra Afghanistan. Nu har udlændingemyndighederne erklæret Irak og Afghanistan for sikre lande, så ansøgere fra disse lande får ikke længere ophold på humanitært grundlag. Mange irakere har derfor trukket deres asylansøgning tilbage.

Også Norge oplevede i 2015 en stor stigning i antallet af asylansøgere. Men tallet er faldet markant i 2016, og nye regler gør det muligt at afvise flygtninge allerede ved grænsen.

I Sverige opstod der pludselig et behov for akut hjælp til at huse asylansøgere og sikre adgang til basale fornødenheder.
I de andre nordiske lande har der været fokus på andre behov, fx hjælp til sprogundervisning, juridisk bistand, fortalervirksomhed samt forskellige psykosociale behov, skriver Folkekirkens Mellemkirkelige Råd.