Jeg mangler kraft til at hjælpe min familie

Kære Orla Lindskov.
Jeg har et ønske om at komme nærmere til Gud. Jeg synes, at kristendommen, som jeg møder den, savner dybde og inderlighed.
Det er først og fremmest min egen kristendom, jeg taler om. Måske også kristendommen som helhed i vores land.

Det er kun et par år siden, at Gud kaldte på mig, og jeg mødte Jesus. I forhold til, hvad jeg forventede, ja, så må jeg sige, at jeg er skuffet.
Min hustru og jeg har været ude for nogle hårde slag. Der er indtruffet alvorlige ting i vores familie, altså blandt vores nærmeste. Det handler både om fysisk og psykisk sygdom. Hvor er det hårdt at se ens nærmeste lide. Jeg længes efter at blive fyldt med Guds kraft, så jeg virkeligt kan hjælpe.

Jeg føler mig slet ikke nær ved Gud. Jeg føler ikke, jeg er i Guds plan.
Jeg føler, at jordens overflade næsten hver dag skælver under mine fødder. Kan du give mig lidt vejledning?

Mit liv har nok været overfladisk indtil nu. Jeg har været bundet af vaner og rutiner. Jeg har været for meget optaget af arbejde og fornøjelser.

Hvad hjælper det mig nu?

Orla Lindskov, jeg beder om din hjælp.
M.v.h.
En søgende mand

Svar:

Vi må søge nærmere Gud for at få hans kraft

Kære søgende mand
Som jeg læser dit brev, går din søgen ud på at komme nærmere til Gud.

Men ofte er vi, som du, nødt til smertefuldt at opleve vores åndelige begrænsning, inden vores søgen starter.
Det kan blive af mægtig betydning for dig og dine kære, at du længes efter at komme nærmere til Gud.

Nærmere til Gud betyder nemlig også dybere ind i Guds kraft. Det er det modsatte af det, du kalder overfladisk kristendom.
Hvis vi tror, at overfladisk kristendom er ægte kristendom, så bliver vi skuffet, ligesom du er blevet.

Vores forventninger bliver ikke opfyldt.
Så prøver vi heldigvis ofte at søge dybere ned i kristendommen, altså nærmere til Gud og til Guds kraft.

Vi læser et sted i Bibelen ordene: ”men de kunne ikke helbrede ham.”
De ord står i Matthæus-evangeliet kap. 17, vers 16 om Jesu disciple, da de forsøger at helbrede en månesyg dreng.
Den månesyge drengs far var kommet til Jesu disciple i håbet om, at de kunne helbrede hans dreng. Disciplene ville gerne. Men de kunne ikke. Så gik drengens far heldigvis videre til Jesus, og Jesus helbredte drengen.

Jeg tror, at disciplene var skuffede. De havde levet som tilskuere til, hvad Jesus formåede.
Men så underviste Jesus dem om Guds kraft og om, hvordan man får Guds kraft.

Han sagde noget i retning af: ”Kære disciple, hvis I vil kunne udfri sådan en dreng, så skal I dybere ind til Gud. Ind til Gud for at blive fyldt af hans kraft.”

Jesus talte derefter til dem om, hvordan dette kan ske. Han underviste dem om bøn og faste. Han sagde: ”Den slags fordrives kun ved bøn og faste.”

Sådan vil Jesu svar også være til os i dag, når vi er magtesløse og søger hans svar og hans hjælp.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov

Oplevelse:

Kære Orla!
Mange tak for din forbøn samt salvedugene.
Nu beder jeg dig om på ny at salve dem til mig.
Da jeg modtog dem sidst, fik jeg fire døgn helt uden smerter. Det var vidunderligt.

Derefter begyndte smerterne stille at vende tilbage. Og nu er det ved at være slemt igen.
Jeg forstår ikke helt dette system. Men jeg har en stærk tro på, at Herren vil helbrede mig helt. Men der må være noget, der blokerer.

Sidst vi var til et møde med dig, og da du bad for de syge, da lagde jeg selv min hånd på mit lår og på min hofte. Jeg følte da, at Gud derved også rørte ved mig.

Jeg kan jo ikke gå frem til forbøn hver gang, og Herren ved jo også, hvad jeg har brug for. Så at sidde stille og bede, mens du lægger hånd på og beder for andre, derved tror jeg også, at Gud ser til mig og mine behov.
Kh. fra
En der venter

SVAR:
Kære du, som venter
Når du sidder stille og beder for de andre syge og trængende på mødet, så tror jeg ligesom du, at Gud også ser til dine behov.
Som jeg sommetider har skrevet: Den bedste bøn, vi kan bede for os selv, – det er faktisk bønnen, vi beder for andre.
Jesus er et meget stærkt forbillede på dette. På korset gik han i forbøn for sine mordere med ordene: ”Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.”

Men nu tilbage til det forhold, at dine smerter, som du skriver, stille begyndte at vende tilbage efter fire smertefri døgn.
Når det sker, da skal du søge forbøn igen hurtigst muligt. Eller også skal du sende din salvedug tilbage hurtigst muligt. Derfor er det godt at have to salveduge, så man altid har den ene hos sig.

Hvor ville det være skønt, hvis alle de syge, vi bad for, blev helbredt øjeblikkeligt. Sådan er det bare desværre ikke af forskellige årsager.
Det er derfor vigtigt at følge Bibelens formaning om at være udholdende i bønnen. Det samme gælder altså også for forbønnen. Den bør også være udholdende.

Jeg har bedt for syge i bl.a. Schweiz, i Tyskland, i Norge, på Færøerne og i Japan. Men Danmark var og er faktisk det land, hvor det er hårdest at bede helbredelse igennem til de syge.

Nogle forklarer dette med, at der ligger et sort, tykt tæppe over Danmark, som holder bønnesvar fra Gud tilbage. Dette sorte, tykke tæppe er selvfølgelig djævelens værk. Men det skyldes også vantroen i vores land.

Derfor er megen og udholdende bøn nødvendigt for at slå hul i dette sorte, tykke tæppe.
Jeg søgte på et tidspunkt Gud for et svar på, hvorfor der er sådan et sort, tykt tæppe over Danmark.

Forklaringen er, at bønnen i forhold til tidligere nu næsten er forstummet i det danske folk. Vantroen har fået overtaget.
Dette forhold medfører megen lidelse i vores land. For, som Bibelen siger: Uden kendskab til Gud dør et folk.

Dette er smertefuldt for alle. Men nok især for de syge. Der er virkeligt brug for din og min forbøn for vores land, for Danmark.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov