Trumps utrolige sejr

Iben Thranholm giver sin personlige beskrivelse af situationen i USA lige før og efter Trumps overraskende sejr.

Kommentar og reportage af Iben Thranholm, New York

I dagene op til valget var jeg i Washington DC for at vejre stemningen og lave interviews. Amerikanerne var ikke nær så optaget af realpolitik som spørgsmålet om den moralske og politiske korruption, som Trump under sin valgkamp afslørede, og om hvorvidt der ville blive fusket med valgmaskinerne. Det var “the talk of the town”.

Jeg talte med mange, som ville stemme på Trump, men som samtidigt havde opgivet håbet om at han rent faktisk kunne vinde. For den magtelite, som han var oppe imod, og mediernes hadefulde hetz var for mægtige.
Alle udtrykte de en dyb mistro til, at valget rent faktisk ville foregå på ærlig og demokratisk vis. De følte sig meget overbeviste om, at Hillary allerede var “valgt ind” af en skjult magtfuld elite, som ville gå meget langt for at få hende i Det Hvide Hus.

Jeg selv svingede lidt frem og tilbage mellem troen på Trumps sejr og mistroen til det politiske system. Når jeg dagligt så Trumps vælgermøder, de såkaldte rallies, hvor tusinder og atter tusinder af amerikanere stimlede sammen, og så deres entuisiasme, deres gode vilje, deres fredelige oprør imod politisk korrekthed og en korrupt elite, var det min fornemmelse, at noget meget stort var på vej.

For hver tale, som Trump holdt, virkede det som, at han gennemgik ikke bare en personlig udvikling, men også en prøvelse, som forandrede ham fra at være en brovtende businessmand til en ægte og godthjertet folkeleder.
Men med al den negative omtale, hvis ikke hetz, fra alle sider, tænkte jeg, at det kun var Gud, som kunne bane vejen for Trump til Det Hvide Hus.

Valgdag i New York

Valgdagen i New York startede med lange køer foran valgsteder allerede fra klokken seks om morgenen. Folk ville stemme. Det var et godt tegn. Og køerne voksede og voksede, som dagen skred frem, også fordi valgmaskinerne viste sig at være i stykker.
Det forhalede stemmeafgivningen. Fordi der gennem valgkampen var blevet talt så meget om valgfusk, skabte det naturligvis en grim mistanke om, at det var med vilje. Ellers lignede dagen i New York alle andre dage.

Da det begyndte at skumre, tog jeg op til Trump Tower, som ligger tæt på indgangen til Central Park i den nedre ende. Lastbiler med store lad fyldt med sand stod parkeret rundt om indgangen til Trumps enorme skyskraber, Trump Tower, som et værn mod eventuelle voldelige angreb og bombeattentater.
Folk stimlede sammen foran tårnet, fordi Trump sad oppe i toppen af bygningen i sin penthouse-lejlighed, hvor han tilbragte aftenen med sin familie. Et stort opbud af politi sørgede for, at folkemængden bevægede sig konstant. Det var forbudt at stå stille.

Flere steder på Midtown Manhattan var storskærme stillet op, så folk kunne følge resultaterne. Det var en lun aften, så mange sad ude på fortovscafeerne. Selv tog jeg videre mod Times Square, hvor Fox News, den konservative tv-kanal, der har støttet Trump, havde en gigantisk storskærm, som dækkede en hel bygning.

Først undrede jeg mig over, at forholdsvis få mennesker var mødt op. Normalt er der et tæt menneskemylder på Times Square, men på valgaftenen var der en lidt mat og tom stemning. Og jo flere resultater, der rullede ind til Trumps fordel, desto mere syntes tiden at stå stille på stedet, der ellers aldrig sover.

Da det begyndte at stå klart, at Trump ville løbe med sejren, lignede de fleste på pladsen nogle, der var til deres egen begravelse. Jeg hørte ingen begejstrede brøl eller så nogen udtrykke glæde overhovedet.

Det stod i skærende kontrast til min egen jubel over udsigten til at Trump, en præsident, der er imod abort og for traditionelle familieværdier, kunne komme til at indtage Det Hvide Hus i en tid, hvor den slags politikere ellers er totalt udelukket fra det gode selskab.

Tæt på Trump triumf

For at komme lidt væk fra den depressive stemning på Times Square søgte jeg op mod Fox News hovedkvarter, som ligger blot fem minutters gang derfra.
Her stod en folkmængde ude foran og kiggede direkte ind i tv-studiet gennem en glasvæg og fulgte udviklingen.
Her var stemningen noget mere løftet. Trumps vælgere bar røde kasketter med teksten: Make America Great Again. De brød ud i begejstring, hver gang en sejr rullede ind til Trump.

Men alligevel var fremmødet begrænset og behersket. New York er traditionelt set en demokratisk stat, og selvom Donald Trump selv er new yorker, har de fleste i byen stemt på Clinton. Det forklarer noget af den matte og døde stemning i byen på valgaftenen. Men presset på Trumps tilhængere har også været så stort, at de fleste ikke har turdet sige, at de ville stemme på ham, og derfor har gået stille med dørene.
Folk tav om det, men i stemmeboksen talte de. Der blev sandheden sagt.

En sejr for sandhed

Da det stod klart, at Trump stik imod alle prognoser, meningsmålinger og analyser var valgets vinder, blev jeg selv fyldt af et nyt håb.
Når en mand – som ikke er politiker, som går stik imod al politisk korrekthed, som afslører politisk og moralsk korruption og taler imod Washington og Wall Street – kan vinde så stort og skabe en ny folkelig bevægelse, der vel at mærke er fredelig, ja så er alt muligt.

En undersøgelse viser, at 93 procent af alle medier var imod Trump og tegnede et yderst kritisk billede af ham. Danske medier har ikke bragt en eneste positiv historie (på nær NewSpeek).
Derfor var der ingen, der troede på, at han kunne vinde. Men det gjorde Trump. Derfor er jeg tilbøjelig til at mene, at Gud må have en plan med Trump.

Gud elsker det umulige, og det er, hvad der sket omkring og med Trump. Og med hans tilhængere, der har opdaget kraften i den gode vilje og det at søge sandheden. Og i at tro i stedet for at frygte.

Ny dimension til tro

Selv om Trump har talt meget lidt om tro og religion i sin valgkampagne, har han alligevel  givet en ny dimension til begrebet tro i en tid, hvor tro, håb og kærlighed har det svært.

Hans ukuelige vilje til at afsløre den moralske korruption og sige sandheden på folkets vegne har på en måde givet en ny dimension til det at tro.

Hans eksempel viser, at tro kan flytte bjerge. Og at tro er stærkere end frygt og skræmmekampagner, som det var tilfældet med Brexit.

Der kan findes flere gode politiske forklaringer på, hvorfor Trump fik en jordskredssejr, men jeg vælger at tro på, at den i sidste ende skyldes, at for Gud er alting muligt.