12 internationale juletraditioner forbindes med julens hovedperson

Selv julemanden, juletræerne og verdens første radioudsendelse har noget med Jesus at gøre.

Vi forbinder ikke mange af disse tolv ting med julens hoveperson. Men de har alle en spændende oprindelse i forskellige lande. Og så er de rejst videre ud i verden…

1. Bolchestokke

De stavformede pebermyntestænger menes af være opfundet i 1670, hvor de fungerede som ’hold-kæft-bolcher’. Korlederen i Kølns domkirke formede bolchemasse som hyrdestave og delte dem ud til børnene for at få dem til at sidde stille under julegudstjenesten.

Skikken med at uddele bolche-stave spredte sig gennem Europa. En tysk immigrant, August Imgard, tog i 1847 staven med sig til Ohio i USA, hvor den blev brugt som pynt på juletræet.
I 1950’erne opfandt den katolske præst Gregory Keller en maskine til fremstilling af stavene. Det øgede deres popularitet.

Kristne har givet forskellige forklaringer på formen, fx. at der er tale om et J for Jesus, eller at det er en hyrdestav. Nogle mener, at den hvide farve minder om Jesus’ hellighed og renhed, de røde striber repræsenterer hans blod på korset og pebermyntesmagen svarer til hyssop-planten, der blev brugt ved renselsesceremonier på Bibelens tid.

 

2. Juleklokker

Juleklokkernes historie går tilbage til oldtidens Babylon, Egypten, Romerriget og Grækenland. I det 4. og 5. århundredes Europa satte man store bronzeklokker i kirketårnene for at kalde folk sammen til gudstjenester og andre særlige begivenheder.

Kirkeklokkerne blev også brugt til at forkynde Jesus’ fødsel og blev derved knyttet til juletiden.

Juleklokkerne indgår i mange juledekorationer og smykker – og findes på mange julekort.

3. Julesokker

Julesokkerne hører med til legenden om Skt. Nicholas (’Julemanden’), der hjalp en adelig mand med tre døtre. Da pigernes mor døde, var han tynget af sorg, og da de blev voksne, havde han ikke nogen medgift at tilbyde deres kommende ægtemænd.

En aften vaskede pigerne deres sokker og hængte dem til tørre ved ildstedet. Det så Skt. Nicholas, som kendte til familiens problemer. Han lagde derfor en pose guld i hver af sokkerne. Den næste morgen blev adelsmanden klar over, at han havde penge nok til døtrenes bryllupper.

Så de blev alle gift og levede lykkeligt til deres dages ende…

 

4. Juletræer

Mange tror, reformatoren Martin Luther i det 16. århundrede var den første, der tog et grantræ ind i stuen. Det fortælles, at Luther gik hjem en sen vinteraften og beundrede stjernernes funklen over grantræerne. Han blev så betaget af synet, at han tog et træ og satte det i sin stue med lys på grenene.

De første juletræer blev pyntet med spiselige ting som peberkager og dekorerede æbler. Senere begyndte glaskunstnere at fremstille de dekorationer, vi kender i dag. Mens de første juletræer havde et Jesusbarn i toppen, blev det senere ændret til en englefigur eller en stjerne som den, de vise mænd så.

Juletræet blev indført i England af Dronning Victorias tyskfødte mand, Prins Albert. I slutningen af det 19. århundrede bragte tyskere også juletræerne til USA. Det første danske juletræ menes at være det, der blev tændt på det sydsjællandske gods Holsteinborg i 1808. Fire år senere tændte man det første juletræ i København. I 1822 kom skikken til Jylland, hvor det første juletræ blev tændt i Kolding.

 

5. Julegaver

Det at give julegaver har måske både en hedensk og en kristen oprindelse. Under festen Saturnalia (en romersk fest for Saturn i december) fik børn ofte gaver som en påmindelse om de offergaver, guden Saturn skulle have som betaling for en god høst.

Samtidig har julegaverne deres oprindelse i den historiske beretning om de tre vise mænd, som bragte den nyfødte Jesus gaver i form af guld, røgelse og myrra (Mattæus-evangeliet 2:11).

Disse ’vise mænd’ var sandsynligvis præster i en af de gamle persiske religioner som fz zarathustrismen. De var astrologer og sandsynligvis meget rige mænd, som nød stor anerkendelse både i deres eget land og blandt folk fra andre lande og religioner.

 

6. Julesange

Sangen ’God Rest You Merry Gentlemen’, som er populær i den engelsktalende verden, går tilbage til det 15. århundrede. På det tidspunkt var kirkens sange på latin og melodierne var mørke, triste og ikke særlig iørefaldende. Men kristne lægfolk skabte deres egen musik til brug uden for kirkens mure. Det var en stilfærdig folkelig opstand mod den gængse religiøse musik. De folkelige sange var mere livlige – og de blev skrevet på dagligsproget. Disse sange blev grundlaget for de kristne julesange.

God Rest You Merry Gentlemen bliver dog ikke forstået rigtigt i vore dage. På moderne engelsk skulle sangen hedde ”God make you mighty, gentlemen” (må Gud gøre jer mægtige, I mænd).

Sangen blev først udgivet i det 19. århundrede. På det tidspunkt blev sangen – takket være Dronning Viktorias kærlighed til julesange – accepteret af Den anglikanske Kirke. Kort tid senere begyndte de protestantiske præster at lære deres menigheder denne sang.

7. Julespil og julekrybber

I det 13. århundredes Italien optrådte kristne munke i ’levende’ krybbespil. Den hellige Frans af Assisi og hans venner opførte det første krybbespil i 1223 for at minde de lokale borgere om, at Jesus blev født i en fattig familie, så de lettere kunne identificere sig med Jesus-barnet.
Skt. Frans brugte træfigurer og fortalte den enkelte figurs historie. Mange år senere begyndte man at lade levende mennesker spille rollerne, mens de sang om Jesu fødsel. I vore dage bruger man ind imellem levende dyr – men som regel er det børn, der har rollerne som okser, æsler og får.
I mange lande finder man julekrybber brugt som dekorationer i kirker og private hjem. I den italienske by Napoli har man haft denne tradition siden 1020, altså længe før den hellige Frans begyndte at spille krybbespil.
I Napoli finder man verdens største julekrybbe med 162 mennesker, 80 dyr, engle og 450 mindre rekvisitter.

 

8. Salmen O hellige nat

Salmen O Holy Night blev til i 1847, hvor en fransk vinhandler, Placide Cappeau de Roquemaure, af sin sognepræst blev opfordret til at skrive et digt til juleaftensgudstjenesten.

Cappeau tog opgaven på sig og begyndte at spekulere på, hvordan det ville have været at opleve Kristi fødsel. Han beskrev underet i digtet ”Cantique de Noel” (”Julesang”). Cappeau bad derpå sin ven, Adolphe Charles Adams, der var uddannet i klassisk musik, om at lave en melodi. Det gjorde Adams, selv om han var jøde, og sangen blev opført for menigheden juleaften.

Ti år senere hørte John Sullivan Dwight julesangen og oversatte den til engelsk som “O Holy Night.” Dwight var amerikaner og modstander af slaveriet, så han var meget glad for teksten om at ”Kristus skal bryde lænker, for slaven er vor bror, og i hans navn skal al undertrykkelse få ende”. Sangen blev populær i de amerikanske nordstater under borgerkrigen.

I 1906 eksperimenterede Reginald Fessenden (der var en tidligere kollega af Thomas Edison) med en mikrofon og en telegraf. Juleaften tog han sin violin og spillede ”O Holy Night” – og sang selv sidste vers. Denne julesang blev dermed den første sang, der nogensinde er blevet spillet over radioen. Fessenden læste også beretningen om Jesus’ fødsel fra Lukas-evangeliet kap. 2.
Radiotelegrafister i forskellige dele af verden hørte dermed for første gang nogensinde en stemme gennem deres apparater. Det var verdens første radioudsendelse.

 

9. Julestjerne

Blomsten Poinsettia stammer fra Mexico, hvor den kun blomstrer omkring juletid.

En gammel mexicansk legende fortæller om den fattige pige Pepita, som skulle til juleaftensgudstjeneste og var ked af, at hun ikke havde en gave til ”baby Jesus”. Hendes fætter, Pedro, prøvede at opmuntre hende og sagde, at Jesus bliver glad for selv en lille gave, som bliver givet af en, der elsker ham. Derfor plukkede Pepita nogle vilde blomster i grøftekanten, lavede en buket og lagde den ved julekrybben foran kirken.

Pludselig blev de vilde planter til en buket med smukke, røde blomster. De blev senere kendt som ”den hellige nats blomster”.

Blomsterne og bladene af en poinsettia ligner en stjerne og kan derfor minde om stjernen over Betlehem, som de vise mænd fulgte for at finde den nyfødte Jesus.

 

10. Julemanden

Den oprindelige Sankta Claus var en græsk munk ved navn Skt. Nicholas. Han blev født omkring år 280 e. kr. i en lille by i det nuværnede Tyrkiet. Nicholas var en venlig mand, som havde arvet sine rige forældre. Han plejede at sige: ”Jeg er Nicholas, en synder og en tjener af Jesus Kristus.”

Skt. Nicholas elskede at give gaver. Han prøvede at gøre det anonymt, men han blev hurtigt berømt for at give gaver – især til børn. Han gav sin arv bort, hvorefter han begyndte at rejse rundt for at hjælpe de fattige og syge. Dermed blev han populær i hele Europa.

Senere blev han gennem immigranter også kendt i Amerika.Navnet Santa Claus kommer fra det hollandske ’Sint Nikolaas’ eller ’Sinter Klaas’.
Skt. Nicholas’ helgendag er den 6. december, og mange børn sætter deres sko frem den 5. december om aftenen for derpå at finde små gaver i dem næste morgen.

Billeder af julemanden med hvidt skæg og rød dragt, der flyver verden rundt med en slæde, blev kendt i det 19. århundrede. Det skyldtes bl.a. den livlige fantasi hos forfattere som Thomas Nash og Clement Moore.

11. Glade jul

Salmen ’Glade jul’ (på tysk ’Stille Nacht’ og på engelsk ’Silent Night’) er en af de allermest populære julesange, som nu synges på 300 forskellige sprog.
Salmen stammer fra 1816, hvor præsten Joseph Morr fra Mariapfarr i Lungau, Østrig, skrev digtet under den svære tid efter Napoleons-krigene (1792-1815).
To år senere spurgte Mohr, der i mellemtiden var blevet præst ved St. Nicholas i Oberndorf, kirkens organist, Franz Gruber, om at skrive en melodi til teksten. Den skulle så fremføres juleaften med to solister og et kor. Sangen blev akkompagneret af guitar, da kirkeorglet ikke virkede.
Nogle uger senere, da orglet var ved at blive repareret, begyndte Gruber at spille melodien for at afprøve instrumentet. Orgelbyggeren blev meget begejstret og tog ’Stille Nacht’ med sig til sin hjemby. Herfra begyndte den at blive kendt ud over Preussen.
Knap 50 år efter at sangen første gang blev sunget på tysk, blev den oversat til engelsk. Den danske version blev skrevet af B. S. Ingemann i 1850.

12. Xmas

Brugen af Xmas i stedet for ”Christmas” bliver somme tider set som et tegn på sekularisering. Men ordet Xmas har også en kristen oprindelse. Faktisk er Xmas blevet brugt siden det 16. århundrede. Der er tale om en forkortelse, hvor X står for det græske bogstav Chi, som er det første bogstav i det græske ord for Kristus.

’Kristus’ er også blevet forkortet til XP, som er en kombination af det første og det andet bogstav af det græske ord for Kristus. Kombinationen XP er kendt som det hellige symbol ’labarum’, som især bruges i de ortodokse kirker.

Miraklet kom gennem radioen juleaften 1906

For 110 år siden blev en stemme for første gang omformet til elektromagnetiske bølger og transmitteret til folk langt borte.

Radiooperatørerne havde fået at vide, at de kunne forvente noget særligt den juleaften. Men de troede, at de drømte, da de hørte en violinsolo og derpå en mandestemme synge en julesang.

Radiooperatørerne på skibet Sparks, der sejlede for det amerikanske United Fruit Company havde aldrig hørt andet en morse-koder i deres hovedtelefoner. Men et par dage forinden havde de fået besked om, at de kunne forvente en helt særlig besked juleaften ved 21-tiden. Da de hørte en menneskestemme, troede de dårligt nok deres egne ører: Der var en violinsolo og sang. En mand læste en tekst.
Operatørerne skyndte sig at kalde på skibets kaptajn og officerer, så de også kunne få den helt nye lytte-oplevelse.

Julebudskabet i musik og tekst

Geniet bag verdens første radioudsendelse, den 40-årige Reginald Fessenden, havde bygget en ny type generator på General Electric. Han havde ingen studentereksamen – men havde lært meget i laboratoriet hos Thomas Edison.

Nu, juleaften 1906, spillede han selv melodien til salmen ”O Holy Night” på sin violin, og sang det sidste vers. Derefter læste han juleevangeliet om Jesu fødsel, og budskabet blev hørt ud over Atlanterhavet og så langt mod syd som Virginia.

Til sidst ønskede Fessenden alle lytterne, som foruden søfolkene talte medarbejdere ved større aviser, en glædelig jul og bad sine lyttere skrive til ham i Brant Rock, Massachusetts, om hvordan de havde oplevet lydkvaliteten. Faktisk fik Fessenden tilbagemeldinger fra skibe langs hele Atlanterhavets nordøstkyst og fra stationer så langt mod syd som Norfolk i Virginia.

Nytårsaften blev udsendelsen genudsendt, og nu kunne den også høres på De Vestindiske Øer.
Fessendens første succesfulde transmission af menneskelig tale var sket seks år tidligere. Den kunne høres i et par kilometers omkreds. Det var hans Continuous Wave-generator, som sikrede en uafbrudt transmission .

Det sidste vers af salmen, som Fessenden sang, lyder i dansk oversættelse:
”Han lærte os at elske ret hinanden.
Hans lov er godhed, hans budskab er fred.
Han bryder lænker, slaven er vor broder,
og i hans navn skal al ondskab ende få.
Vi priser ham i kor med glade salmer,
For evigt priser vi hans store navn.
Fald nu på knæ,
og hils med pris din frihed!
O hellige nat, nu er Vor Frelser født!”