Muslimer går ind for skolegudstjenester op til jul

Et stort flertal blandt nordmændene mener, at børn skal til julegudstjenester.

Syv af ti nordmænd beder skoleledere sige ja til skolegudstjenester. Det viser en ny opinionsundersøgelse foretaget af InFact Norge AS for avisen Dagen.

– Der er rent flertal for skolegudstjenester i alle aldersgrupper, i alle regioner og blandt begge køn. Tallene viser, at der slet ikke er nogen uenighed i det norske folk, siger Knut Weberg fra InFact til Dagen.

En del af kulturen

Undersøgelsen viser, at mellem 60 og 80 procent i de forskellige aldersgrupper bortset fra én går ind for skolegudstjenester før jul. Blandt personer i gruppen 18-29 år er 50,4 procent positive, mens 30,3 procent siger nej.
– Tilslutningen til julegudstjenester strækker sig langt ud over dem, der opfatter sig som personligt kristne. Dette griber ind i kulturbegrebet: Dette er en del af vor kulturbaggrund og er noget, skoleelever bør få lov til at opleve i forbindelse med julen, siger Weberg.

Ateister er overraskede

Pressechef i Human-Etisk Forbund, Jens Brun-Pedersen, siger, at han havde ventet større modstand i befolkningen.
– Det er klart, at dette er et meget emotionelt tema og er nært knyttet til jul, det kan nok spille ind her. Vi har vel ikke været så gode til at få det frem, at dette har mindre at gøre med skolegudstjenester som sådan, og mere at gøre med hvad slags offentlig fællesskole, vi skal have for vore børn, siger han til Dagen.

Muslimer siger ja

Ifølge Jan Bøhler, der er Oslos repræsentant for Arbeiderpartiet i Stortinget, ønsker også det muslimske samfund, at børnene kommer i kirke til jul. Bøhler har en stor kontaktflade i Groruddalen, hvor to bydele, Stovner og Alna, nu har et flertal med indvandrerbaggrund, skriver Dagen.

– Jeg mener, det er vigtigt, at alle deltager i skolegudstjenesterne. Det er vigtigt at blive kendt med hverandres skikke og traditioner. Hvis ikke mener jeg, at man fratager børnene noget vigtigt, nemlig at få lov til at opleve indholdet i den norske jul og at lære mere om den tro, som ligger i vor grundlov og er vort religiøse ankerfæste, siger Jan Bøhler.
Bøhler fortæller, hvad han fik med fra et dialogmøde med repræsentanter fra flere moskéer i Groruddalen for nylig.
– Der var enighed om, at vi skulle opfordre alle til at gå i kirke til jul, også alle muslimer, siger Bøhler.

– Human-Etisk Forbund taler ofte om hensynet til andre religiøse minoriteter, som muslimer?
– Mit indtryk er, at muslimer er mere optaget af religion end os og har mere sans for folk, som er religiøse. De føler mere tryghed overfor andre, som også har en religiøs tro, og de føler sig mere hjemme blandt os, som tilhører andre religioner end dem, som ikke tror på nogen Gud. Det er jeg helt sikker på, forklarer Bøhler.

En af de muslimer, som med glæde sender sit barn til skolegudstjeneste, er Laial Janet Ayoub fra Oslo. Hun har oplevet en hetz fra andre muslimer, efter at hun fortalte om det for et år siden. Men hun har også fået støtteerklæringer fra muslimer i både Sverige og Danmark.
Hun tilføjer, at hun som tolk møder nyankomne flygtninge og indvandrere, som fortæller hende, at de ikke har noget imod at lade deres børn gå i kirke til jul.

Hensyn til andre religioner

For nylig har det vakt debat i Norge, at rektorerne i Voss Kommune ikke vil sende nogen af deres elever til julegudstjeneste fra og med i år. I stedet holder man en julesamling uden forkyndelse.
Nyheden har været omtalt i samtlige nationale medier og fik blandt andet Bjørgvins biskop Halvor Nordhaug og statsminister Erna Solberg til at reagere.
– Jeg mener, at det bliver mærkeligt og en lille undladelsessynd, hvis vi skal tilpasse os så meget, at vi undlader at fokusere på den vigtigste del af, hvorfor vi fejrer jul, sagde Solberg, efter at KrF-leder Knut Arild Hareide udfordrede hende om sagen i Stortingets spørgetime.
KrF-lederen skrev selv på Facebook, at det er ”historieløst” at sige nej til skolegudstjenester.

Imod tvungen kirkegang

– For de fleste muslimer er julegudstjenester ikke noget problem, mener Shoaib Sultan, der er tidligere leder af Islamsk Råd. Hans eneste bekymring går på, om nogen kan følge sig presset til at deltage, hvis indholdet bliver alt for forkyndende.

– Men der er også mange muslimer, som fejrer jul, tilføjer Shoaib Sultan.