En bid af himlen

Vi har nok alle vores opfattelse af, hvad der er himmelsk. At nyde et måltid og høre sig selv sige ”det smagte himmelsk”. At sidde og se på en solnedgang sammen med sin elskede. At holde ens nyfødte barn eller barnebarn i armene. At bede til Gud for et sygt menneske, som momentant helbredes. At blive elsket og holdt om, når man mindst fortjener det. At se månens stråler genspejle sig i havet…..

I januar døde den mand, der sidst havde sat sine ben på månen. TV-avisen bragte et indslag herom, vi så billeder fra NASA i 1972 og hørte speakeren tale om manden. TV- klippet blev afsluttet ved, at døre blev slået op til et skinnende lys, helt usædvanligt fyldte lyset fra hele tv-skærmen vores stue. Susanne og jeg kikkede på hinanden, vi havde begge i forhold til afslutningen fået associationer til himlen.

Paulus fra Bibelen skriver også om det himmelske. Han blev rykket bort til den tredje himmel. Dette menneske blev rykket bort til Paradis og hørte uudsigelige ord, som et menneske ikke må udtale. Det var åbenbart så blændende, så bjergtagende, så unikt, så voldsomt, så uforudsigeligt, så kærligt, at ord ikke kunne beskrive det, han fik lov at opleve. I Apostlenes Gerninger i Bibelen kan man læse om, hvordan han tidligere fnysende af raseri havde været ivrigt optaget af kristendomsforfølgelse, men på sin rejse til Damaskus skinnede et lys fra himlen pludselig om ham. Han faldt til jorden og hørte en røst sige; ”Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?” Han svarede: ”Hvem er du, Herre?” Han svarede: ”Jeg er Jesus, som du forfølger. Men rejs dig og gå ind i byen, så vil du få at vide, hvad du skal gøre.”

Da Paulus rejste sig op, var han blind, og andre måtte hjælpe ham ind til byen Damaskus. Gud sendte og ledte mirakuløst en broder Andreas til ham 3 dage senere. Andreas lagde hænderne på ham og sagde: ”Broder Saul, Herren har sendt mig, Jesus, som viste sig for dig på vejen hertil, for at du igen skal kunne se og blive fyldt af Helligånden.” Og straks faldt der skæl fra hans øjne, og han kunne se, han rejste sig op og blev døbt.

Jeg tænker, at fælles for det himmelske er, at det ej kan forklares, det må erfares. Det himmelske er mere end det jordiske. De himmelske værdier består, og de jordiske værdier forgår. Det himmelske blander sig med det jordiske. Det gælder Guds skaberværk i universet. Det gælder Guds DNA-aftryk i det enkelte menneske.

Den bedste bid af himlen for mig er, når jeg dagligt forundres og begejstres over de tre inkarnationer:
– Jesus blev menneske og levede her på jorden i 33 år.
– Jesus erstattede ved korset vor synd, skam og skyld med ham selv, da han ved troen flyttede ind i os.
– Jesus er til stede med sit helt særlige nærvær, når vi møder og hjælper et andet menneske – ”Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig” (Matt.25:40)

Jeg beder bønnen: Gud giv mig nåde til at leve med hovedet i himlen og benene på jorden.