’Vi måtte ikke tilbede på vort eget sprog’
Nelson Mandela.
I Afrika er det ikke en selvfølge, at man må bruge sit modermål.
Den 21. februar var det den internationale modersmålsdag, skriver Wycliffe Danmark.
I anledning af dagen understregede UNESCO’s generalsekretær, Irina Bocova, at flersproget undervisning er af stor betydning. Men også i nogle kirker må minoritetsgrupper kæmpe for retten til at bruge deres eget sprog.
Det fortæller Wycliffe-medarbejder Ed Lauber fra USA om i en artikel med overskriften ’Kampen om sproget’:
”Jeg læste for nylig noget, hvor en kristen fra Afrika skrev: ”Mit folks historie har været historien om et samfund, der kæmpede længe for retten til at bruge dets eget sprog til… at tilbede Gud”.”
Den samme kamp kæmpes mange andre steder, og nogle steder opgiver folk håbet om at få en bibel på deres eget sprog – eller bare at holde gudstjenester på modersmålet. Det skyldes bl.a. en frygt for splittelse i kirken, hvis man åbner op for brug af de mindre sprog.
Men sådan er det ikke i virkeligheden, understreger Ed Lauber.
Oversættelser skaber enhed
”Vi undersøgte sagen, men det lod ikke til at være nogen reel risiko. Vi begyndte at oversætte til de mindre sprog, og det har ikke haft negativ påvirkning på kirkens enhed; tværtimod. Faktisk er større enhed i kirken en almindelig bivirkning ved bibeloversættelsesprocessen.”
Nogle steder er børn blevet straffet for at tale deres sprog i kirken og i missionsskoler. Det har ført til, at nogle afrikanske kristne tror, at de ikke kan bede til Gud på deres eget sprog. De tror måske endda, at deres sprog og etnicitet ikke behager Gud, eller at han har forbandet dem.
– Men Bibelens Gud kræver ikke af folk, at de skal opgive deres sprog, når de træder ind i hans nærvær. Det bør vi heller ikke, slutter Ed Lauber.
