Det koster det hele, tak!

Hvis Jesus var købmand, så ville han hurtigt skræmme en hel del mennesker bort (hvilket han også gjorde). For Jesus underviser ofte meget sorthvidt og udfordrende. Og han giver ikke rabat. Fx når det gælder dem, som kalder sig kristne. Det er måske dig?

Jeg er for nylig faldet over den måde, Jesus sammenligner salt og dem, som siger, at de er efterfølgere af ham. Sådan én er jeg selv. I jødisk forståelse var saltet et billede på den visdom, som kommer af fuldstændig lydighed og overgivelse til Guds vilje.

”I er jordens salt, men hvis saltet mister sin kraft, hvad kan man da salte det med?” sagde Jesus. Spørgsmålet lyder retorisk, og dermed er svaret: ”Ingenting. Så er du færdig som en god efterfølger af mig.”

Hvordan var det, at vi kristne ville miste positionen som salt i verden? Det var ved at miste den fuldstændige lydighed til Gud i vores handlinger og i vores overgivelse til Guds vilje fremfor til vor egen eller kulturens. Et andet sted siger Jesus: ”Et liv levet i fuld lydighed til Gud er et prisværdigt liv – men et liv uden lydighed er lige så nyttesløst som salt, der har mistet sin kraft.”

I mit eget liv, synes jeg ofte, at der mangler åndelige frugter. Det frustrerer mig meget. Men det kunne tyde på, at det er fordi, jeg simpelthen ikke ofte nok handler efter Guds vilje og på det, som Jesus sagde, at vi skulle gøre her i livet. Det vil jeg ændre.

”Religion er form uden kraft”, hørte jeg en klog mand sige. Og det synes jeg egentlig meget godt indkapsler den forskel, der er på at leve som efterfølger af Jesus og som religiøs kristen. Forskellen ligger i, om vores liv ”salter” verden omkring os, som Jesus ville gøre det, vel at mærke – eller ikke.

”Har I beregnet omkostningerne?” spørger Jesus udfordrende disciplene i Lukasevangeliet 14, som en anden købmand. ”I kan ikke være mine disciple, hvis I ikke er villige til at betale, hvad det koster, om det så er alt, hvad I ejer og har. Salt er godt, men hvis saltet mister sin kraft, hvad kan man da salte det med?”