Når kroppen udtrykker, hvad sjælen føler

(Læsetid: 7 minutter)
Vi består af krop, sjæl og ånd. Det ene område virker ind på det andet. Vi kan ikke bagudrettet ændre vores livshistorie. Men vi kan slutte fred med den og med vores krop.

Diana led i over fyrre år af grimme hudproblemer. Det, der kurerede hendes hududslæt, var ikke en ny salve, men tilgivelse.

Af Beate Nordstrand

Vi var tredive kvinder fra menigheden, som ville tilbringe en dejlig weekend sammen. Emnet, som vi havde valgt til vores tid sammen, lød: ”Når kvinder forstår og indser, hvad Gud tænker om dem, vil det forandre dem for altid.”

Mange havde forberedt et indlæg, hvor de ville komme med en personlig beretning. Allerede den første dag var det Dianas tur; Diana, som vi alle havde kendt i en evighed. Hun er i begyndelsen af fyrrerne, gift, har to børn og bor i et dejligt hus sammen med sin familie. Og vi havde ingen anelse om, hvad hendes historie ville udløse i os …
Uønsket og sendt fra det ene sted til det andet

I en alder af atten var Dianas mor blevet gravid med sit andet barn og havde allerede på det tidspunkt svært ved at klare sit første barn. ”Fra første øjeblik af blev der stemplet ’uønsket’ i panden på mig,” fortæller Diana. ”Mine bedsteforældre bestemte på vegne af min mor: Du tager til Schweiz og får det fjernet.” Abort var i 1970 tilladt i Schweiz, men endnu ikke i Tyskland. Men den unge kvinde blev sendt hjem igen. Graviditeten var allerede for langt fremskreden.
Efter at Diana var født, blev hun sendt fra den ene til den anden: fra fjerne slægtninge til flygtige bekendte. For hendes overbebyrdede mor kunne det ene sted være lige så godt som det andet. Efter et par måneder landede hun omsider på et hjem. Der kunne ikke længere findes pasning til den lille Diana.

Når bedsteforældrene forhørte sig, blev de mødt af opdigtede historier. På et tidspunkt købte de ikke længere disse historier og fandt frem til, hvor Diana opholdt sig. De kørte straks til hjemmet og hentede hende med hjem. ”Jeg var på det tidspunkt knap et år gammelt og fyldt med hududslæt fra top til tå. Dengang sagde de, at det var skab. Senere lød diagnosen på neurodermitis. Og det, der havde udløst det, var at blive forladt af min mor,” fortæller Diana.

”I over fyrre år havde jeg problemer med huden. Lige fra vand- og materiefyldte blegner til kløende, hævede hænder, jeg kradsede til blods. Jeg har været indlagt til en ugelang behandling, grædt utallige tårer og brugt en formue på alternative behandlingsmetoder. Alt sammen uden varigt resultat,” fortsætter hun sin beretning.

Vi havde indtil da kendt Diana som en stærk kvinde med en stor portion kreativitet og var chokerede.

Balsam for hud og sjæl

Dianas historie tydeliggør, i hvor høj grad krop og sjæl er forbundet med hinanden. Det, der kurerede hendes udslæt, var ikke en ny salve, men tilgivelse.
”Sidste år var vi inviteret til middag med nogle venner fra menigheden,” fortæller hun videre. ”Udslættet på mine hænder så slemt ud, og min mand spurgte rundt i kredsen, om vi kunne bede for mine hænder, da selv ikke kortison længere hjalp.

Vennerne bad sammen for Diana. Så var der en, der spurgte: ”Hvad er der egentlig sket med din mor? Har du kontakt med hende? Hvordan er jeres forhold?” Diana fortalte, at hun ikke havde set sin mor i over tredive år. Hvor hun boede? Ingen anelse! Derfor bad de også for, at Diana måtte finde sin mor igen, når hun fandt tiden inde.

På hjemturen kom Diana i tanke om, at hendes mor femten år tidligere havde sendt et brev til sine forældre, altså Dianas bedsteforældre. ”Jeg vidste, at bedstefar havde efterladt sig en kasse med papirer, og fik derigennem oplyst adressen på brevet. Efter et par telefonopringninger fandt jeg frem til min mors telefonnummer, samlede alt mit mod og ringede. Det var hende! Jeg havde fundet min mor!”

Som en robot

Desværre var den første samtale ikke, som Diana havde forestillet sig. Hendes mor virkede afvisende og forskrækket og spurgte ind til alle formaliteter, som var hun en robot. Hun undrede sig også over, hvorfor Diana havde fundet frem til hendes adresse.
”Jeg græd af skuffelse og lagde efter kort tid røret på. Jeg havde virkelig forestillet mig den første kontakt efter tre årtier meget anderledes. Alle dårlige minder steg op i mig. Men jeg bad for sagen.”

Et par uger senere hørte Diana en prædiken i fjernsynet, mens hun stod og strøg. Den handlede om tilgivelse og om, at tilgivelse har en helbredende effekt. Ja, Gud, jeg har forstået det. Jeg ved, jeg skal holde ud og ikke give op, tænkte Diana. Igen samlede hun alt sit mod og ringede for anden gang til sin mor. Denne gang var det moderens mand, der tog telefonen. Han lod uden omsvøb Diana forstå, at hun skulle holde op med disse plagerier. Han spurgte, hvad hun ville efter alle disse år. Hendes mor havde ikke kunnet sove om natten, siden hun havde ringet første gang. Og så knaldede han røret på.

Guds svar kom prompte. ”Skriv et brev.”
”I brevet lettede jeg mit hjerte,” fortæller Diana, ”uden at lyde fordømmende eller anklagende og sendte det anbefalet. Fra da af var isen brudt, og i julen var min mor for første gang i over tredive år på besøg på sin gamle hjemegn og hos os. Jeg har fundet min mor igen efter alle disse år og tilgivet hende. Gud sagde helt tydeligt: ’Hvis du tilgiver de mennesker, som har gjort dig ondt, så vil jeg også tilgive dig dine fejl og helbrede dig.’ Og det har han gjort. Sidenhen er neurodermitissen blevet meget bedre, ja, næsten forsvundet.”

Hvis din krop kunne tale

Din livshistorie er sikkert ikke lige så dramatisk som Dianas. Alligevel er du måske blevet bevidst om sammenhængen mellem din krop og din sjæl efter at have læst den. Vi består af krop, sjæl og ånd. Det ene område virker ind på det andet. Vi kan ikke bagudrettet ændre vores livshistorie. Men vi kan slutte fred med den og med vores krop.
Hvad ville din krop fortælle, hvis den skulle fortælle din historie set fra sin vinkel? Der har været begivenheder i dit liv, som din krop har reageret på. Den er et udtryksmiddel for din sjæl og din ånd.
Gud beder dig forsone dig med din krops historie. De kampe, som har efterladt sig spor på din krop, har haft en mening. Og måske bliver dine erfaringer engang til hjælp og velsignelse for et andet menneske.

Krop – sjæl – ånd
Det er klart for de fleste, hvilken betydning kroppen har. Men hvad menes der med ånden? Og hvad er sjælen?
• Din ånd er den egentlige person, som bor i dig. Det er den, der er dig. Bibelen kalder også denne del for hjertets skjulte menneske. Det er den del af dig, der kan træde i forbindelse med Gud, og som er udødelig.
• Sjælen er bolig for din vilje, din forstand og dine følelser. Også din sjæl er udødelig.
• Ånden og sjælen bor i din krop. Din krop er forgængelig. Men du vil en dag få en ny krop.

Beate Nordstrand er fra Tyskland og autoriseret diætist. I bogen ”Body, Spirit, Soul. Ganzheitlich leichter leben”, fortæller hun mere om samspillet mellem krop, sjæl og ånd. Artiklen er brugt med tilladelse fra kvindemagasinet Lydia.

Læs også