En aften brød Gud uventet igennem mørket

Christina Maj Carlsen fandt Jesus i sofaen, mens hun så aliens. Gennem hele sin barndom og teenageår hærgede bipolar lidelse (manio-depressivitet) hendes liv. Det ødelagde kontakten til omgivelserne, og hun brugte hash som selvmedicinering. Nu er hun clean.

Christina var ateist, manio-depressiv og ADHD’er. Men en aften var det, som om et slør blev revet bort. Lige pludselig vidste hun, at det var sandt – Jesus var født af en jomfru, havde gået på vandet og døde for hendes skyld.

– Min søde kæreste var ludoman og spillede poker på nettet, og jeg så dokumentar om aliens i sofaen. Pludselig løftedes sløret! Jeg vidste bare, Jesus kunne gå på vandet, var født af en jomfru osv. Som at trykke på en knap vidste jeg, at han var død for min skyld, selvom jeg ikke præcist vidste hvad synd var.

29-årige Christina Maj Carlsen sidder overfor mig og snakker som et vandfald. Hun ved det godt, men flyder fuldstændigt over af taknemmelighed over det indgreb, Gud gjorde i hendes liv i påsken marts 2016. For siden har hun været clean for medicin både mod bipolar lidelse (manio-depressivitet), ADD/ADHD og cannabis. Tavlen blev visket ren.
Egentlig havde hun holdt Gud ude af sit liv med en enestående nidkærhed efter at finde argumenter mod ham og for evolutionen. Egentlig dømte psykiatere, læger og psykologer hende ude med psykose. Men det var altså bare Jesus.

Christina blev født i København og opvoksede på Årø ud for Haderslev fjord.
– Allerede som 12-årig havde jeg første dyk med depression og selvmordstanker. Det lyder måske underligt, men jeg havde hverken lyst til at dø eller leve. Selvmordstankerne drog mig. Skolen, HF og HGS var en kamp. Jeg flyttede efter elevplads som salgs- og kontorelev i Århus i 2009. Der kom næste store depression. På et coaching-kursus med spirituelle kvinder fik jeg øjnene op for ånder, og at man kan tale med døde. Det fascinerede mig, og først i 20-erne var jeg ved clairvoyant et par gange for at forstå mig selv bedre: hvorfor får jeg depressioner, når jeg har et godt liv og kommer fra en velfungerende familie, beretter hun.

Christina havde en drøm om at hjælpe kriminelle unge og startede på pædagogseminariet i Århus i 2011, men fik igen en depression halvvejs i studiet. Som sædvanligt varede dykket et års tid.
– Min mor syntes ikke, det var normalt med så mange depressioner, så hun ville have mig udredt hos en læge. De kom frem til, at jeg har en bipolar (manio-depressiv) lidelse. Jeg er hypomanisk, dvs. jeg har trukket nitten med at få flest nedture og få opture. Heldigvis hjalp den medicinske behandling meget hurtigt. Skyen af selvhad lettede, siger Christina.

Ludoman-kæreste og hash

Christina bliver færdig som pædagog og får en god og kærlig kæreste, der er ludoman. Hun brager ned med depression – igen et års tid.
– Jeg skulle skubbe ham op, samtidigt med at min egen rygsæk var tung. Først fik jeg tics ved øjet, som blev til kronisk hikke. Pludselig kunne jeg begynde at kaste op eller græde. Jeg er sikker på, det var min usikkerhed over, hvor jeg var på vej hen i livet, så jeg blev sygemeldt fra mit arbejde og sagde op 14 dage efter, og så startede ”kommuneforløbet”, som jeg kalder det: Jeg kom ind i systemet”, fortæller Christina. – Jeg gik fra at se mig selv som pædagog, der vil hjælpe, til offeret, der har brug for hjælp. Det var en hård nyser at acceptere.

Christinas veninde introducerede hende til hash.
– Det er jo bare en plante, og vi brugte det som hyggemiddel i stedet for rødvin. Men jeg begyndte at ryge det hver dag.
Efter otte måneder gik hun stadig hjemme og ventede på, at depressionen forsvandt, med en arbejdsløs kæreste i en et-værelses lejlighed og canabis i lungerne hver dag. I 2015 fik hun ADD/ADHD-diagnosen og fik ny medicin med masser af bivirkninger. På to måneder tabte Christina 10 kilo og var så afkræftet, at hun ikke kunne holde føntørreren.

Indtil da var Jesus ikke velkommen i mit liv, men med ét erkendte jeg, at han kunne gå på vandet, var født af en jomfru osv. 

Den dag Jesus kom

Sidst i mart 2016 forvandlede påsken Christinas liv. Hun var grebet af en dokumentarserie om aliens, men blev også fyldt af angst, forvirring og glæde. Er de gode eller onde?
– Jeg tænker så rationelt og kunne ikke tro på, at Jesus gik på vandet eller var født af en jomfru. Så Bibelens historier var altså opfundet af mennesker, fordi nogen havde brug for noget at tro på. Men pludselig i min lejlighed, medens min kæreste spiller poker på nettet og jeg ser aliens-dokumentar, løftes sløret. Indtil da var Jesus ikke velkommen i mit liv, men med ét erkendte jeg, at han kunne gå på vandet, var født af en jomfru osv. Det var ikke en stemme, men som om der havde været en låge, der stod i vejen for, at jeg kunne tro på ham. Som at trykke på en knap vidste jeg, at han var død for min skyld, selvom jeg ikke præcist vidste, hvad synd var. Fra det øjeblik fik jeg en ufattelig taknemmelighed. Jeg vidste i samme øjeblik, at jeg skulle bede om tilgivelse for mine synder og begynder at researche om Gud. For hvad gør jeg nu? spørger Christina Maj Carlsen.

Rystende oplevelse

– Jeg bad om tilgivelse igen og igen og gik ud på min terrasse midt om natten, så op på himlen med de her nye øjne om, at Gud findes som universets opretholder, og så begynder jeg bare at ryste. Jeg vidste ikke hvorfor, men følte, jeg blev sat fri for et eller andet. Normalt ryster man, når man fryser eller er nervøs. Men her var det en god rysten. Efterfølgende tænker jeg, at det var her, jeg fik Helligånden. Det lærte jeg først senere, hvor jeg så andre modtage Helligånden og så, hvad det gjorde for dem, fortæller hun.
Aliens-dokumentarer blev straks skiftet ud med dokumentarer om Bibelen, for hun vidste nu, at Jesus og derfor også Det Nye Testamente var sandt. Men hun havde det stadigt svært med Det Gamle Testamente.
– Jeg orkede ikke at læse Bibelen, men var nødt til at bygge min tro op med nogle beviser, så en måneds tid efter ”åbenbaringen” fik jeg min første bibel, og det er vist den eneste bog, jeg har læst helt igennem, når hun at smile mellem de mange ord.
Christina strør i samtalen om sig med mange af Bibelens udtryk, selvom hun ikke kendte så meget til bogen tidligere. Men var det hele nu sandt?

– Ud for mit vindue i Latinerkvarteret i Århus skyder en brosten pludselig op af belægningen. Der har den aldrig været før, men nu er den højere end de andre, og folk begynder at gå og falde over den. Jeg vil kontakte kommunen, men synes også det er lidt sjovt at se på. En nat kan jeg ikke sove og tager min telefon, hvilket jeg aldrig gør, fordi jeg i forvejen har svært ved at sove. På nettet ender jeg kl. 1.02 på Bibelen og i Det Nye Testamente på 1. Peters brev kapitel 2. Der står: »Aflæg al ondskab… Hig uforfalsket efter ordets rene mælk som nyfødte børn (Det var jo lige til mig!) … Den levende sten (er det mig?) skal bygges op til et åndeligt hus. Den er forkastet af mennesker, men dyrebar for Gud. … I Zion lægger jeg en hovedhjørnesten, som folk skal snuble over«. Jeg blev blæst væk, for Gud svarede mig på bønnerne. Jeg mærkede helt indeni, hvor stort det var at blive bekræftet, fortæller hun.

Endnu et vildt vendepunkt

Christina valgte fra den ene dag til den anden at stoppe med den megen medicin, der gav så mange bivirkninger. Siden har hun ikke haft en depression.
– Jeg stolede så meget på Gud og bad ham også om at fjerne lysten til hash. Jeg ville gøre, hvad der var godt i Guds øjne. Dagen efter vågner jeg uden lyst til hash, smiler hun med store øjne.
En dag dukkede Christinas mor uventet op og vil have hende på psykiatrisk skadestue.
– Psykiatrien ville tvangsindlægge mig, fordi de mente, jeg havde fået en psykose. Men hvis jeg kom ind på den lukkede afdeling, ville jeg bare prædike evangeliet for dem alle sammen, så efter mange rationelle forklaringer om, at jeg havde det ok, blev jeg sendt hjem med besked om at kontakte egen læge næste dag.

Mor ville med

Christina oplever, at hendes forhold til kæresten ikke er rigtigt, og slår op.
– Min kæreste var både misundelig og sur på Gud, men mit liv er blevet bedre. Den værste dag med Gud er bedre end den bedste dag uden Gud. Før var mit hus bygget på sandet og blev blæst omkuld. De nedture, jeg får nu, bliver fjernet på én dag, og jeg bliver ikke deprimeret. Det er jo noget udefrakommende. Jeg har fået en anden bevidsthed. Før var selvmordstankerne en endeløs mørk følelse af magtesløshed. Nu er der lys, og dæmonen, der kommer med de mørke tanker, har ingen magt længere. Nu står mit hus på bjerget, og så kan stormen bare komme an. Selvom jeg nogle gange kan synes, det er træls, når det stormer. Det er en ny måde for mig at være i verden på, beretter hun. Og så blev hendes mor interesseret:

Jeg stolede så meget på Gud og bad ham også om at fjerne lysten til hash. Jeg ville gøre, hvad der var godt i Guds øjne. Dagen efter vågner jeg uden lyst til hash.

– Min mor så forandringen, og da jeg stoppede med at presse Gud ned i halsen på hende (siger hun med et blink i øjnene), begyndte hun at stille spørgsmål om Gud. Jeg kendte ikke andre kristne, så det var stort for mig at kunne dele min tro, og specielt at hun nu er blevet kristen, fortæller Christina glædesstrålende.
Hun har været rundt i flere kirker og kommer nu i pinsekirken Multihuset i Haderslev.
– Det var så vigtigt for mig at komme i en kirke, der fortæller om og tager de sidste tider og synden alvorligt, begrunder hun.

En stærk syndsbevidsthed

– Min tavle blev visket ren, så hver gang jeg satte en streg med en synd, gibbede det helt i mig. Mine ikke-troende venner siger, jeg stadig er den gamle. De har svært ved at forstå, jeg har et nyt indre, selv om jeg stadig er mig med den sorte humor.
– Jeg har nu været stabil siden påsken ’16. Jeg passer på med at sige ”rask”, for psykologer siger, man ikke kan blive rask fra en ADHD eller bipolar lidelse. Jeg er ikke naiv og kan få en nedtur igen. Det kan alle mennesker. Gud tillader nogle ting, for at danne os, siger Christina.

Christina er nu i et praktikforløb som virksomhedskonsulent, mentor og jobkonsulent i Kolding kommune, hvor hun støtter mennesker i at mestre livet. Nu er hun den, der hjælper igen.
– Når mennesker siger, de ikke kan tage strømper på om morgenen, forstår jeg dem præcist. Det kan være mørkt, men der er håb. Og jeg kan ikke fortælle andre om det, uden at fortælle om Gud. For han er skyld i det, slutter Christina.

Del artiklen! (Klik på ikonerne nedenfor)
Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someonePrint this page