Unges alkoholmisbrug kan faktisk stoppes

– Hvis politikerne virkelig vil gøre op med alkohol og narkomisbrug, så kan de gøre som på Island.

Det kan lade sig gøre. Hvis politikerne, skolerne osv. virkelig vil, så kan unges misbrug stoppes, så mange kan få et bedre liv.

Det har de bevist på Island.
I 1998 havde 42 procent af 15- og 16-årige været fulde i løbet af den seneste måned i Island.
I 2016 var antallet styrtdykket til kun fem procent.
Antallet af unge der ryger hver dag, er faldet fra 23 til 3 procent.
Procentdelen af unge, der har prøvet hash er faldet fra 17 til 7 procent.
Hvordan er det sket?

Nye love

I 1999 blev en national plan kaldet “Ungdom i Island” indført.
* Det blev nu ulovligt for unge under 18 at købe tobak.
* Forbudt for unge under 20 år at købe alkohol.
* Reklamer for tobak og alkohol blev forbudt.
* Der blev oprettet forældreråd på alle skoler. Forældre blev opfordret til at komme til foredrag om det vigtige i at bruge meget tid sammen med sit barn, snakke om barnets liv, kende barnets venner og sørge for, at de blev hjemme om aftenen.
* Det blev ulovligt for unge mellem 13 og 16 at være udenfor efter kl. 22 om vinteren og midnat om sommeren. Den gælder stadig.

Aftaler lærer voksne at være gode forældre

Forældre opfordres til at underskrive aftaler om at tage sig af deres børn.

For unge på 13 og opefter kan forældre fx forpligte sig til ikke at lade sit barn holde fester uden opsyn, ikke at købe alkohol til mindreårige og holde øje med sit barns velvære.
Aftalerne er med til at undervise forældrene, men det styrker også deres autoritet overfor børnene. Børnene kan nu ikke længere bruge argumentet, at alle andre må.

Støtte til bedre fritid

Statstøtten til sport, kunst, musik og andre hobbyer blev hævet.
Det var for at give børnene en mulighed for at være med i en gruppe og have det godt på andre måder end at drikke og tage stoffer.

Børn fra mindre ressourcestærke hjem får ekstra hjælp.

I Reykjavik, hvor mere end en tredjedel bor, får alle familier 2100 kr. om året pr. barn til efter-skole aktiviteter.

Forskning: Unge tager stoffer imod stress

I 1970’erne fandt en amerikansk forsker, Harvey Milkman, ud af, at folk tog amfetamin eller heroin afhængigt af, hvordan de håndterede stress. Heroinmisbrugere ville lamme sig selv, hvorimod amfetaminmisbrugere ville konfrontere problemet.

Milkman fandt også ud af, at mange unge tog stoffer som en måde at håndtere stressede situationer. De unge blev afhængige af det, stofferne gjorde ved hjernens kemi. Han fik derefter ideen om at lave et program, hvor unge kunne blive “høje” på deres egen hjerneaktivitet.

Programmet blev startet i USA. Her blev unge med problemer med stoffer eller småkriminalitet “behandlet”. De fik tilbud om at tage kurser i lige, hvad de ville: Musik, dans, hip hop, kunst og så videre. På den måde kunne de unge ændre hjernens kemi uden stoffer og derved bedre håndtere deres liv. De fik også undervisning i at tænke positivt.

Forældre beskytter mod alkoholmisbrug

I 1991 blev Milkman konsulent for det første behandlingscenter for unge med misbrugsproblemer i Island. Ideen var at give de unge bedre ting at bruge deres tid på end stoffer og alkohol.

I 1992, 1995 og 1997 udfyldte alle unge et spørgeskema om alkohol, rygning og stoffer. Resultaterne viste nogle tydelige faktorer, der var beskyttende: At tage del i organiserede hobbyer, især sport, tre til fire gange om ugen, at bruge meget tid med sine forældre, at føle sig værdsat i skolen og ikke at være udenfor sent om aftenen.

Ud fra de nye data, samt erfaringer fra andre undersøgelser som Milkmans i USA, startede man “Ungdom i Island”.

Kommuner kan gøre det

Ifølge Milkman kan den islandske metode forbedre den psykologiske og fysiske sundhed hos millioner af unge rundt omkring i verden.

Derfor er der blevet startet et europæisk program, “Ungdom i Europa”. Det er ikke statsorganiseret, så her skal kommuner selv melde sig til. I alt 35 kommuner spredt på 17 lande er med i programmet.

Holdet uddeler spørgeskemaer til kommunens unge. Derved kan lokalsamfund ganske tydeligt se, hvilke ting der fører til stof- og alkoholmisbrug. Det er nu op til den enkelte kommune, hvordan de vil løse deres specifikke problemer. Ingen andre lande har lavet lige så store ændringer som Island.

Forhindrer selvmord

Byer der er med, kan også se andre forbedringer. I Bukarest, Rumænien, er antallet af teenage-selvmord for eksempel faldet. Og i Kaunas, Litauen, er antallet af børn, der begår kriminalitet faldet med en tredjedel mellem 2014 og 2015.

Svært at engagere forældre i Europa

Men det er ikke alle steder, der vil acceptere de radikale ændringer, Island har taget i brug.

For eksempel vil udgangsforbuddet sikkert blive et problem mange steder. Det samme gælder forældrevagter, der patruljerer i nabolaget for at se, om børnene bryder reglerne.

Et forsøg med forældreengagement i Brighton, England, der involverede at invitere forældrene til workshops viste, at det var svært at engagere de voksne.

I Island har ændringen gjort det muligt at skære i antallet af unge, der ryger og drikker for meget.

Det har samtidigt bragt familier tættere på hinanden og hjulpet børn i at blive sundere på alle områder.