Ubådsmysteriet vækker farlig fascination af ondskab

Hele Danmark – og resten af verden med – er rystet over fundet af den svenske journalist Kim Wall’s torso i Øresund, efter hun havde været ombord på opfinder Peter Madsens ubåd og siden blev meldt savnet. Torsoen mangler hoved, arme og ben, og retsmedicinsk institut siger, at liget er parteret bevidst.

Alle er chokerede over, hvad der mon er foregået på havets bund. Kun Peter Madsen ved det, og så længe politiet mangler hovedet på den lemlæstede torso, kan ingen afgøre dødsårsagen. Er der tale om et overlagt mord eller en ulykke? Peter Madsen forklarer selv, at der skete en ulykke. Men hvilken?

Det vil alle gerne vide, og på de sociale medier er mulige forklaringer i disse dage det helt store samtaleemne. Den parterede torso, der viser en vanvittig uhyggelig form for bestialitet, og tanken om hvad der kan være gået forud, fylder os med afsky, væmmelse og frygt, men også med en vis form for fascination.

Ubåden er symbol på de mørke sider, som kan gemme sig i et menneskets sind, på dybet. Peter Madsens venner forklarer til formiddagspressen, hvor venlig og troværdig en person han normalt er. Hvordan kan han så have parteret et lig? Hvor kommer denne ondskab fra?

Boghandlerens hylder har de senere år bugnet med krimier, der omhandler den ene mere blodige forbrydelse end den anden. Vi er fascineret af ondskab og ønsker at forstå den. Vi vil trænge ind i forbryderens hjerne og se, hvordan der ser ud. Jeg vil ikke blive overrasket, hvis der kommer en udgivelse med interview med Peter Madsen, når han har fået sin dom, hvor han kan fortælle om sig selv og hændelsen på ubåden.

Når vi ønsker at få indblik i ondskaben, skyldes det, at vi tror, at hvis vi forstår dens mekanismer, så kan vi også blive herre over den. Men ondskab er ikke blot et produkt af nogle social-psykologiske forhold, men en åndelig realitet, som har direkte forbindelse til dæmonernes univers. Som mennesker kommer vi aldrig til at forstå, at de alene påfører ondt for ondskabens egen skyld. Derfor skal vi heller ikke søge en dialog, for så risikerer vi at blive fristet til selv at begå det, som ikke kan forklares. Vi skal ikke forstå ondskab, men forsage den. Da Jesus møder Djævelen i ørkenen, går han heller ikke i dialog med ham, men svarer ham alene gennem skriftsteder fra Bibelen.