Hvorfor tales der ikke længere om Jesu blod?

Billedkunstneren Gert Grube har i en alder af 75 år udgivet en bog om Jesu blod. Bogen er samtidig hans eget hjerteblod. Hans testamente. For Jesu blod er langt vigtigere, end de fleste forestiller sig, mener Grube.

”Vil du love mig aldrig at stoppe med at tale om Jesu blod?”

Sådan lød de sidste ord, som en af Gert Grubes læsere sagde til ham. Manden, som nu er død, savnede forkyndelsen om Jesu blod i både kirker og missionshuse, hvor han mente, man havde alle mulige andre emner, men overså det centrale.

– Sætningen har bidt sig fast i mit sind og inspirerer mig til fortsat at tale om det dyrebare blod, og jeg føler med al ydmyghed, at Gud netop har givet mig lys over det emne, fortæller Gert Grube.
Den bibelske billedkunstner, som har skabt figurerne i ”Bibelland” syd for Vejle, er nemlig også andagts-skribent.
Fra 2002 har han skrevet daglige andagter, som er blevet lagt ud på nettet på hjemmesiden dagens-ord-andagt.dk.
Nu er han stoppet, men andagterne ligger der stadig.
For et par år siden følte Gert sig udbrændt og syg. Men nu er han kommet over sygdommen og er igen gået i gang med at fremstille sine skulpturer. Sidste år skabte han én af Abraham.
Men tilbage til blodet…
Gert har netop udgivet bogen ”Lammets blod – vort skjold”, og bogen er samtidig hans eget hjerteblod – hans passion – og det vigtigste, som han gerne vil minde os alle om.

Den røde tråd

– Hvorfor er blodet så vigtigt?
– Blodet er den røde tråd, der løber gennem hele Bibelen og dermed verdenshistorien. Lige fra Abrahams offerlam; over skøgen Rahab, der hængte en rød tråd i sit vindue som beskyttelse; og til Johs. Åbenbaring, hvor der fortælles om dem, der har sejret over Satan på grund af Lammets blod. (Jesus).
Der er også beretningen om de ti plager i Egypten. Israelitterne skulle smøre blod fra et lam på dørstolperne, så døds-englen ville gå forbi, fortæller Grube, der nævner mange flere eksempler.
– I den gamle pagt skulle der ofres blod for at udslette synden. Og da Jesus kom, gav han én gang for alle sit blod som offer for vores skyld.

Det betyder det for dig

– Så ofringerne var ligesom et forbillede på det endegyldige offer, Jesus engang skulle give?
– Ja, og budskabet om blodet indeholder stærke løfter.
På grund af Jesu blod har du:

1) Den fuldkomne retfærdighed. Rom.5,9: ”Så meget mere skal vi da, efter at vi nu er retfærdiggjorte ved hans blod, frelses ved ham fra vreden.”

2) Den fuldkomne fred. Kol. 1,20; ”Han stiftede fred med blodet på hans kors.”

3) Den fuldkomne tilgivelse. 1 Johs.1,7: ”Jesus, hans søns, blod renser os fra al synd.”
4) Den fuldkomne beskyttelse. 2.Mos.12,23: ”Når jeg ser blodet på overliggeren og de to dørstolper, vil jeg gå døren forbi og ikke give ødelæggeren adgang…”

5) Den fuldkomne glæde. Johs. Åb. 5,9: ”Og de sang en ny sang… med sit blod har du til Gud købt mennesker af alle stammer og tungemål.”

6) Den fuldkomne frimodighed. Hebr.10,19: ” Ved Jesu blod har vi frimodighed til at gå ind i helligdommen.”

7) Den fuldkomne sejr. Johs. Åb. 12,11: ”De har sejret over Satan på grund af Lammets blod.”

Obs! Denne interview-prædiken er ikke skrevet til søndagens tekst. Ugens bibeltekst kan læses herunder:

Søndagens tekst: Matt. 22,34-46

Det vigtigste bud i Toraen

34Da farisæerne fik at vide, hvordan Jesus havde lukket munden på saddukæerne, udtænkte de et nyt spørgsmål. 35De fik en af de skriftlærde til at spørge:
36»Mester, hvilket bud er det vigtigste i Toraen?«
37Jesus svarede: »Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte, med hele dit liv og med alle dine tanker.38Det er det vigtigste og største bud. 39Der er også et andet bud, som udtrykker det samme: ‘Du skal elske din næste som dig selv.’40Det er det, Toraen og profeterne drejer sig om.«

Messias som Davids søn

41Mens farisæerne var samlede, spurgte Jesus dem: 42»Hvad mener I om Messias? Hvem er han søn af?«
»Han er Davids søn,« svarede de.
43»Hvordan kunne så David, der var inspireret af Helligånden, kalde ham ‘herre’? David sagde jo:
44‘Herren sagde til min herre:
Sæt dig ved min højre side,
imens jeg overvinder dine fjender.’
45Når David her kalder ham sin herre, hvordan kan han så samtidig være hans søn?«
46Det kunne de ikke svare på. Og fra da af, var der ingen, der turde stille spidsfindige spørgsmål.

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk