Inder med missionskald til Danmark

(Læsetid: 7 minutter)
Punnoose Mathew sagde ja til Jesus i Indien, blev døbt og fik en profeti om, at han ville komme til et land, han ikke kendte. Annie og Punnoose mødte hinanden i Hirtshals.

– Vi skal elske alle, mener Punnoose Mathew, som sagde ja til Jesus i Indien og har levet i sit kald – i Hirtshals, Hjørring og Grenå.

– Min familie i Indien var Tomaskristne igennem mange generationer. Det svarer lidt til den danske folkekirke. Men da jeg var seks år gammel, tog min mor mig og mine søskende med til et møde i pinsekirken. Bagefter begyndte vi at komme der, fortæller Puunoose Mathew, der er forstander i Centerkirken i Hirtshals.

Han var 13 år, da han i Indien sagde ja til at give sit liv til Jesus.

– Jeg fik en inspiration til at rejse mig op og sige ja til at give Jesus resten af mit liv, da en prædikant spurgte, om der var nogen til stede, som ville det. Min lillebror, som i dag er skolelærer i New Zealand, sagde også ja.

– I det øjeblik jeg traf beslutningen og sagde ja, fik jeg en stor glæde i mit hjerte. Bagefter velsignede prædikanten os og bad for os. Både mit og min lillebrors hjerte var fyldt med glæde bagefter. Det var en vidunderlig oplevelse. Jeg blev født på ny.

– Det er ikke nok bare at gå i kirke. Man må komme til personlig tro på Jesus som frelser. Bibelen fortæller, at vi har fået evigt liv. Kristendom drejer sig om evigt liv – om evigheden, siger frikirkepræsten.

Da han var 17 år, blev han også døbt. Og i Indien var der senere en anden prædikant, der velsignede ham og bl.a. profeterede: ”Jeg sender dig til et land, du aldrig har set før”…”jeg vil velsigne dig, være med dig og give dig en medhjælper”.

Profetien kom til at gå i opfyldelse, mener inderen.

Kom til Danmark

– Ca. fem år senere havde den svenske pinsevækkelse brug for nogle unge kristne til at undervise i fiskeri, og jeg kom derfor til Sverige for at studere dybhavsfiskeri. Vi var fire indere, der kom til Sverige, og det var meningen, vi skulle tilbage til Indien bagefter, men jeg kom i stedet videre til Danmark.

– Da jeg var 24 år, blev jeg sendt til Hirtshals for at studere mere fiskeri. Men jeg var mere interesseret i at blive menneskefisker!

– Jeg har lige siden bedt for rigtig mange og gør det stadig, fortæller Punnoose Mathew, der er gift med Annie, som er sygehjælper.
Hun deler hans passion for menneskefiskeri.
– I Hirtshals mødte jeg Annie, som kom fra Indre Mission. Jeg inviterede hende med i pinsekirke, og vi blev gift et år senere. Hun var den hjælper, jeg var blevet lovet i profetien. Det er jeg sikker på.

– Vi har lige siden arbejdet brændende sammen for at vinde sjæle til Jesus. I en periode flyttede vi til Hjørring, hvor jeg arbejdede for Georg Jensen og hun som sygehjælper. Så ville vi på bibelskole i Belgien – Continental Bible College – og det kom vi, men det blev kun et kort ophold på grund af økonomiske vanskeligheder, siger han.

Parret vendte derfor hurtigt tilbage til Danmark. I Hjørring kom tre af deres fem børn til verden: Maria, Sabina og Andreas.

– Mens jeg arbejdede i Hjørring, kom jeg i pinsekirken og hjalp med praktiske ting. Men så kaldte Gud os til Grenå, hvor menigheden manglede en leder. Vi blev indsat i den lille kirke i 1983. Først som praktikanter – senere som forstandere. Vi var der i ti år, fra 1983-1993, fortæller Punnoose Mathew.

Mens ægteparret boede i Grenå, fik de desuden børnene Simon og Rebekka. Senere flyttede familien til Hirtshals og begyndte at hjælpe Pinsekirken i Hjørring.
Familiens voksne børn er alle kreative og musikalske mennesker. Sønnen Simon, som nu er uddannet professionel skuespiller, blev landskendt, da han vandt TV2-talentkonkurrencen ”Scenen er din”.

– Grenå var en dejlig tid. Vi fandt mennesker på gaden. Hver eneste fredag gik min kone og jeg ud og inviterede på kaffebar i kirken. Vi gik fra hus til hus og havde nogle juleblade om Jesus med, som vi solgte. Det var interessant – og bladene var en god indgang til folk.

– Hver lørdag gik hele kirkens menighed på gaden… der blev sunget, spillet guitar og talt med mennesker. Vi havde fået tilladelse af kommunen, og det var fantastisk. Lokalradioen kontaktede Annie, og i ti år sendte hun budskaber om kirker og kirkeliv gennem radioen.

– De ting, vi har gjort – og gør, er altid opstået af inspiration fra Helligånden, understreger Punnoose Mathew.

En løsladt blev døbt

Både han og hustruen taler tungetale. Han har oplevet mange helbredelser gennem årene – og at mennesker nogle gange under forbøn falder omkuld, når Helligånden griber ind.

Især skønner han på, at Gud ofte griber ind, når nøden er størst:
– For to år siden bad vi for en ung mand, der netop var kommet ud af fængslet, hvor han ville begå selvmord. Men inden han gjorde alvor af det, fik han den tanke, at han skulle læse i Det Nye Testamente, selvom han ellers hadede den bog og alt, hvad der havde med kristendom at gøre.

– Fængselsbetjenten henviste ham til fængselsbiblioteket. Da han læste i Bibelen, forstod han intet – men han fik en vidunderlig fred!
– Kort tid efter blev han løsladt i København og fik tanken at flytte til Hirtshals. Så kom han hertil sammen med sin lillebror. De kom til et møde med en masse udlændinge og mødte mig. ”Vil du komme i kirke?” spurgte jeg. ”Ja. Og jeg vil døbes i saltvand på Hirtshals Strand”, svarede han.

At et menneske i nød finder fred og med Guds hjælp kommer ud af sorte tanker, er noget, der virkelig glæder og rører inderens hjerte.

– Den mand kommer stadig i vores kirke. Da han blev døbt, bad jeg om, at han fik Helligåndens kraft – og han bøjede sig ned og blev døbt med Helligånd.
– ”Jeg har aldrig oplevet den glæde i mit liv før”, fortalte den tidligere fange mig bagefter. Og han har stadig glæden.

– ”Tro og bliv døbt” er vores motto her i kirken, forklarer Punnoose Mathew.

Han og hustruen har været forstandere i Centerkirken i Hirtshals siden 2000.

Vi skal elske alle

Det er blevet vanskeligere at være kristen i Indien. Religiøs intolerance bekymrer ham. Både den i Indien og herhjemme.

En af hans brødre har et børnehjem i Indien.

– Indien har mange guder, men vi er mange i Sydindien, der er kommet til tro på Jesus. I dag er der desværre mange forfølgelser – folk bliver pisket, brændt… Men mange ved, at Jesus er vejen og sandheden, siger han.

Men understreger, at tolerance over for anderledes troende er vigtig for ham.

I Hirtshals har Punnoose Mathew en muslimsk nabo, der kommer fra Syrien.

– Vi elsker hende og beder for hendes datter, Maria, som stadig er i Syrien – og som hun savner.

– Hvis ikke vi også elsker muslimerne, så bliver der et problem med dem. Muslimer her i byen inviterer os til kaffe, og vi får lov til at bede for dem. Vi har det godt med muslimer, tilføjer han.

(Tomaskristne er en kristen minoritet i Indien, opkaldt efter apostlen Tomas, som menes at være nået helt til Indien. Ifølge Wikipedia er der ca. 9 millioner Tomaskristne i Indien i dag.)

Læs også