Et vidunderligt besøg

Teksten på denne 3. søndag i advent peger frem mod jul. Den 4. søndag i advent er Juleaften i år. Så der er bare en uge til den store fest, hvor vi skal fejre begyndelsen på Guds vidunderlige besøg i verden: ”Solopgangen” fra det høje vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørkets og dødens skygge og lede vore fødder ind på fredens vej.

Teksten i Luk. 1,67-80 er en fantastisk profeti, hvor ordene flyder højt og dybt fra en himmelsk kilde. Men præsten Zakarias, Johannes døberens far, som udtaler ordene, har også været tavs i 9 måneder.

Tavsheden begyndte i tempelet, hvor Zakarias ikke ville tro på en engels ord om, at han skulle blive far og hans gamle kone blive mor. Som tegn blev han stum, til barnet var født. En stum og vantro præst! – Hvor meget dybere kan man synke? Men fra denne ydmyge position står han nu med sin søn på armen og har skrevet det, englen havde givet besked om: Drengen skal hedde Johannes. Og pludselig taler han. Og ud flyder de livsalige ord, som er kendt som ”Zakarias lovsang”:

Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet,
for du skal gå foran Herren og bane hans veje
og lære hans folk at kende frelsen
i deres synders forladelse (vers 76,77)

Zakarias ved, at profeter bliver stenet og slået ihjel – han ved, det er et svært job at være Herrens profet. Der er mange historier om, hvor galt det kan gå Herrens profeter, men folkets frelse er så vigtig for Zakarias, at han glæder sig over, at hans søn skal blive brugt i denne sags tjeneste.

Zakarias’ takkebøn kunne have lydt: – Tak Gud, at der nu bliver liv i vores stuer. Vi havde opgivet, men nu har du skænket os en søn. Lad os se ham vokse op, og skænk igennem ham en stor slægt – vi priser dig for de muligheder, du har givet os for at føre slægten videre gennem ham . . . Og tak at vores forsørgelse på vores helt gamle dage nu er reddet – lad os leve så længe, at vi får glæde af det.

Men det lød helt anderledes: Gud har besøgt sit folk – vist barmhjertighed – forløst sit folk – befriet sit folk – så det kan tjene ham uden frygt. Og du mit barn skal kaldes den højestes profet, for du skal gå foran Herren og bane hans veje og lære hans folk at kende frelsen i deres syndes forladelse.

Guds besøg varer ved

Julenat indledes det vidunderligste besøg, verden har kendt. Besøget varede ca. 33 år i helt konkret og synlig forstand, men det er ikke ophørt endnu. Kristus er her fortsat ved sin Ånd.
Besøget har bragt en helt ny situation mellem os og Gud. Johannes blev den sidste profet, inden begivenhederne tog fart. Den situation var forudsagt for længe siden, og det blev Johannes’ opgave at revitalisere profetierne. I Jer. 31,31-34 læser vi bl.a.: ”Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med Israels hus, når de dage kommer (…) jeg tilgiver deres skyld og husker ikke længere på deres synd”. Det var lige præcist det emne, Zakarias havde ”hørt”, at hans søn Johannes skulle undervise om og derved bane Herrens vej.

Grundlaget for den nye situation er Jesus, ikke bare som barnet i krybben, men som Kristus – den forud profeterede frelser, som gav sig selv til verden – Guds kærlighedsgave til menneskeheden. Det fremgår tydeligt at det korte Juleevangelium: ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn.” (Joh. 3,16b).
I dag kan blive en ny begyndelse for os, hvis vi åbner vores hjertes gæsteværelse og giver plads for ham, som Gud har sendt – som frelser gennem syndernes forladelse. Vi får lov at lægge alt det gamle bag os. Vi må starte på en frisk i vore liv.
Herren kommer på besøg – ja, er kommet – ”for at lyse for dem, der sidder i mørke og dødens skygge og lede vore fødder ind på frelsens vej”.
Lad os på vej til julefejringen takke for det og bede om det rette fokus. AMEN!

Julebøn:

Himmelske far
– hjælp os, at ikke gaverne skjuler for den gave, du rækker os
– hjælp os, at ikke børnene skjuler for barnet i krybben
– hjælp os, at ikke lysene skjuler for det lys, du har tændt
– hjælp, at ikke stjernerne skjuler for stjernen, som viser hen til Jesus
– hjælp, at ikke alle vore mange ord skjuler for evangeliets ord
– hjælp os, at ikke alle andre ”gæster” fylder hjerterummet, så der ikke er plads til dig.
Amen

Søndagens tekst: Lukas 1, 67-80

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

Johannes Døbers fødsel
67Johannes’ far, Zakarias, blev fyldt med Helligånden og profeterede:
68”Lovet være Herren, Israels Gud, for han har besluttet at befri sit folk. 69Han har ladet fremstå en forunderlig Frelser af sin tjener Davids slægt. 70Det forudsagde han gennem sine hellige profeter i fordums tid: 71En Frelser, der skal befri os fra vore fjender, fra alle, der hader os. 72-75Han husker sin pagt med Abraham, det løfte, han selv har givet, om at vi altid kunne tjene ham i hellighed og retfærdighed uden frygt for vore fjender.
76Og du, mit barn, du skal kaldes den Højestes profet, for du skal bane vej for Herren. 77Du skal fortælle hans folk om frelsen, ved at de får deres synd tilgivet 78som følge af Guds inderlige barmhjertighed. Solen fra det Høje er på vej for at hjælpe os.
79Hans lys vil skinne for dem, som lever i mørke og i dødens skygge, og han vil lede vore fødder ind på fredens vej.”
80Johannes voksede op og var meget modtagelig for åndelig åbenbarelse. Han opholdt sig i ødemarken, mens han forberedte sig til den dag, da han skulle træde offentligt frem for Israels folk.