Vi behandler ikke psykiatriske patienter godt

Det mener overlæge Laurits Bjerre, der sagde op i protest imod Region Syddanmarks nedlæggelse af sengepladser, som der var hårdt brug for. Syge udskrives, selv om de risikerer at være til skade for sig selv og andre.

Psykiateren Laurits Bjerre sagde i november sit job op som overlægevikar i Kolding i protest mod behandlingen af psykiatriske patienter.

Han har været overlægevikar i ambulatoriet i lokalpsykiatrien i Kolding i knap fem år, men han kunne ikke længere stå inde for, at skizofrene, selvmordstruede og psykisk syge med vrangforestillinger sendes hjem – fordi der ikke er plads til at indlægge dem.

Lokalt var problemet med at hjemsende syge patienter blevet akut, efter at sygehusledelsen i februar besluttede at lægge de psykiatriske afdelinger i Kolding og Vejle sammen. Derved kunne man spare 15 sengepladser – men det var ikke lægefagligt forsvarligt, mente Laurits Bjerre.

– Jeg kunne ikke tage ansvar for den måde, man udskrev patienter på, selv om de kunne være til fare for sig selv og andre, siger Laurits Bjerre.

Forsømt område

Ifølge psykiatriloven har lægerne pligt til at tvangstilbageholde psykisk syge, hvis man kan se, at de er til fare for eget helbred. Men det er ikke muligt at leve op til loven, skønner Laurids Bjerre.
Laurits Bjerre arbejder dog også i Viborg, og her er der et langt bedre samarbejde mellem dem, der indlægger og dem, der udskriver.

Selv om der var tale om et lokalt problem med manglende sengepladser, er der også på landsplan gennem årtier skåret mange sengepladser væk.

– Men er det ikke sådan, at sygehusudgifterne stiger?
– Bevillingerne har været meget større i de andre afdelinger. Psykiatrien halter voldsomt bagefter.

– Hvad siger dine kolleger?
– De er fuldstændig enige.
Et andet problem er, at der er mange ubesatte speciallægestillinger på de psykiatriske afdelinger. De ledige stillinger bliver ofte besat af udlændinge, og det giver sprogproblemer.

– Sproget er det vigtigste værktøj, man har som psykiater. Derudover er der mange unge læger, der måske ikke har den nødvendige erfaring, siger Laurits Bjerre.
Det er specielt i Region Syd, at der er meget stor forskel på antal psykiatere øst og vest for Lillebæltsbroen. Der er også store områder på Sjælland, hvor man mangler psykiatere.

Pressionsgrupper

– Men hvordan er det gået så galt med psykiatrien?
– Sygehusvæsnet har udvikliet sig fra at være omsorg for de svage til at være en politisk kastebold. Jo større pressionsgrupper, jo mere får de igennem.

Her er de psykiatriske patienter utroligt svage. De har ikke ret mange, som kæmper for dem.

Derimod står organisationer og patientforeninger som Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og Gigtforeningen meget stærkt. De lægger et enormt pres på politikerne, og de får deres ting igennem.

– Men regions-politikerne snakker da ved hvert valg meget om, at der skal gøres noget specielt for de psykiatriske patienter. Gør de ikke noget ved det?
– Ikke, så det batter noget. De snakker om det igen og igen, men det bliver ved snakken. Ofte er det psykiatriske område afhængigt af at få midler fra satspulje-midler.

De allersvageste

– Det er sørgeligt, for hvis der er nogen, der virkeligt er svage i vores samfund, så er det de psykisk syge, som måske isolerer sig på deres værelser. De kan måske knapt nok sørge for mad til sig selv.

Mange lever af frysepizza og havregryn. De er bange, hører måske stemmer, som siger en masse frygteligt til dem. Ofte bliver der ikke gjort rent, fordi de ikke har kræfter til det. Det stinker og er en værre svinesti, når vi kommer på besøg, fortæller Laurits Bjerre. Han har selv været på det opsøgende team, som tager ud og opsøger de psykisk syge, som ikke er indlagt.

– De bliver ikke glade, når I kommer?
– Nej, mange har ikke selv en sygdoms-erkendelse, og de udebliver fra ambulante samtaler, og vi er ikke velkomne. Ingen er så ilde stedt som dem, der ikke kan tage vare på sig selv. Dem, der ikke selv søger efter hjælp.

Men netop den gruppe spares der mere og mere på.

Misbrug gør det værre

– Før havde en patient måske kun skizofreni, men nu har de også et misbrug. Det er for let at få adgang til stoffer. Og mange af de syntetiske piller som fx extacy, cocain om amfetamin, de gør folk bindegale.

– Så man skal ikke lovliggøre den slags stoffer. Hvad med medicinsk canabis?
– Det er blevet en pop-sag. Men normalt stilles der enormt høje krav til ny medicin, før den godkendes. Hele den videnskabelige proces mangler jo.

Canabis gør mange af vores patienter mere psykisk syge, end de er i forvejen.

Hvis man er psykotisk eller har skizofreni, bliver det endnu værre, når man også misbruger hash eller andre stoffer. Det siger næsten sig selv.

Undersøgelser viser, at hvis man misbruger hash før 15-årsalderen, så øger det risikoen for skizofreni.

Nogen er lige på grænsen til at blive psykotiske, og når de så tager et stof, ryger de måske over. En patient fortalte mig, at han engang havde taget det syntestiske stof, der hedder MDA. Siden har han ikke været sig selv, men er blevet psykotisk af det.

Bivirkninger af medicin

– Men kan noget medicin ikke også give den slags bivirkninger?
– Ikke, hvis man tager det korrekt. Men der er fx noget ADHD-medicin, som kan give psykoser, fordi det virker forskelligt på forskellige mnennesker. Derfor er det vigtigt, at man er under opsyn i starten.

– Hvad med selvmords-tanker?
– Jo, anti-depressiv medicin kan slå ud på den måde, fordi hæmningen letter, før depressionen letter. Derfor kan der være en risiko i starten, og det er vigtigt med opsyn.

– Hvad vil det sige at være psykotisk?
– Det er, når man fuldstændig har mistet realitetssansen og har vrangforestillinger, så man fx forestiller sig, at man bliver forfulgt af CIA, som vil slå en ihjel.

Nogle tror fx, at der i fjernsynet kommer kommentarer til, hvad de har lavet i går. Osv.
De kan have hallucinationer på alle fem sanser. Altså se og høre og lugte ting, som ikke er virkelige.

– Hvordan kan I psykiatere så hjælpe dem?
– Hos nogle kan man behandle med fx samtaler og terapi, men som regel er det nødvendigt med medicin, fordi de ikke kan arbejde med problemerne, når psykosen fylder det hele.

– Er bofællesskaber en løsning for disse mennesker?
– Bofællesskaber er ikke løsningen i den akutte fase. Bofællesskaber kan kun bruges, når patienterne er i behandling og patienterne frivilligt ønsker at flytte i et bofællesskab.

– Hvad gør man så?
– Man kommer ikke uden om, at der skal bevilges flere penge til sengepladser. Og der skal ansættes flere speciallæger – specielt i Jylland, hvor der er stor mangel. Man skal gøre det mere attraktivt med løn og arbejdsvilkår. Alternativet er at tvangsudskrive læger til at arbejde i Jylland.

– Og så må man også gøre det mere attraktivt for læger at blive psykiatere. For området er blevet forsømt.

– Kan man ikke bruge psykologer, som der ikke er mangel på?
– De må ikke ordinere medicin, så der er mange ting, de ikke kan.

– Kunne man så ikke opgradere dem og give dem lov?
– Det er man også i gang med. I Norge må psykologer varetage dele af tvang i psykiatriloven; men ikke tvangsindlæggelse. I Danmark skal det være læger, som varetager alle dele af psykiatriloven.

Også kirkeligt aktiv

Overlæge Laurits Bjerre er også aktiv indenfor det kirkelige. Han har fx rådgivet ægtepar på kurser i kommunikation i Hertug Hans kirken i Haderslev. Han er også aktiv i det lokale Indre Mission.
Laurids Bjerre er gift med belgiske Ingrid Vanderbruggen Bjerre, der er virksomhedschef på Indre Missions Hus i Fredericia.

– Du har en kristen tro. Giver det dig en ekstra vinkel på de psykiatriske patienter?
– Det gør da i hvert fald, at man betragter dem som ligeværdige mennesker, og at man ønsker at hjælpe dem, der er svagest.

Ikke kun åndeligt

– Kan du forestille dig, at der er en åndelig forklaring bag nogle af disse lidelser?
– Der kan være tilfælde, hvor patienter kommer med et åndeligt problem, og hvor jeg har henvist til sygehuspræsten eller deres egen præst. Det ville forvirre dem om min rolle, hvis jeg optrådte som åndelig sjælesørger.

Men mit budskab til Udfordringens læsere vil være, at man skal passe på ikke for let at tolke psykiske sygdomme som åndsbesættelse.

Jeg har mødt psykisk syge, som ikke havde gavn af medicinsk behandling; men det store flertal har mere eller mindre gavn af den rette medicinske behandling. De som ikke har gavn af medicinsk behandling, kan ofte have gavn af de andre behandlingstilbud, som vi også giver i psykiatrien. Desværre er der også patienter, som vi ikke kan hjælpe.

For mange på medicin?

– Men er det ikke unaturligt, at så stor en del af befolkningen er på medicin? Vi er vel ikke skabt til at skulle tage medicin? For 100 år siden havde vi ikke den syntetiske medicin?
– Nej, men dengang havde mennesker det bare frygtelig skidt. De led, og de led.

Der er jo ingen grund til at lide, hvis man kan slippe for det. Man tager man jo også medicin for fx sukkersyge.

Problemet er, at mange tager de såkaldte ”lykkepiller”, som ikke burde, mens andre burde, men ikke gør det.

Vi må ikke glemme, at det var en revolution, da man opfandt den psykiatriske medicin. Før var det sådan, at når man nærmede sig de psykiatriske sygehuse, så kunne man høre mennesker råbe og skrige. For man havde ikke ret meget, der kunne hjælpe dem.

Men i 50’erne begyndte den første nervemedicin at komme frem. I starten brugte man stesolid-lignende præparater, som på mange måder virker ligesom alkohol.

Men i dag er medicinen blevet forbedret, så man kan hjælpe mange mennesker – også med det, I journalister har døbt ”lykkepiller”. De er langt mildere, og man kan trappes ud igen.

Der findes mange forskellige typer psykiatrisk medicin, som er forbedret betydeligt siden 50’erne, slutter Laurits Bjerre.

Henri Nissen

Om Henri Nissen

Ansv. redaktør af Udfordringen. Uddannet fra Journalisthøjskolen. Master i Religious Studies. Forfatter til 14 bøger. Har arbejdet i Folketinget Rejst i Asien og Afrika for bl.a. Det Lutherske Verdensforbund.
Del artiklen! (Klik på ikonerne nedenfor)
Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someonePrint this page