Hønsevogteren

Af Karin Juul Jensen

Min mand har noget med høns. Vi havde vist aldrig rigtig snakket om at få høns, men nu fulgte der høns og hønsegård med huset, og så var det jo sjovt at prøve det af. Og de giver de lækreste æg!

For min mand blev det hurtigt noget, han gik op i. De skulle have det godt, hønsene. Så han lagde godt med madrester ud til dem og lukkede dem ud i haven, hvor de boltrede sig. Hønsegården er ellers ret stor, men de skulle altså have det ekstra godt med at gå og hakke i alt det grønne. Og sjovt så det da også ud.

Lige til den dag, han glemte at lukke lågen efter dem om aftenen og ræven kom forbi. Der var en enkelt høne, der overlevede. Den havde nået at hoppe op og sætte sig på en pind i sikkerhed. Da hunden blev lukket ud om morgenen, fik den jaget ræven væk, og så måtte min mand jo ud og rydde op på den sørgelige affære.

Efter en periode, hvor nogle vilde, overdimensionerede hyldebuske skulle fjernes i hønsegården, og hegnet skulle udskiftes, har vi nu fået høns igen. Og de skal have det godt. Nu får de foder og grøntsagsrester. Og lågen bliver lukket HVER aften.

Så en morgen havde han lukket hønsene ud og var taget på arbejde. En halv time senere kunne jeg hverken se eller høre hønsene i haven. Til min skræk så jeg, at lågen stod pivåben! Alle fem høns var ude af syne. Så måtte jeg have lille Noah i barnevognen og ud at lede efter høns. Op og ned ad vejen, mens jeg tænkte på den nabo, der var blevet invaderet, og som jeg skulle til at stå skoleret overfor.

De var ikke i haverne, så jeg gik den modsatte vej ned til stien, og rundt om hjørnet kunne jeg høre dem kagle og pludre. Heldigvis er der da lidt flokinstinkt over dem, så de havde holdt sig nogenlunde samlet.

Jeg ringede til min mand. – Du skal bare give dem noget at spise, noget havregryn, så følger de efter dig. Ja, det kunne han sagtens sige. De var ikke vant til, at jeg gav dem mad. Så jeg havde taget en lang kæp med. Det hjalp ikke meget for de rendte bare ind i naboens have.

Så jeg forsøgte alligevel hans råd og smed lidt havregryn ud på jorden. Det gjorde dem lige rolige nok til at jeg kunne få dem ledt tilbage i vores egen have.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Det er sjovt at se, når min mand går i haven og skal lukke hønsene ind. Ham kender de! Det er lige før, man kan se på deres kropssprog, at de udbryder: – Kom så piger, her kommer ham med maden!

Og hvad kan vi så lære af det?
1) Et hegn kan beskytte dig mod ræven og på samme måde kan rammerne i Guds ord beskytter dig mod tyven, som kommer for at stjæle og ødelægge.
2) Når du følger flokken, kan du godt fare vild og komme langt væk hjemmefra.
3) Jesus sagde: Jeg er den gode hyrde. Når vi følger Ham, får vi livets brød, og der er tryghed og mæthed at få.

Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd.
(Joh. 10,27 f.)


Artiklen fortsætter efter annoncen: