Vi er de højt betroede forvaltere

Men hvad skete der egentlig med ham, som ikke havde foretaget sig noget med sin tro?

En romersk talent var en svimlende sum på Jesu tid. Den svarede til værdien af 26 kg guld eller sølv.

Hver af de tre tjenere havde fået en meget stor værdi at forvalte på deres herres vegne. Alle var højt betroede mennesker.

Sådan er det også med os kristne. Vi har taget imod evangeliet og er blevet sat fri fra synd, skyld og dom. Evangeliet har gjort os til helt nye mennesker. Den levende Gud har taget bolig i os, fyldt os med kraft fra det høje og tilført os alle himmelens gaver, goder, retter og rigdomme.

Et budskab, som åbner for alt dette, har en stor værdi i sig selv. Det er evangeliets egenværdi, der er tale om i vores tekst.

Som kristne er vi forskellige. Nogle får store åbenbaringer og særdeles stærke nådegaver. Nogle får mindre. Men alle får meget. Selv Paulus så stykkevis og delt, det gør vi alle, men vi ser alle så meget, at vi kan formidle Gud til vores medmennesker.

For DET er pointen. Det vi har modtaget gratis fra Gud, skal vi give gratis videre til andre.

«Forkynd evangeliet for alle skabninger!» sagde Jesus til sine disciple, før han rejste fra dem. I tre år havde han undervist dem og givet dem en fantastisk åndelig kapital at forvalte. Og da Ånden kom til dem på pinsedag, lå alt til rette, for at de kunne fuldføre opgaven.

Guds kraft til frelse

Evangeliet er Guds kraft til frelse. Alle troende er fri fra synd og skyld og har fællesskab med Gud. Dette er vores store livsrigdom. Evangeliet er budskabet om, at denne rigdom er tilgængelig for alle mennesker, og den største uret vi kan begå, er ikke at informere vores næste om dette. Det er en daglig forpligtelse, som hviler over vores liv.

Ingen kan komme til tro uden at høre Guds ord. Det skriver Paulus i Romerbrevet 10,17. Da Gud kaldte Esajas til profet (Esajas 6,1-8), spurgte han: «Hvem skal jeg sende, hvem vil gå for os?»

Overvældet af himmelsynet svarede Esajas «Se, her er jeg, send mig!»

Som troende kristne ser vi Jesus, og det vi ser i ham er så stort, at vi bare MÅ dele det med vores medmennesker.

Esajas fik Guds ord, og han formidlede det kompromisløst til sin samtid. Det må have kostet. Men frugten af hans trofasthed høster vi den dag i dag. Millioner kommer til tro gennem Guds ord i Esajas’ Bog.

Ordet, som du planter i dine medmennesker, vil også kaste af sig. Det er sådan, Guds ord fungerer. Det vender ikke tomt tilbage, men gør sin gerning i den, som hører.
«Vi skal alle frem for Kristi domstol,» læser vi i 2. Korinterbrev 5. Hvad skal vi dømmes efter? De vantro efter deres synder og overtrædelser. De troende efter, hvordan de har forvaltet evangeliet.

Tjeneren som havde fået fem talenter, havde tjent fem til. Han som havde fået to, kom tilbage med fire. Den som flittigt deler Guds ord og vidner om Jesus for sine medmennesker, vil erfare, at nogle tager imod, og hver eneste menneskesjæl er mere værd for Gud end hele verden. Så fik de da også at høre: «Du gode og trofaste tjener, gå ind til din herres glæde.»

Troen må deles – ellers dør den

Men hvad med den sidste mand, ham som havde pakket sin talent ned og gemt den væk?
Sammenhængen er enkel: Den som ikke deler sin tro med andre, vil komme til at miste den. Den dør ud.

Der er mange i dag, som har navn af at leve (være kristne), men som er døde. De står frem som kristne, og de tror om sig selv, at de er kristne, men de har tabt troen og står i virkeligheden udenfor Guds familie.

Det kristne engagement, sangen og fortællerglæden er borte, og tankerne vandrer langt væk fra Kristus. Alt er blevet stille. Døden er indtrådt. De er i deres synder og vil i dommen blive henvist til et liv udenfor, til stedet hvor de græder og skærer tænder.

Søndagens tekst: Matt. 25, 14-30

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

Om at bruge det, man har fået betroet
14»Lad mig fortælle endnu en historie om Guds rige,« fortsatte Jesus. »Der var en mand, som skulle ud på en lang rejse. Forinden kaldte han tre af sine mest betroede arbejdere til sig og betroede dem sin formue, som de skulle få til at vokse, mens han var borte. 15En fik fem sække med sølv, en anden fik to og en tredje fik én sæk, alt efter den enkeltes evner. Derpå tog han af sted på sin rejse. 16Den mand, der havde fået de fem sække penge, begyndte straks at købe og sælge, og han tjente fem sække mere. 17På samme måde tjente manden med de to sække to mere. 18Men ham, der havde fået én sæk penge, gik ud og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge der. 19Lang tid efter kom de tre mænds herre tilbage fra rejsen, og han kaldte dem sammen, for at de kunne aflægge regnskab for deres forvaltning af de penge, de havde fået betroet. 20Først trådte den mand frem, som havde fået de fem sække. Han kom med i alt ti sække og sagde: ‘Du betroede mig fem sække penge. Jeg har tjent fem til.’ 21 ‘Godt!’ sagde hans herre. ‘Du er en god og pålidelig arbejder. Du har trofast forvaltet den smule, du fik. Derfor vil jeg nu give dig et større ansvar, og du får lov at glæde dig sammen med mig.’ 22 Derefter trådte den mand frem, der havde fået de to sække, for at aflægge regnskab: ‘Du betroede mig to sække penge. Jeg har tjent to til.’ 23 ‘Godt!’ sagde hans herre. ‘Du er en god og pålidelig arbejder. Du har trofast forvaltet den smule, du fik. Derfor vil jeg nu give dig et større ansvar, og du får lov at glæde dig sammen med mig.’ 24 Til sidst trådte den mand frem, som havde fået én sæk: ‘Herre,’ begyndte han. ‘Jeg kender dig som en hård mand. Jeg ved, at du høster, hvor du ikke har sået, og du indkasserer udbyttet fra andres arbejde. 25Jeg var bange for dig, så jeg gravede pengene ned i jorden. Værsgo! Her har du dine penge!’ 26Herren blev vred. ‘Du er en dårlig og doven arbejder!’ sagde han. ‘Når du nu vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og indkasserer udbyttet fra andres arbejde, 27hvorfor satte du så ikke mine penge i banken? Så havde jeg i det mindste fået renter af dem!’ 28Henvendt til sine øvrige arbejdere sagde han: ‘Tag pengene fra ham og giv dem til ham, der har ti sække penge. 29For alle, der gør brug af det, de har fået betroet, vil få mere, og de vil have overflod. Men de, der ikke gør brug af det, de har fået betroet, vil miste, hvad de fik. 30Og kast så den uduelige arbejder ud i det yderste mørke, hvor der er gråd og stor fortvivlelse.’