Det må vi lade ligge

(Læsetid: 2 minutter)

Min friske mor på næsten 101 år fortalte, ”malede” og citerede i går aftes. Hun havde hørt de dybe ord fra sin far. Det var ikke ansvarsløshed, men visdom. Det var ikke fortrængning, men livseliksir. At lade noget ligge kan være afgørende for at komme videre. De store spørgsmål igennem livet blev for mine bedsteforældre og forældre afklaret i bøn og stilhed.

Min bedstefar var domorganist i Haderslev Domkirke i 40 år. Han færdedes i alle kirker og var kendt som en bønnens mand. Mine bedsteforældre fik ni børn, men de tre børn døde som spædbørn. Han har helt sikkert bedt til Gud om, at de skulle overleve. De døde.

Sorgen skyllede på denne måde ind over deres liv tre gange. De lod ikke passivt deres sorg og spørgsmål ligge, men gav dem til Gud. De formåede at komme videre, for der hvor svar ikke findes, må vi lade det ligge. At tænke på det, vi skal lade ligge, kan medføre både psykisk og fysisk sygdom. For nedslået sind suger marv af ben. Guds nåde bar dem igennem, også i livets allersværeste stunder.

I dag vil vi gerne, at alt skal kunne fikses og give mening. Vi hører ofte sætningen: ”Det giver mening”. Vi har taget magten og forlanger nærmest, at vore indre regnestykker skal gå op.

Kan og skal livet ind i vores kontrollerede excel-ark?
Citatet er udtryk for en sund magtesløshed. Ikke uansvarlighed, men magtesløshed. Ordet magtesløshed findes nærmest ikke i dagens samfund. Overser vi de modnes visdom i dagens travle Danmark? Er ordene universelle til alle tider?

Fortid og nutid. Det svære. Det traumatiske. Det meningsløse. Det uforløste. På psykiatrisk afdeling arbejder vi med det, der fylder. Det svære fra fortiden, der ikke fylder, lader vi ligge. Associationerne til citatet er mange.

En af mine tanker gik i løbet af aftenen tilbage i tiden til Reinhold Niebuhr, der i 1932 formulerede de kendte ord:

Gud giv min sindsro til
at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre,
mod til at ændre de ting, jeg kan,
og visdom til at se forskellen.

Så jeg lever en dag ad gangen,
nyder et øjeblik ad gangen
og tager imod de svære tider, som er vejen til fred.

Så jeg, som Jesus gjorde, tager denne syndige
verden, som den er,
ikke som jeg vil have den til at være.

Så jeg stoler på, at han vil bringe alle ting i orden,
hvis jeg overgiver mig til hans vilje.
Så jeg kan være rimeligt lykkelig i dette liv
og uendeligt lykkelig med ham i det
næste liv i al evighed.

Læs også