Kan vi være sikre på Jesu opstandelse?

”Kristus er opstanden! Ja, han er sandelig opstanden!” Det er den gamle påskehilsen, som stammer helt tilbage fra den første kristne tid.

Til at begynde med var den kristne forkyndelse meget enkel: Kristus er opstanden! Han lever! Vi var sammen med ham, vi så ham dø, og bagefter så vi ham i live. Gud har gjort ham til både Herre og Kristus! (Apostlenes Gerninger 2,36) (Herre=Gud. Kristus=den salvede og forudsagte.)
Og så fortsatte de: Der er kun frelse i Jesu navn! Han har overvundet døden. Døden kunne ikke holde ham fast.

Paulus* gør det hele afhængigt af opstandelsen: Se fx 1. Korinterbrev 15,17-20: ”Hvis Kristus ikke er opstået, så er jeres tro forgæves; så er I endnu stadig i jeres synder; så er altså også de, der er hensovet i Kristus, gået fortabt”. – Så føjer han til: ”Men nu er Kristus opstået fra de døde, som en førstegrøde af de hensovede”.

Ingen kristendom ”light”

Der er ikke i det Nye Testamente en ”light-udgave”, som skal redde kristendommen fra at være utrolig. Der henvises endda til en række helt konkrete, men utrolige begivenheder: Læs fx. Johannes-evangeliet kap. 20. Lukasevangeliet 24,13-35. Apostlenes Gerninger kap. 1,3-14.

Når Jesus viser sig for disciplene i de 40 dage efter opstandelsen, er det i en konkret skikkelse. Og dem, der ikke vil tro, kan spørge dem, der har set ham (1. Korinterbrev 15,6).

Jesus spiser sammen med disciplene. De kan se hans sårmærker. Men han er der med et nyt legeme. Han kommer og går, mens dørene er låsede. Han skal ikke have en seng at sove i eller have vasket sit tøj.

I nogle situationer har de svært ved at kende ham … men det har nok sin naturlige årsag. Hvis vi havde begravet en person dagen før, og så næste dag mødte ham i bussen, så ville det nok også være svært for os se, at det var den person, vi begravede. Vi ville sige: Han ligner, men det må være en anden.

Det korte af det lange er, at Jesus viser sig for disciplene mange gange efter sin opstandelse. Når de ser ham, fyldes de af glæde. Men de bliver hurtigt hundeangst for deres liv. De tænkte sikkert: Jesus blev slået ihjel, nu er det nok vores tur. Siden forsvinder angsten, og glæden kommer tilbage – det var, da de bliver fyldt med Helligånden. Det er det, vi fejrer, når det bliver Pinse.

Hvad er det, der gør disciplene glade? Det er 2 ting: 1) De ser den opstandne og 2) De fyldes med Helligånden.

Kirkehistorien begynder ved den tomme grav

Kan vi være sikre på Jesu opstandelse? Ja, vi har alle vidnesbyrdene i Bibelen – og ikke et eneste sted gøres der forsøg på at redde en kristendom uden opstandelsen. Handlede det om at redde kristendommen, ville der have været beskrevet en eller anden form for light-udgave. Men nej: Opstandelsen er en forudsætning for kristendommens eksistens. Kirkens historie begynder ved den tomme grav.

Har vi ikke noget håndgribeligt bevis – ud over vidnesbyrdene? Jo, vi har kirken, den er beviset. Uden opstandelse ingen kirke. Jeg glæder mig over Jesu opstandelse. Den betyder, at han lever i dag. Den betyder, at det passede, da Jesu sagde, at han døde for at frelse os. Opstandelsen beviser ham som Herre og Kristus.

Jesu død på korset og Jesu opstandelse er de to hovedpunkter i den kristne tro. På korset renser han os for synd; han gør os rene til himlen, og han køber os fri fra den ondes magt. Han bringer det offer, der skulle til. Han tager den straf, vi skulle have haft. Da han opstår og forlader graven, overvinder han døden – og beviser for os, at han har magten over alle onde kræfter.

Når vi tager afsked med vore døde, kaster præsten tre gange jord på kisten og siger: ”Af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jord skal du igen opstå”. Det er ikke noget løfte om opstandelse til himlen. I virkeligheden er det et løfte om opstandelse til dom. Men det forunderlige er, at Jesus har sagt, at den som tror på ham ikke kommer for dommen, men er gået over fra døden til livet (Johannesevangeliet 5,24).

Langfredags og påskens evangelium er, at Jesus døde for os og opstod for os. Vi skal leve med ham her og nu og sidenhen i Himlen. Det kan vi glæde os over hver eneste dag og derfor leve med frimodighed.

Kirkens eksistens er et stærkt bevis på opstandelsen – og kirken er stedet, hvor vi holdes fast i opstandelsens glæde. Vi har brug for hinandens hjælp i det kristne fællesskab for at holde os til Kristus – den opstandne.

Kristus er opstanden – Ja, han er sandelig opstanden! Det har kristne råbt til hinanden gennem årtusinder. Lad ikke råbet stoppe ved os!
AMEN

* Paulus (død ca. år 67 e.kr.) var en rettroende farisæer, som forfulgte de kristne – lige til han selv fik en åbenbaring og kom til tro på Jesus Kristus. Herefter blev han en brændende missionær og teolog. I Bibelen har vi 13 breve, som Paulus skrev til kristne menigheder og enkeltpersoner.

 

Teksten til påskedag: Matthæus 28, 1-8

– fra Bibelen på hverdagsdansk

Jesus genopstår
1 Da sabbatten var forbi, og det var ved at blive lyst søndag morgen, begav Maria Magdalene og den anden Maria sig på vej ud for at se til graven. 2 Pludselig rystede jorden voldsomt. En engel var kommet ned fra himlen, havde rullet stenen bort fra graven og sat sig på den. 3 Hans klæder var blændende hvide, og han udstrålede et stærkt lys. 4 Vagterne rystede af skræk og faldt lamslåede til jorden. 5 Da kvinderne nåede derhen, sagde englen til dem: »I skal ikke være bange! Jeg ved, at I søger efter Jesus, som blev korsfæstet. 6 Men han er ikke her! Han er genopstået, sådan som han forudsagde. Kom og se, hvor han lå. 7 Og skynd jer så hen og sig til hans disciple: ‘Jesus er genopstået fra de døde! Og han vil tage til Galilæa for at mødes med jer der.’ Husk nu, hvad jeg har sagt.« 8 Kvinderne løb af sted fra graven for hurtigst muligt at fortælle det til disciplene. De var dybt rystede, men jublende glade.