Englevagt

Jeg er en “kylling” – en rigtig “kylling” – og har altid været det, når jeg skulle være alene hjemme om natten.

I foråret var min mand indlagt på sygehuset til en større operation, så jeg havde forudset det meste af et par uger uden ret megen nattesøvn!

Men allerede den anden nat, hvor jeg var alene hjemme, fik jeg et fantastisk syn midt om natten. Jeg har fortalt det til mange og de fleste siger: “Jamen, det var da bare en drøm,var det ikke?”

Nej, det var ikke nogen drøm, det var et vidunderligt syn og jeg bliver stadig helt “høj” hver gang, jeg tænker på det.

Jeg så engle stå ganske, ganske tæt hele vejen rundt om huset. De var større end mennesker, men mindre end huset. – De var strålende, blændende hvide, havde hoveder, skuldre og arme, men jeg kunne ingen vinger eller ansigter se. Forneden gik deres “kjoler” ud i èt ligesom skummende, kridhvide bølger. Sikke et syn!

Jeg kan huske, at jeg tænkte: “Bare naboerne også kan se dem”, – men de naboer jeg har fortalt det til, har desværre ikke set dem!

Borte var min angst for at være alene hjemme om natten, for det var jeg slet ikke, – jeg blev jo passet på af Guds mægtige englehær. Tænkt, at jeg lille menneske skulle lov at opleve dette, jeg kan slet ikke fatte det.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på hyrderne julenat på Betlehems marker. Det var sikkert også svært for dem at fatte, hvad de oplevede, men de fik fjernet deres frygt og oplevede noget så stort, at de var nødt til at fortælle det videre, – og det bliver jeg også nødt til.

Gerda Appel, Agerskov