Der var ikke plads i herberget

(Læsetid: 5 minutter)

Fængselspræst Per Bohlbro var med til at uddele julegaver til 130 indsatte asylansøgere i udlændingecentret Ellebæk ved Allerød.

Ellebæk Udlændingecenter.

Juleaftensdag var jeg med til at holde julegudstjeneste og dele gaver ud til mere end 130 indsatte i institutionen for frihedsberøvede asylansøgere i Ellebæk udenfor Allerød. En oplevelse i skærende kontrast til den hygge og varme stemning, der senere fyldte de fleste danske hjem med julemad, træ og gaver.

I Ellebæk sidder mænd og kvinder fra hele verden. De fleste er fra Nordafrika, Mellemøsten, Afghanistan, Yemen, Somalia, Ukraine. De er frihedsberøvet – ikke på grund af kriminalitet, men på grund af forhold relateret til udlændingeloven. De fleste sidder her i kort tid – nogle mere end et halvt år, og enkelte op til 18 måneder. To eller tre deler en celle. Hvis de er heldige, er det en landsmand, der taler deres sprog. Her sidder de og venter på en uvis skæbne. Mange har søgt asyl første gang i et andet land – og venter på at blive sendt dertil. Andre får adskillige gange deres ophold i Ellebæk forlænget 4 uger af retten i Hillerød.

Per Bohlbro er præst i Grønnevang Kirke og i Udlændingecenter Ellebæk

Der findes vold og frustration i fængslet. Der er for få fængselsbetjente. Der er indsatte, der er pressede i bund pga posttraumatisk stress og angst. De ansatte er pressede i bund. Der mangler ansatte til ubesatte stillinger. Der mangler håb.

”Hvorfor er vi her? Vi er ikke kriminelle. Hvor længe skal vi sidde her? ” Den kommentar har jeg hørt bogstaveligt talt mere end 1000 gange. Hvad skal man svare til det?

De mange indsatte og ansatte gør, hvad de kan under de meget stramme rammer for at gøre det mere menneskeligt.

Gaverne er doneret af frivillige – små pakker med shampoo eller slik. Efter gaveuddelingen er der frokost. Maden er vakuumpakket og kommer fra et centralt køkken. Og så er der julegudstjeneste. Alle, der vil være med, synger: ”Come all ye faithful”. En gruppe kvinder løfter niveauet til skønsang. Jeg genfortæller juleevangeliet. Og så er der tid til spørgsmål.

De fleste, jeg møder som fængselspræst, er ikke-døbte. Mange er muslimer. Mange vil gerne snakke. ”Kan du hjælpe os?” ”Ja, men jeg er præst, jeg kan bede for jer.” Og ellers må jeg henvise dem til Dansk Flygtningehjælp. Det gør jeg tit.

En ung mand spørger: ”Hvor er kirken henne? Fortæller den om de indsatte i Ellebæk?” Jeg besøger en afghansk indsat i hans celle. Han fortæller mig, at han har mange smerter i brystet, har øjenforstyrrelser og husker dårligt. Han har tanke-mylder og sover dårligt, ofte få timer ad gangen om natten. Han er tvunget til at stå op, for den mand, han deler værelse med, bliver vred, når han får mareridt.

Vi sidder på hans seng og får te – typisk kommer der flere indsatte til fra gangen. Væggene er overtegnede med graffiti. De er af beton og stammer fra før 1. verdenskrig, hvor Livgarden havde kaserne her. Der er tremmer for vinduet. Som regel er gardinet trukket for. Nogle gange trækker det. Fjernsynet kører, indtil nogen beder om at få slukket det.

Hvad kan man gøre?

Midt i denne håbløshed mærker vi ofte, at evangeliet er til stede, at når vi sidder dér to – ofte flere. Vi er i øjenhøjde. Drikker af de samme plasticbægre, der måske – måske ikke – er rene. Her kan samtalerne bevæge sig ud over advokat og flygtningehjælp til GUD.

Her er der plads for en trængt flygtning til at spørge: ”Er der et formål med mit liv? Gælder hans nåde og velsignelse også mig? Er der mulighed for genoprettelse med den skade, der allerede er sket i vores liv?”

Der er et stort behov for, at vi bringer julens budskab om med-menneskelighed og næstekærlighed videre til vores med-mennesker i Ellebæk.

Søndagens tekst: Mattæusevangeliet 2,1-12:

Jesus hyldes som en kongesøn

1 Jesus blev født i Betlehem i Judæa, mens Herodes den Store var konge. Nogen tid efter ankom nogle stjernetydere fra Østens land til Jerusalem. De spurgte: 2 »Hvor er jødernes nyfødte konge? Vi har set hans stjerne i Østen, og nu er vi kommet her for at bringe ham vores hyldest.«
3 Kong Herodes blev skrækslagen, og Jerusalem begyndte at summe af rygter. 4 Han sammenkaldte derfor ypperstepræsterne og alle jødernes skriftlærde til et møde og spurgte: »Har profeterne sagt noget om, hvor Messias skal fødes?«
5 »Ja,« svarede de, »i Betlehem. For en af profeterne har skrevet:
6 ‘Du Betlehem i Judas land!
Du er langtfra den ringeste blandt Judas byer.
Fra dig skal en hersker udgå,
han skal lede og vogte mit folk, Israel!’«

7 Derefter tilkaldte Herodes i al hemmelighed stjernetyderne, og de fortalte ham det nøjagtige tidspunkt, da de første gang havde set stjernen. 8 »I skal søge efter barnet i Betlehem,« sagde han. »Når I har fundet det, skal I komme tilbage og fortælle mig, hvor han er. Så vil jeg også tage derhen og hylde ham.«

9-10 Da stjernetyderne havde talt med kongen, tog de af sted. Kort efter fik de til deres store glæde igen øje på den stjerne, de havde set i Østen. Og de fulgte den, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var.
11 De gik ind i huset, og der så de Jesus sammen med hans mor, Maria. De knælede ned foran ham og bøjede i ærefrygt hovedet mod jorden. Derefter åbnede de for deres medbragte kostbarheder og gav ham både guld, røgelse og myrra.

12 Senere advarede Gud dem i en drøm imod at tage tilbage til Herodes. Derfor rejste de en anden vej hjem.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk

Læs også