Hvad er sjælesorgens rolle egentlig?

(Læsetid: 2 minutter)

To svenske hospitalspræster – den ene den også herhjemme velkendte Lars Björklund – har sat sig ned for måske at få lidt større klarhed over, hvori deres rolle egentlig består.

Det er nemlig et perspektiv, der godt kan glemmes lidt i den daglige arbejdssituation; derfor har de samlet en tværkirkelig gruppe af kolleger og ladet ordet, tanken og refleksionen for en stund få lidt bedre plads.

Stiller mange spørgsmål

Projektet er vigtigt. Når man skal fastslå sin identitet, kommer man nemlig ofte til at definere den negativt: Man er ikke terapeut; man er ikke socialrådgiver; man er ikke psykolog. Men hvad er man så? Der deles tanker på kryds og tværs, men hensigten er ikke at nå frem til endelige svar. Det gør desværre også , at bogen får en lidt ufærdig kladdebogs-status, og man kan sige, at bogen stiller flere spørgsmål, end den leverer svar.

Mange af spørgsmålene kan man selv tænke videre over, og er man pårørende, kan de måske endda danne grundlag for en samtale med sjælesørgeren selv; det kunne ende med, at begge parter nåede frem til en større afklaring af situationen.

Stof til inspiration

Men stof til inspiration, det ér der i al fald! ”Vi må tale med hinanden med lave stemmer om det der umiddelbart ser ud som svigt og lidelse … ” skriver forfatterne og tilføjer:

”Vi må minde hinanden om at vi ikke kan opfylde nogens mål i livet, og at bønnen bærer i alt” (s. 53). Det svære møde kan blive det gode møde. Og måske kan det at fare vild, vise sig at blive starten til at finde ind på den rette vej – ud af tabet. Alting starter i Galilæa.”

Kerstin Dillmar og Lars Björklund: ”Identitet og opgave. Sjælesorg når livet går i stykker.” 89 sider (ill.). 150 kr.
Eksistensen.

Læs også