Alice fandt frem til troende kristne via Udfordringen

Alice Hamann fortæller i sin erindringsbog om sin opvækst i Farre ved Give og om, hvordan hun efter at have søgt efter en mening i det alternative, ved ’tilfældigheder’ blev ledt til ”vejen, sandheden og livet”.

(Læsetid: 6 minutter)
– Jeg har skrevet om både utroskab og frelse, synd og tilgivelse, løgn og sandhed, skriver Alice i efterskriftet.

Hvordan kan det være, at nogle mennesker gennem tilfældigheder finder frem til Gud, mens andre ikke gør? Har det noget med hjertets indstilling at gøre?

Alice Hamann fortæller i sin erindringsbog ”Rejs dig, bliv lys!” om, hvordan hun selv blev troende og fik et helt andet liv ved nogle ”tilfældigheder”.

I lang tid havde hun søgt efter en mening i den alternative verden.
Det begyndte med zoneterapi og førte hurtigt videre til biodynamisk kost, yoga og meditation m.m., fordi der altid var nogen, der havde prøvet noget nyt.

Men den nye spændende alternative virkelighed bringer også en uforklarlig frygt med sig, i stedet for den fred og harmoni, Alice søger. Og samtidig kæmper hun med nogle personlige problemer, som går hende meget på, bl.a. føler hun skyld over, at hun forlod sin første mand.

Præsten havde en anden dagsorden

Hun tager på Ryslinge Højskole i tre måneder og opsøger senere en præst, der har holdt et spændende foredrag på højskolen.

Hun er i en krise og ønsker faktisk åndelig vejledning. Hun spørger, om ikke det ville være en god ide at læse i Bibelen – men det synes præsten nu slet ikke. I stedet lægger han an på hende… Skuffet må hun tage hjem.

I stedet er det en alternativ kvinde, der fortæller hende, at hun også læser i Bibelen – samnen med alt det andet. Og Alice ønsker sig derfor en bibel til sin 29-års fødselsdag.

Læsningen af Bibelen skaber en længsel i hende, og en dag kommer der en kvinde ind i den skobutik i Slagelse, hvor hun arbejder – ved siden af sin praksis med at give zoneterapi. I butikken sælger de Kalsø sko med minushæl, som er den helt store trend på det tidspunkt.
De to kvinder får sig en lang snak på 3 timer, hvor der mærkeligt nok ikke kommer en eneste ind i butikken. Alice ser det i bakspejlet som Guds indgreb.

Kvinden fortæller bl.a. om helbredelser i USA. Hun har læst om Kathryn Kuhlmann. Og da Alice giver udtryk for sin ensomhed, foreslår kvinden hende at tro på Jesus, så skal tingene nok ordne sig. Hun fortæller, at det er Ham, der er vejen, sandheden og livet.
I det øjeblik, hun siger disse ord, oplever Alice, at al hendes skyld og frygt bliver løftet af.

Søger fællesskab

Men Alices mand Ole, der er IT-ekspert i IBM, er ikke imponeret i første omgang. Det bliver han først senere. Han tror, at det er endnu en alternativ modedille, hun er faldet for.
Så Alice savner et fællesskab, hvor hun kan dele sine oplevelser med andre.
Hun opsøger den lokale folkekirke, Sct. Peders Kirke i Slagelse.

– Ret hurtigt spurgte jeg præsten, om der var en form for bibelgruppe, jeg kunne være med i, men nej, lød svaret, det var ikke noget for mig, fortæller Alice.

Ordene blev levende

Hun fortsætter så med alene at læse i Bibelen, og ordene åbner sig for hende:
– Det er en oplevelse, som er svær at beskrive, men jeg kunne mærke, at Helligånden var der, når jeg læste. En dag læste jeg i Apostlenes Gerninger 2:42-47 om dem, der i begyndelsen kom til tro på Jesus, at de ”dagligt kom i helligdommen, og at de hjemme i husene brød brødet og holdt måltid i fryd og hjertets oprigtighed. De holdt sammen og havde alle ting til fælles og bad sammen.” Det skabte en dyb længsel i mig efter at være med i sådan et fællesskab, og jeg bad til Jesus om, at jeg måtte få del i det samme, som hans disciple oplevede den gang, fortæller Alice i bogen.

Udfordringen i postkassen…

– Kort tid efter at jeg havde bedt, lå der en dag et eksemplar af Udfordringen, et kristent månedsmagasin, i vores postkasse. Der var ingen afsender på, så hvem var mon kommet med det? Jeg læste det med begejstring og taknemlighed, og få dage efter ringede jeg til Udfordringens kontor for at høre om, hvem der kunne have afleveret det til os?

– De gav mig adressen på en lille frikirke, Én Vej, som lå i Stenstuegade. Jeg cyklede forbi og så i deres udhængsskab, hvornår de mødtes og tog til det førstkommende aftenmøde, som blev holdt på 1. sal, og jeg spurgte, om jeg måtte være med.

– De var mildt sagt forbavsede over, at jeg uopfordret kom og ønskede at være sammen med dem. Men det var dem, der havde delt Udfordringen ud, og jeg takker Gud for hans nåde, at de kom helt ud i det nye parcelhuskvarter, hvor vi boede.

Vidste intet om frikirker i Danmark

– lndtil da vidste jeg intet om frikirker i Danmark! Helt i begyndelsen, hvor jeg var med, var vi 12 til 15 personer til gudstjeneste om søndagen. Da Ole og jeg flyttede otte år senere, var vi omkring 80.

– Det var spændende og aktive år som ny kristen med gode mennesker omkring mig, og i løbet af den periode blev den lille gruppe tilsluttet Apostolsk Kirke, og mange spændende forkyndere kom og talte både søndag formiddag og på aftenmøder midt i ugen, fortæller Alice Hamann i sin erindringsbog.

Fik Helligånden før dåben

– Der blev talt meget om Helligåndens dåb i vores menighed, og min reaktion var at spørge mere ind til, hvordan det kunne ske.

– Jeg blev opfordret til at tage hjem og læse om det i Bibelen, og kort tid efter svarede Jesus også på dette ønske. Det skete endda i det værelse, hvor jeg i de foregående år havde været aktiv med at praktisere zoneterapi. Jeg lå på knæ og bad, og pludselig blev alt lyst omkring mig og inden i mig. Samtidig fik jeg tungetalen.

– Dette skete tidligt i sommeren 1978, og i august samme år blev jeg sammen med syv andre fra menigheden døbt i Storebælt ved Vester Bøgebjerg som en bekræftelse på, at jeg tilhører den korsfæstede og opstandne Herre og frelser, Jesus Kristus.

– Det var en smuk sommerdag fyldt med stor glæde. Det følgende vers fra Johannes Evangeliet 14:27 fik jeg i forbindelse med min dåb:
Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver.
Jeres hjerte forfærdes ikke og være ikke modløst!

Livets tilfældigheder eller Guds ledelse

Bogen ”Rejs dig, bliv lys”, som Alice Hamann selv har udgivet i 2019, indeholder mange eksempler på ”tilfældigheder”, som hun føler ikke blot var tilfældige, men Guds forsøg på at lede hende.

Når hun ser tilbage på sit liv, føler hun, at Gud også beskyttede hende i hendes barndom og ungdom, selv om hun ikke kom fra et kirkeligt miljø eller selv levede som kristen. Måske var der alligevel nogen, der bad for hende.

Selv om hendes liv, som hun selv beskriver det, ”var fyldt med løgn”, længtes hun efter sandheden. Og hun fandt så også sandheden i Jesus, selv om hun i første omgang troede, hun skulle finde meningen i alt mulig andet.

Bogen kan bestilles hos Alice Hamann på mail: blivlys@outlook.dk.

Læs også