Fodboldspillerens datter slog sig ned i Danmark

Erika fra Riga tog til Danmark for at tage en bachelor i salg og marketing. Men da hun fandt en god mand og kirke, slog hun rødder.

(Læsetid: 4 minutter)

Som 19-årig kom Erika til danmark fra Letland for at studere international sales and marketing på IBA International Business Academy i Kolding.

Erika er født i Ukraine, fordi hendes far var professionel fodboldspiller på et klubhold her. Klubben vandt i øvrigt mesterskabet i Ukraine.

Da Erika var fire år, flyttede de tilbage til hovedstaden Riga i Letland, hvor hendes far kom på landsholdet.

På grund af faderens fodbold-karriere har Erika også arbejdet for Riga Cup og været PR Manager klubben JFC Skonto.

Erikas mor var pædagog. Hun var troende og kom i en pinsekirke sammen med datteren, men det var Erikas far meget imod. Desværre blev forældrene skilt.

Levede for 600 kr./mdl.

Da Erika valgte at rejse til Danmark for at studere, betalte faderen for uddannelsen og de 600 kr. om måneden, hun havde at leve for.

– I dag forstår jeg ikke, hvordan jeg kunne leve for så lidt. Men det gik. Jeg prøvede også at søge arbejde. På et tidspunkt søgte jeg om et 30 timers job som rengøringsassistent ved siden af studierne. Det var jeg villig til. Men jeg fik ikke jobbet, for de troede ikke på, at nogen kunne arbejde så mange timer ved siden af, fortæller Erika.

Da hun kom til Danmark, ville mange af de andre studerende have hende med i byen.
– Jeg fik stor opmærksomhed, fordi det dengang var sjældnere, at der kom elever fra udlandet.

Det er meget anderledes i dag, ved jeg fra andre studerende, som er kommet senere. Nu lægger man ikke så meget mærke til dem, mener Erika.

Hun gik i gang med at oprette en international dansk gruppe, hvor hun også delte sin tro. Flere af de andre studerende blev kristne gennem gruppen.

I løbet af uddannelsen var Erika også i praktik på Northwest Missouri State University i USA.

Søgte efter en kirke

– Jeg kunne ikke finde en pinsekirke dengang. Det var jo den kirke, jeg kendte fra Letland. (I dag er der to pinsekirker i byen, red.)

Jeg søgte på internettet og fandt i stedet bibelskolen International Bible College (Kolding Internationale Højskole).

Jeg kontakte dem og spurgte, om de kendte en pinsekirke, og de henviste til Kirke-i-byen (Apostolsk Kirke) som lå tæt ved højskolen.

Jeg vidste ikke, hvad Apostolsk Kirke var for noget, for den kendte vi ikke i Letland. Men jeg fandt ud af, at det også var en slags pinsekirke. Og jeg følte mig hurtigt hjemme, fortæller Erika, som i dag er administrativ leder for Kirke-i-byen.

Hun bemærkede dog, at de unge danske kristne ikke var lige så dedikerede (dvs. engagerede, loyale og villige til at bruge tid og kræfter på en sag), som de unge kristne i Letland.

Ansat på Euroclass

Erika kom med i en ungdomsgruppe af singler i forbindelse med kirken, hvor hun bl.a. lærte Simon Nyawade at kende. Hans mor er fra Kenya og faderen fra Danmark, så han forstod noget om at være tværkulturel.

– Simon fortalte en af sine venner, Peter Hedelund, meget om mig. Så på en tur til Grindsted spurgte Peter, om jeg ikke havde lyst til at arbejde for Euroclass, som han var forstander for.
Det havde jeg naturligvis vildt meget lyst til. Jeg havde været i praktik hos kaffefirmaet Brewers Cup. Og jeg fik tilbudt et job.

Men jeg havde mere lyst til at arbejde med Euroclass, fordi jeg så kunne komme lidt på bibelskolen. Min far havde været meget imod mit ønske om at gå på bibelskole. Men nu kunne jeg fortælle ham, at jeg ikke skulle betale for det, men tværtimod fik løn for det. Så var han mere positiv.

Og det var et godt år, jeg havde på Euroclass. Jeg var med på missionsrejser til Kenya og Zambia i Afrika, og desuden til England.

Gift med Simon

– Simon og jeg var gode venner i fem år, før vi begyndte at komme sammen. Og i 2016 blev vi gift.

Vi har kaldt vores første datter for Naja Amundi for at ære Simons kenyanske mors navn.
Til februar venter vi vores næste barn, fortæller Erika, som sammen med Simon har købt et dejligt parcelhus med udsigt over en naturskøn dal i Christiansfeld syd for Kolding. De kommer fortsat i Kirke-i-byen.

Simon arbejder med ambullance-kørsel.
– Savner du Riga og Letland?
– Ja, jeg savner især min familie. Det ville være rart af have bedsteforældrene i nærheden. Simons bor også langt væk.

Efter at jeg er blevet gift med Simon, regner jeg med, at jeg bliver i Danmark. Men 2-3 gange om året tager vi til Letland for at besøge min familie, fortæller Erika, som nu taler perfekt dansk med lettisk accent.

Men det betyder slet ikke så meget, om man er perfekt, siger hun.
– Vi kan alle bruges af Gud.
Det vil Erika fortælle mere om, når hun på torsdag den 21. november skal tale ved et møde i Aglow for kvinder. Det sker i Kolding Valgmenigheds lokaler på Industrivej 12.

Læs også