Vi ødelagde hunden på få timer

Af Vibeke Binderup, forfatter og skolelærer

Jeg har en smuk dansk-svensk gårdhund på seks år. Hun hedder Mini, og er en klog og lærenem tæve… Meget velopdragen, når hun ikke lige gør af gæsterne altså. Hun er meget kærlig, selskabelig og kun få minutter om at lære en ny opgave, som fx at bruge ringeklokke for at få havedøren åbnet. Vi betragter hende som en rigtig god hund.

Vi har to hunde. De er lige gamle og samme race. Plet er på mange måder Minis modsætning, han er generelt uintelligent, umulig at lære nyt, kan til hver en tid finde på at snuppe noget lækkert fra sofabordet i et ubemærket øjeblik og er i det hele taget kun virkelig dygtig til at ligge på ryggen og se blød og lækker ud.

I oktober kastede vi os ud i et ret stort projekt… At bage brownie til et par hundrede kirkegængere. Huset duftede overdrevent af chokolade, og efterhånden som panderne kom ud af ovnen, blev diverse borde fyldt, med nybagte kager, der stod til afkøling.

Plet holdt vi selvfølgelig øje med. Vi kender jo hans svagheder. Mini derimod er jo vores dydsmønster, så hende stolede vi på… Lige indtil…

Pludselig manglede der et hjørne af en kage, og et øjeblik efter forsvandt der en bid af en anden. Det var tydeligt, hvem synderen var, kort efter ude i haven… Det var Mini.

Jeg er med på, at vi har fristet hende over evne. Selv for mennesker var duften voldsomt appetitvækkende, og det blev jo ved i flere timer. Det virkeligt overraskende er, at hun på en eller anden måde nu fuldstændig har glemt sin gode opdragelse. Aldrig før snuppede hun noget fra bordet, men nu har hun på få måneder allerede gjort det masser af gange, siden sit første attentat på de nybagte brownies.

Jeg er overrasket over, hvor nemt det var for hende at glemme sin opdragelse, da hun først var begyndt. Og jeg kom til at tænke på, at det jo faktisk er ligesom os mennesker. Der skal jo kun det første pornoblad, den første løgn, den første druktur, tyveri eller lign. til, før vi kan risikere at sidde fast i en ny dårlig vane. Mini beder ikke om tilgivelse, men hun får den alligevel, fordi vi elsker hende. Heldige os, at Jesus elsker os endnu mere.