’Radioaktive’ ildsjæle fortæller om grænseløs mission

En tyrker, en etiopier og en inder besøgte Danmark i forbindelse med Norea Mediemissions jubilæum. Mediearbejdet i deres hjemlande bringer evangeliet ud i områder, hvor mission ellers er utænkelig.

Tyrkiske Soner Tufan, danske Ole Sørensen, indiske George Phillip og etiopiske Wahskuma fejrede Norea Mediemissions 50 års jubilæum i Haderslev sidste weekend.

– Min bror smadrede min næse, da jeg fortalte familien, at jeg var blevet kristen.

Tyrkiske Soner Tufan, som nu er leder af den kristne Shema Media Group, fortæller roligt om sin vanskelige vej fra islam til kristendommen.

– Jeg kommer fra en familie, hvor vi var nominelle muslimer. Som ung dyrkede jeg taekwondo sammen med en sydkoreaner, og vi blev gode venner. Hjemme hos ham fandt jeg en bibel, som jeg kiggede lidt i.

Skuffet over islam

Da jeg fandt ud af, at det var en kristen bog, lagde jeg den fra. Nu ville jeg lære mere om islam, så jeg læste Koranen tre gange. Men det var ikke nok for mig. Jeg flyttede hen til en radikal muslimsk menighed og gik all in. Jeg bad fem gange om dagen og gjorde alt for at blive en god muslim.

Men det lykkedes ikke. Til sidst konkluderede jeg: der er ingen gud her! Der var ingen kærlighed, men derimod en masse had og fordømmelse mod ikke-muslimer. Derfor forlod jeg den muslimske menighed.

Ni måneder til bibellæsning

Så kom jeg ud for en ulykke på en byggeplads. En tunnel faldt sammen over mig, og jeg mistede næsten livet, fordi jeg fik åbent benbrud. Jeg var på hospitalet i 9 måneder. Det gav mig god tid til at læse i Bibelen.

Jeg fik behandling i tre år. En dag så jeg en Jesusfilm, som ender med en invitation til at tage imod Jesus. Og jeg tænkte: Hvad kan jeg egentlig miste ved at blive kristen? Jeg havde søgt alle steder og studeret alle religioner, og jeg tænkte: jeg har ingenting! Så jeg sagde: Ok, Jesus, jeg vil tro på dig.

Fri som en sommerfugl

Der skete noget inden i mig. Jeg følte frihed og følte mig let som en fugl eller en sommerfugl. Så opsøgte jeg min kristne ven fra Sydkorea igen.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Derefter tog jeg hjem og fortalte min familie, at jeg var blevet kristne. Min storebror reagerede spontant ved at slå mig i hovedet, så jeg brækkede næsen. Min tro gav mange problemer i familien.

Men idag er de fleste af dem kristne. Og min bror, som brækkede min næse, er blevet pastor og forsøger nu at plante en kirke!

Tyrkiet:

– Det er en svær tid for Tyrkiet, og det bliver værre og værre. Der er mange flygtninge, og mange udlændinge bliver smidt ud af landet. Det gælder også kristne, der bliver stemplet som terrorister.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Vi håber også at nå Irak og Syrien med vore udsendelser. Flest muligt skal høre budskabet. Lige nu har vi 5 millioner flygtninge i Tyrkiet. Nu kan vi forkynde for dem på deres eget sprog. Ikke mindst YouTube-videoerne når langt ud med ordet.

Der er brug for forbøn, når Guds børn ses som terrorister! Det ser endda ud til at blive endnu mørkere i Tyrkiet. Men vi må huske ordet om at elske vore fjender og bede for dem (Luk. 6,27-29).

For 100 år siden udgjorde de kristne 22 % af Tyrkiets befolkning – det kan ske igen. Men lige nu er der kun 6000 kristne ud af 85.000.000 indbyggere.

Vi sender kristne programmer døgnet rundt til 12.000.000 mennesker. Vi ved ikke, hvor mange, der tager imod evangeliet, men i alle de forskellige husmenigheder i Ankara er der nogle, som er kommet til tro gennem Shema, fortæller Soner Tufan.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Målet er 20 millioner kristne i år 2030!

– Vi ved, at døren til Guds rige ikke kan lukkes og ingen kan ødelægge Kirken. Men når kirken pludselig vokser, kommer der problemer!

Vi har brug for jeres forbøn. Husk sommerfugle-effekten: Når I beder her, sker der noget et andet sted.

– Vi beder om minimum 20 millioner kristne i 2030!

Vi vil også minde jer om at bede for vores sikkerhed. Der sker mange angreb og overfald mod kirken og de kristne i Tyrkiet. Bed om, at de kristne bliver styrket i troen.

Vi beder også om en bygning til Shema-studiet. Når man bor til leje, kan man hele tiden risikere at bliver smidt ud af ejeren, understregede Soner Tufan under sit seminar i Haderslev sidste søndag.

Tyrkiske programmer

Radio Shema har fire forskellige sendesteder i Tyrkiet, hvorfra man sender udsendelser på tyrkisk, kurdisk, arabisk og assyrisk.

Der er nu 5 millioner flygtninge i Tyrkiet, og flest muligt skal høre evangeliet på deres eget sprog.

Shema Media Group har gode erfaringer med kristne YouTube vidoer, som nu er blevet vist 2 millioner gange. På to år er over 30 personer kommet til tro på Jesus Kristus gennem disse videoer.

Indien:

Indiske George Phillip fortæller om det kristne radioarbejde:

– Vi laver programmer på 140 indiske sprog. De kan bare ikke blive sendt fra Indien, men bliver sendt via Trans World Radio fra fire steder i verden, blandt andet Sri lanka og Centralasien.

Uofficielle kristne

Der er kun 2,3% kristne blandt de 1,35 milliarder indbyggere i Indien.

– Det er ikke forbudt at dele evangeliet, men det er svært at skifte religion. Hvis man vil gøre det officielt, skal man starte processen ved at kontakte de lokale myndigheder. Det kan give mange problemer, hvis man vil ændre sin religiøse status på ID-kortet.

Vi har mange af de såkaldte udøbte kristne. Men i stedet for at lade sig registrere som konverteret kan man aftale dåb med sin lokale kirke. De rapporterer ikke til myndighederne.

En sovende kæmpe

Regeringen ønsker ikke anden religion end hinduismen i Indien. Folk fra andre religioner bliver kaldt anti-nationale. Hvis nogen forkynder evangeliet offentligt, vil myndighederne holde øje med dem. Man skal passe på ikke at provokere.

Men vi har den fordel, at Indien ikke er lukket for evangeliet. Det er ikke forbudt at prædike eller være kristne. Det negative er, at den indiske kirke ikke bruger denne chance. Det er en ”sovende kæmpe”.

Kirken kunne let nå hele landet med evangeliet, men der er mange liberale i kirken. Det gælder desværre også mange af præsterne.

Radio-kirker

Vi har sendt kristne radioprogrammer til Indien i 52 år. De sidste 26 år har vi haft nær kontakt med Norea. De hjælper os med at nå de mindre sproggrupper. Det er typisk fattige mennesker, som bor i junglen.

Vi ved ikke hvor mange, der hører programmerne. Der er mange analfabeter. Nogle steder er der ingen kirker, men vi sender programmer, som folk hører i det, vi kalder ”Radio Homes”. Det er husmenigheder, hvor de hører forkyndelsen via vores mediaplayers, der forsynet med et memory card.

Indiske programmer

Der produceres kristne radioprogrammer på 140 indiske sprog. Programmerne kan ikke sendes direkte fra Indien, men bliver via Trans World Radio sendt fra blandt andet Sri Lanka og Centralasien.

Der er kun 2,3 % kristne blandt de 1,35 milliarder indbyggere i Indien.

Mange indere skifter ikke officielt religion, når de bliver kristne. I stedet for at blive registreret som kristen på ID-kortet bliver de døbt i hemmelighed i en lokal husmenighed.

Mange steder i Indien findes ”radio-menigheder”, hvor folk ikke har en præst, men i stedet samles i hjemmene for at høre de kristne programmer.

Rebellen Naman blev kristen

Norea har sponseret hjælp til udsendelser på mundari-sproget. Mundarierne er en undertrykt gruppe på 1 mio. mennesker, som er kendt for at angribe politi og for at stjæle fra andre. De har ingen elektricitet, og de kan ikke bruge radio. Men vi har installeret højtalere på nogle af husene, så radioprogrammerne når frem til folk i hundreder af landsbyer.

Til en påskegudstjeneste for omkring 10 år siden kom en mundari-mand med et gevær pludselig ind i en kirke. Manden var Naman, en af rebellerne, som havde hørt de kristne programmer ude i junglen. Nu kom han til præsten og bad om at blive døbt!

Alle var bange for rebelgruppen, og endnu mere for Naman, som var en af lederne. Men nu var han kommet til tro på Jesus.

– Jeg vil overgive mig til politiet, men først vil jeg døbes, sagde Naman.
Præsten forklarede, at Naman først skulle have undervisning i en dåbsklasse. Det gjorde Naman.

Men før han nåede at melde sig selv til politiet, blev Naman skudt af sin tidligere gruppe. Måske ikke fordi han blev kristen, men fordi rebellerne frygtede og hadede myndighederne, slutter George Phillip.

– Radioen når selv den fjerneste landsby, sagde Wakshuma Terefe. Han fortalte under Noreas jubilæum meget engageret om arbejdet med at sende kristne programmer på 8 større etiopiske sprog.

Etiopien:

Lederen af mediearbejdet Yemisrach Dimts, Wakshuma Terefe, indledte sit seminar under Noreas jubilæum med at pege på den rivende samfundsudvikling.

Han var selv det 4. barn i familien og havde 6 brødre og to søstre. Hans far døde, da Wakshuma var helt lille, og familien levede i ekstrem fattigdom. Kommunikationsafdelingen på den lutherske kirkes præsteseminarium har lavet en kort video om Wakshumas liv. Her fortæller han om afskeden med sin mor, da han skulle flytte hjemmefra for at gå i 7. klasse i en større by.

I flere år levede drengen en slavetilværelse, hvor han knoklede for en lokal familie fra morgen til aften og måtte læse om natten. Han levede af tørre injerra-pandekager og sov sammen med familiens køer og høns.

– Jeg råbte til Gud om hjælp, fortæller Wakshuma.

Hjælpen kom i form af en indisk kvinde, som underviste ham i matematik. Hos den indiske familie fik han både god mad, pænt tøj og lommepenge.

– Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid. Gud passede på mig, understreger Wakshuma, som efter gymnasieskolen læste engelsk, historie og forandringsledelse.

Evangeliets Stemme

Det kristne radioarbejde, Evangeliets Stemme (YD) i Etiopien startede i 1933. Denne radio var den eneste i landet indtil 1981 og har som motto: ”Forkynd Kristus til hans verden”.

I 1963 holdt den daværende kejser, Haile Selassie, indvielsestalen for YDs nye stærke kanal, som Trans World Radio og Mekane Yesus kirken samarbejdede om. Der var udsendelser på mange sprog, men arbejdet stoppede med revolutionen.

Haile Selassie blev fjernet, og i perioden 1974-1991 var der et undertrykkende kommunistisk regime i Etiopien. Radioen blev konfiskeret, og mange kristne blev tortureret, fængslet og dræbt, især under ”Den Røde Terror” i 1980’erne. De kristnes ejendele og mange kristne institutioner blev beslaglagt.

Også Wakshuma blev fængslet og tortureret på grund af sin kristne tro.
I 1994 kom et nyt regime til (EPRDF). Det betød religionsfrihed, men trossamfundene måtte ikke eje medier. Der er stadig hverken kristne eller muslimske medier i Etiopien. I mange år har muslimerne hævdet, at de udgør flertallet af befolkningen. Det er ikke tilfældet ifølge flere folketællinger, men for at undgå ballade må ingen af de religiøse grupper drive medier.

– Der findes nu 14 FM-stationer i Addis Abeba, men de er alle kommercielle. Der er også nogle satellit-tv kanaler fra udlandet.

I 1992 kom YD tilbage til Addis, og radioarbejdet foregår i samarbejde med især skandinaviske partnere.

Etiopiske programmer

Der er over 110 millioner indbyggere i Etiopien, og de taler over 80 forskellige sprog.
Evangeliets Stemme sender udsendelser på otte af de større sprog. Også nabolandet Eritrea, hvor kristne oplever streng forfølgelse, kan høre kristne programmer fra Addis. På sproget tigrinya sender man blandt andet bibelundervisningen”Vejen gennem Bibelen”.

Der må ikke sendes programmer direkte fra Etiopien. Derfor bliver de færdige programmer sendt ud af landet og transmitteret tilbage.

Frugt af arbejdet

– Vi har fået feedback fra 200.000 lyttere, og vi ved, at 9.138 har taget imod Kristus, og at 372 kirker er blevet plantet som frugt af arbejdet. Vi ved også, at 15.000 er kommet tilbage til Kristus efter at have levet uden ham – og 12.000 har skrevet, at deres liv er blevet forandret positivt.

Som noget nyt har vi besøgt en landsby, og mændene lavede mad til alle. Det var noget helt specielt. 12 mennesker tog imod Kristus, og en af farmerne gav land, så der kan bygges en kirke på stedet, slutter Wakshuma Terefe.