Gør corona bekæmpelsen os til kynikere?

Et opslag forleden fra en person i mit Facebook feed, synes jeg, fortjener, at alle danskere tager stilling til. Det handler om, hvordan den nye corona-etik om “at passe på hinanden ved at holde afstand” er ved at udvikle sig til reel menneskefrygt og en form for kynisme, forklædt som godhed. Opslaget lyder således:

“Min gamle far på 78 ligger på hospitalet til udredning for Covid-19. Han ligger isoleret på enestue. Vi må som pårørende ikke besøge ham. Han er uden menneskelig kontakt. Personalet kommer kun ind til ham, når det er absolut nødvendigt…iført rumdragter.

Han er naturligvis bange og utryg. Han har brug for omsorg, kærlighed og nærhed…en sygeplejerske og en pårørende, der holder ham i hånden og beroligende fortæller ham, at det nok skal gå. Er det en måde at behandle gamle og syge mennesker på for en virus, der har en dødelighed på 1,6 promille?

I gamle dage lod vi de spedalske ligge adskilt og isoleret og bogstaveligt talt rådne op. Er det virkelig, hvad vores velfærdssamfund kan præstere? Er vi blevet så fremmedgjorte og inhumane? Er vores hjerter så lukkede? Hvor er kærligheden, omsorgen og nærheden blevet af?

Vi ved godt dybt i vores hjerter, at sygdom og helbredelse ikke kun handler om at stoppe smittespredning. Helbredelse handler også om kærlighed, tryghed og nærhed. Men disse parametre er tilsyneladende forsvundet i vores såkaldte velfærdssamfund.”

Som kristen kultur bør vi spørge: “Hvad ville Jesus have gjort i denne situation”? Det er let at svare på. Han ville gå ind til manden og lægge hænderne på ham. Jesus var ikke bange for at færdes blandt de syge. Ikke engang de spedalske, som jo netop også blev isoleret.
Han tænkte heller ikke på, om han kunne bære smitten videre til andre. Han tænke kun på at være kærlig og nærværende blandt de syge.

Jeg hører flere og flere sige, at det næstekærlige er at holde sig så langt væk fra andre som muligt. Folkekirkens biskopper og præster modsatte sig at åbne kirkerne i påsken trods kirkeministerens velvillighed, fordi de var bange for, at kirkerne skulle blive smittekilder. Det næstekærlige var at holde døren lukket, lød det fra flere.

Det er bekymrende, at næstekærlighedsopfattelsen nu er ved at udvikle sig til, at vi bør afvise næsten og holde ham eller hende på lang afstand. Det holder ikke i længden. Det er i virkeligheden at undergrave næstekærligheden og lade den udvikle sig til kynisme i kærlighedens navn.