’Gud vil dømme nationerne for deres behandling af jøderne og Israel’

Israel annekterer alle bosættelserne i Samaria og Judæa (Vestbredden) i juli 2020. EU (herunder Danmark) FN, de muslimske lande, Asien, Sydamerika og USA vil enten fordømme eller acceptere denne anneksion.

Da Israel er et demokratisk land, er det kun Israels befolkning, der kan afgøre denne sag, og her er der et klart flertal for annekteringen.

Det er ikke så underligt. Israels befolkning har igennem de sidste 50 år været vidner til palæstinensernes afslag til alle de tilbud, som Israel har givet.

Palæstinenserne har ofte forlangt hundredevis af dømte palæstinensiske terrorister frigivet fra israelske fængsler. Når disse forbrydere, der havde dræbt israelere, inkl. børn og kvinder, var blevet frigivet, (én gang var det over 1.000 terrorister), så afslog palæstinenserne alligevel til sidst alt, hvad Israel tilbød.

Mandatet for Palæstina

Mange har glemt historien, der ledte til genoprettelsen af staten Israel i jødernes hjemland, som højtideligt blev lovet dem i Balfour-deklarationen af 1917.

Efter 1. Verdenskrig, hvor Tyskland og Osmanner-riget blev besejret, fik briterne af Folkefor-bundet ”Mandatet for Palæstina”, en aftale indgået i 1920 og bekræftet i 1922 (San Remo konferencen). Briterne blev ansvarlige for implementeringen af denne juridisk bindende aftale om oprettelsen af et nationalt hjemland for jøderne.

Balfour-deklarationen var inkorporeret i denne aftale. Den skulle implementeres på en sådan måde, at der også skulle være plads til araberne i Det britiske mandatområde i Palæstina (se kortet).

Et landområde, ikke folk

Palæstina var betegnelsen for et geografisk område, hvor der både boede jøder og arabere. Der var aldrig tale om et folk, der hed palæstinensere. Romerne gav området navnet Palæstina i år 132 e.Kr. efter jødernes fjender filistrene, i foragt for jøderne. ’

Nogle tror fejlagtigt, at palæstinenserne nedstammer fra filistrene, hvilket er helt forkert. Filistrene forsvandt som folk fra historien, efter den babylonske hær nedkæmpede dem ved Askelon 604 f.Kr.

Under mandattiden fra 1923 til 1948 flyttede en del arabere til Palæstina fra de omliggende lande, da der er betalt arbejde at få i de nye jødiske industri- og landbrugsprojekter.

Dertil kommer, at PLO’s Yassir Arafats terror og flykapringer, tiltrak mange islamister til Vestbredden og Gaza fra hele verden, ikke fordi de var palæstinensere, der havde boet i Palæstina, men fordi de var muslimer og ville bekæmpe Israel. Vi har set det samme fænomen i vor tid med IS-krigere, der rejser til Syrien for dér at bekæmpe islams fjender.

House of Hashim

I 1924 godkendte den britiske guvernør i Palæstina oprettelsen af Trans-Jordanien som en selvstændig stat. 75% af det, som oprindeligt var Palæstina, ”jødisk hjemland”, blev givet til en jordanske konge (House of Hashim).

De 25%, der var tilbage, var landet fra Jordanfloden til Middelhavet, inkl. Jerusalem og Vestbredden. Denne fordeling var urimelig både i forhold til befolkningsantallet i de to områder og i forhold til de løfter, der var blevet givet til jøderne.

I 1950 blev kongeriget Jordan oprettet. I år 2000 boede der 4,3 millioner i Jordan, heraf 60% palæstinensiske arabere. Til sammenligning boede der i år 2000 2,5 millioner palæstinensiske arabere og 5 millioner jøder i Israel (25% af det oprindelige jødiske hjemland).

På grund af etnisk udrensning kan der ikke bo jøder i hverken Jordan, Ægypten eller Syrien.
På trods af disse kendsgerninger bliver Israel angrebet i FN med beskyldninger om apartheid.
20 ud af 22 resolutioner i FN er imod Israel, støttet af den danske socialdemokratiske regering. Trods åbenlyst usande og uretfærdige beskyldninger imod Israel.

Englænderne kæmpede imod jøderne

I mandattiden 1923-48, da araberne i Palæstina pressede englænderne, blev de mere og mere antisemitiske. Til sidst lukkede de grænsen til Israel for jøder, der flygtede fra 2. Verdenskrigs rædsler. De forhindrede også jøderne i at købe jord i Palæstina.

Siden 1948 er det Britiske Imperium, som med skam må siges at være verdenshistoriens største kolonimagt, skrumpet ind til kun at omfatte England, Nordirland, Skotland og Wales.

Det landområde, som FN tildelte Israel ved afstemningen den 29. nov. 1947, var kun ca. 12% af det oprindelige landområde fra det britiske mandat. Palæstinenserne fik tilbudt en uafhængig stat, men de afslog.

Landene omkring Israel

Syrien, som er det eneste land, der ikke har indgået en fredsaftale med Israel, har oplevet en forfærdelig borgerkrig.

Ægypten blev for få år siden næsten en islamisk stat i lighed med Iran.

Jordan har måttet bekæmpe PLO med stor fare for, at kongedømmet ville bryde sammen.
Israel derimod blomstrer og udvikler sig på alle områder og er ved at blive accepteret af en del af de andre arabiske lande, som køber varer og ydelser fra Israel.

Figentræet og alle de andre træer

”Jesus fortsatte med følgende billede: „Se på figentræet og alle de andre træer. Når I ser træerne springe ud, ved I, at sommeren er på vej. På samme måde kan I også vide, at Guds rige er nær, når alt det, jeg her har beskrevet, begynder at ske. Det siger jeg jer: Mit udvalgte folk skal ikke forgå, selv om alt det her vil ske””. (Lukas 21:29-32)

Figentræet er et billede på Israel, alle de andre træer er et billede på alle de andre nationer.
I det 20. århundrede er der blevet dannet mangfoldige nye selvstændige nationer. Murens fald, kolonimagters opløsning, Sovjetunionens sammenbrud. Overalt på jorden er nye nationer opstået, blevet modne og er sprunget ud som træer.

Så vi ved, at sommeren er på vej, Guds rige er nær. Vi kan løfte vores hoveder, for vores forløsning kommer snart.

Nationerne, herunder Danmark, er også blevet ’modne’ i forhold til deres stilling til Israel. Vil de fordømme eller acceptere, at Israel får en mindre del af de områder, de er blevet lovet? Eller accepterer de den muslimske propaganda, den etniske udrensning, som i virkeligheden siger, at der ikke er plads til en jødisk stat iblandt de muslimske lande?

Som Golda Meir har sagt: ”Hvis araberne nedlægger våbnene, vil der være fred i morgen, hvis Israel nedlægger våbnene, vil der ikke længere være noget Israel”.

Dom over folkeslagene

”Engang, når jeg genopretter Juda og Jerusalem, vil jeg samle folkeslagene i Joshafats dal og straffe dem for det, de gjorde imod mit ejendomsfolk, Israel, da de spredte mit folk til alle sider og delte mit land imellem sig.”

Joels bog 4,1-4 (BpH).
Gud vil dømme nationerne efter, hvordan de har behandlet Israel, Guds udvalgte folk. Hvordan de har behandlet jøderne, og hvordan vi har behandlet hinanden.

Henvisninger: Bogen ”Jøderne vender tilbage … også fra Rusland. Et historisk perspektiv” af Lilli Myss, DOXA Forlaget, og bogen: ”Hvorfor Israel?” af Willem J.J. Glashouwer, forlaget Scandinavia. Samt: www.mythsandfacts.org/replyonlineedition/chapter-2.html