Er der en inuit til stede?

Hvem havde nogensinde troet at der kunne gå politik i at nyde en is?

Den danske isproducent Hansens Is har besluttet at ændre navnet på deres kendte vaniljeis med chokoladeovertræk “Eskimo”. Det har de gjort efter at have modtaget en del klager fra deres kunder, som er krænkede på eskimoers vegne.

Hansen Is har ikke turdet andet end at lytte til kunderne og ændrer nu navnet på isen til O’Payo. Det er navnet på den chokolade, som isen er overtrukket med. Lad os håbe, at Hansen Is har tjekket, at O’Payo ikke trækker spor tilbage til en plantageejer, der i sin tid brugte slaver.

Tina Jakobsen Wilstrup, der er ejer af Frederiksberg Chokolade, kritiserede i et Facebook-opslag straks Hansen Is’s besluning og udlovede samtidig gratis isvafler om fredagen til de første 50 kunder. Vaflerne indeholdt butikkens egen producerede ”Eskimo Is” samt guf på toppen. Men i stedet for at skrive guf i opslaget anvendte chokoladebutikken ordet ’n….kys’, hvilket kunne opfattes som en omskrivning af ordet ‘negerkys’, men som bare skulle opfattes som kærlighed til sproget ifølge butiksejeren.

Eskimo vaflerne har udløst en krig. Tina Jakobsen Wilstrup, der både er blevet beskyldt for hyggeracisme og truet med boykott, fortæller, at hun er rystet og chokeret over de beskeder, som hun har modtaget.

Hun fortæller desuden, at butikken er blevet kimet ned af vrede kunder, hvilket har gjort både hende og hendes personale utrygge. “Jeg har en lille forventning, jeg kan ikke tåle at være en del af den shitstorm. Mit personale bryder sammen, og jeg har selv gjort det flere gange i dag, fordi jeg er helt i chok over det her. Folk skriver til mig på Facebook, SMS og Instagram, og det er virkelig i en hård tone”, siger Tina Jakobsen Wilstrup til TV2 Lorry.

Det mest påfaldende, ja næsten løjerlige ved sagen er, at ingen inuitter ( jeg tør ikke bruge ordet eskimo, som var betegnelsen for polarfolk indtil 1977), har blandet sig i debatten. Det handler om, at nogen føler sig krænket på andres vegne. Er der en inuit til stede, der kan fortælle os, om de faktisk føler sig krænket?

Når danskerne kan gå ind i så voldsomt et slagsmål om navnet på en is, er det et tegn på, at vi går på ultratynd is, hvad angår vores identitet og trosgrundlag. Når mennesker ikke længere ved hvem de er, hvor de hører til, hvad de tror på, og om der er en Gud, der råder, så bliver selv en ispind noget, der kan virke truende.

Må Gud se i nåde til os.